Et koordineret og fokuseret denial-of-service-angreb mod Estland i maj måned har fået NATOs talsmand til at optrappe eksisterende projekter, der skal beskytte pagtens medlemmer mod cyberkrig.
I går blev NATOs forsvarsministre enige om at iværksætte hurtige forholdsregler, som skal formindske cybertrusler mod NATO-medlemmerne.
Den estiske ministerpræsident Andrus Ansip har tidligere langet ud efter Rusland, som han anklager for at stå bag angrebene. Men Kreml har hidtil afvist at stå bag det digitale databombardement.
Under et to dages langt NATO-møde i Bruxelles sagde NATO-talsmand James Appathurai, at cyberangrebene mod Estland tydeligt bar præg af at være koordinerede og fokuserede. Han beskrev angrebsbølgerne som indblanding i den nationale sikkerhed og infomationsanliggende. Og netop angrebene mod Estland vil danne basis for Natos øgede fokus på elektronisk krigsførelse.
Angrebsbølgen mod Estland kulminerede i maj-måned efter at esterne havde flyttet et russisk mindesmærke fra den estiske hovedstad Tallin. Flytningen resulterede i massiv russisk vrede og demonstrationer.
Ifølge det estiske forsvarsministerium er Estland dybt afhængig af internettet. Både landets administration og finanssektor fungerer via elektronisk netværk. Og når der er folkeafstemning, stemmer det estiske folk via nettet.
I maj sendte NATO tekniske eksperter til Estland, som skal analysere angrebene nøjere med henblik på at iværksætte et digitalt modtræk til de farer som lurer på nettet.
