Afdæmpet reaktion på oppustede Acer-tal

Acers konkurrenter HP og Lenovo glæder sig over at IDC har reduceret Acers tredjekvartals tal med 20 procent, men vil ikke anklage konkurrenten for snyd.

Da IDC udsendte pc-tal for tredje kvartal 2008 kunne HP læse, at Acer havde overtaget førstepladsen på det danske marked med en markedsandel på 27 procent. De tal har nu vist sig at være forkerte, hvilket helt usædvanligt har fået IDC til offentliggøre en rettelse, der skærer 20 procent af Acers salgstal. Det betyder, at HP alligevel var den største på markedet.

»Vi var skuffede over at ryge ned på en 2. plads, på grund af det, vi vurderede som et overraskende stort marked,« siger markedsdirektør for HPs pc-salg, Lasse Sørensen, som ærger sig over, at HP fik en del dårlig presse på grund af de forkerte tal. Derfor glæder det ham, at de rigtige tal nu er kommet frem.



»Det er jo altid en god historie i pressen, når nummer et bliver vippet af pinden, siger Lasse Sørensen,« der dog ikke vil kommentere hvorvidt han mener, at Acer bevidst har snydt.

Også hos konkurrenten Lenovo er man glad for, at IDC har rettet tallene.

»Jeg var overrasket over Acers høje Q3-tal, så det er fint, at IDC nu retter dem. Det er ikke nogen hemmelighed, at IDC-tallene er noget, der bliver kigget rigtig meget på i branchen,« siger administrerende direktør i Lenovo Peter Juul Jørgensen og fortsætter:

»Men jeg har stor respekt for Acer, så du får mig altså ikke til at anklage dem for snyd,« understreger han.

Acers danske direktør Allan Sonne-Schmidt har ikke ønsket at kommentere sagen.

IDC oplyser, at de når frem til deres salgstal på baggrund af deres egne skøn og indberetninger fra producenterne selv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere