Dustin sælger Dell i Danmark

Efter et langt tilløb er online-B2B-forhandleren Dustins danske afdeling begyndt at sælge bærbare pc?er fra producenten Dell.

Den svenskejede onlineforhandler Dustin - det tidligere Computerstore - har taget Dell-produkter ind som en del af sit danske produktsortiment. På Dustins hjemmeside har kunderne siden i mandags kunnet vælge mellem seks forskellige Dell Latitude-modeller. Samtidig har Dustin også fået en række Dell-printere, projektorer og andet periferiudstyr på hylderne.

Dustins danske direktør, Lars Bräuner, bekræfter over for CRN, at man nu sælger Dell-pc’er på lige fod med maskiner fra de øvrige producenter som HP. Lenovo og Fujitsu Siemens.

»Vi udvider sortimentet for at få flere forskellige varer på hylderne, og samtidig er der i Dustin taget en koncernbeslutning om, at vi skal tilbyde Dell-produkter til vores kunder. Vi har haft succes med at teste Dell i Sverige, men i første omgang fokuserer vi på et smallere udvalg af produkter. Samtidig er markedet lidt svagt i øjeblikket, og der tror vi, at Dell kan hjælpe til at øge vores vækst,« siger Lars Bräuner.

Han oplyser samtidig, at omkring hver syvende kunde hos Dustin i en intern undersøgelse direkte har efterspurgt Dell-produkter. Det mener Dustin-direktøren ikke, man kan sidde overhørig.

Introduktionen af Dell gælder i første omgang kun Dustins B2B-kunder og ikke privatkunder, som Dustin betjener via webshoppen dustinhome.dk.

Allerede i marts i fjor introducerede Dustin i Sverige Dell-produkter som en del af sit sortiment.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dell i Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S