Mens denne leder skrives har anklagemyndigheden ikke besluttet, om de vil anke sagen. Det er sådan set også uvedkommende. Det interessante er, at politiet og anklagemyndigheden tilsyneladende ikke magter erhvervssager, som er bare det mindste komplicerede.
Når politiet vælger at rejse en sag må man formode, at efterforskerne har ment, der var tilstrækkelig med beviser for, at Kim Mikkelsen har gjort noget strafbart.
Alligevel ender sagen med, at anklagemyndigheden bliver belært af sagens dommer om, at man ikke har formået at løfte bevisbyrden. Derfor blev Kim Mikkelsen frikendt.
Siden CRN i 2008 tog fat på denne sag, har vi oprullet en serie forhold, som man som almindelig borger ville forvente, blev en del af et anklageskrift.
Men politiet har valgt at fokusere på skattesagen mod Kim Mikkelsen. En sag, som Mikkelsen allerede har tabt i Landsskatteretten, der i modsætning til byretten ikke kan sende borgerne bag tremmer.
Politiets fremgangsmåde minder i mangt og meget om forløbet omkring onlinebutikkerne Multimedia World og Getmore. Her indrømmede politiet efter et års efterforskning overfor CRN, at man i bevidst vendte det blinde øje til klart kriminelle forhold, for i stedet at koncentrere sig om momssagen - hvor broderparten af efterforskningen varetages af Skat.
Sammenholdt med andre sager, som CRN har fulgt gennem de sidste par år, sidder man tilbage med et indtryk af, at det danske politi og den offentlige anklagemyndighed ikke magter sager om svindel i erhvervslivet med mindre, der ligefrem foreligger en tilståelse.
Det vil alt andet lige gøre det sværere for ærlige erhvervsdrivende at føre forretning, hvis ikke politiet kan magte at fange svindlerne. Det kan hverken it-salgskanalen eller det danske erhvervsliv i al almindelighed være tjent med
