Microsoft spår yderligere fald i pc-salget

De thailandske oversvømmelser vil ramme pc-salget hårdere end forventet, lyder det fra Tami Reller fra Microsofts Windows-division.

Artikel top billede

Markedsanalytikernes forventninger om et fald i pc-salget på en procent i det seneste kvartal, kan vise sig at være for optimistiske. Det siger lederen af Microsofts Windows-division Tami Reller ifølge Bloomberg.

Ved en konference tidligere på ugen sagde Reller, at efterårets oversvømmelseskatastrofe i Thailand har påvirket leverancerne af harddiske, og effekterne af katastrofen kan vise sig at slå langt hurtigere og hårdere igennem på pc-tallene.

Samme melding kommer fra lederen af Microsofts afdeling for investor relations, Bill Koefoed.

»Efterhånden som tallene kommer frem, vil vi sandsynligvis se tallene falde yderligere som følge af, at effekterne er slået hurtigere igennem, end hvad der har været forventet,« siger Koefoed.

Det globale pc-salg er i forvejen påvirket af konkurrencen fra smartphones og Apples Ipad, og for Microsoft har det betydet, at estimaterne for salget af Windows ikke har nået målene i tre af de seneste fire kvartaler. Og kommentarerne fra Microsoft-folkene tolkes derfor som tegn på, at Microsoft heller ikke i fjerde kvartal når målene for salget af Windows.

Også processor-producenten Intel har fornylig nedjusteret sine forventninger til salget i fjerde kvartal med en milliard dollar.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S