Derfor skal du bruge dine penge på it-sikkerhed

Klumme: Flere store sikkerhedsbrud i 2011 viser, at der er brug for at investere i it-sikkerhed.

Artikel top billede

Holder dit nytårsforsæt om at træne mere eller holde op med at ryge?

Formålet med den slags forsætter er at forebygge frem for at helbrede.

Det samme princip gælder, når vi skal beskytte virksomhedens it-aktiver.

Start med at få pungen op af lommen. I disse krisetider er det måske en uventet opfordring.

Men jeg synes, at beslutningstagerne skal indse, at der er brug for øgede ressourcer til it-sikkerhed.

Når konjunkturerne går ned, er det naturligt at kigge efter besparelser.

It-budgetterne får også med sparekniven - og it-sikkerhed slipper ikke for en mere eller mindre brutal barbering. Men det er et farligt sted at skære.

For tyve år siden kunne man forsvare at slække på it-sikkerheden.

De fleste virksomheder var dengang mindre afhængige af deres it, end de er i dag.

Kan ikke klare sig uden it

Men i 2012 kan mange virksomheder og offentlige institutioner slet ikke klare sig uden it.

Det medfører også, at brud på sikkerheden koster dyrt - både i dårlig omtale og i udgifter til oprydning.

Se for eksempel på en virksomhed som Sony. Sidste år tiltvang hackere sig adgang til Sony PlayStation Network.

Det anslås, at de fik fat i brugernavne og ukrypterede passwords på omkring 70 millioner brugere.

Siden fik hackere adgang til 24,6 millioner brugerkonti på Sony Online Entertainment.

Det har været dyrt for Sony. Firmaet måtte tage sine to netværkstjenester offline i flere uger.

På de interne linjer har der været udgifter til at etablere den sikre infrastruktur, som Sony burde have haft på plads i forvejen, så hackere ikke igen får adgang til ukrypterede brugerdata.

Og så er der det massive tab af omdømme.

I bliver angrebet

Sony-sagen viser, at det kan betale sig at investere i it-sikkerhed.

I dag er alle virksomheder på nettet. Derfor kan man lige så godt erkende, at ens it-systemer på et tidspunkt vil blive hacket.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det sker, men hvornår det sker.

Når jeg anbefaler at investere i it-sikkerhed, handler det ikke kun om at købe hardware og software.

Sikkerhed er en kombination af mennesker, processer og teknologi.

Og en investering i mennesker og processer er ofte en forudsætning for, at investeringen i teknologi bliver en succes.

Sådan får du styr på din sikkerhed

På processiden er det en god ide at begynde med beredskabsplanen.

Hvis I ikke har en, er det på tide at udarbejde den.

Har I den, skal den garanteret revideres.

Der skal være en plan for, hvordan I beskytter jeres kritiske forretningsaktiver.

Det kan for eksempel være firmaets webshop, hvis mange ordrer kommer ind ad den vej.

Eller det kan være produktionssystemet eller sælgernes CRM-system (Customer Relationship Management).

For hvert aktiv skal planen angive, hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvorfor.

Giver synlighed

En af fordelene ved at udarbejde en beredskabsplan er, at den giver synlighed.

Virksomheden bliver pludselig opmærksom på, hvilke værdier den råder over.

Måske opdager man nogle aktiver, man ikke havde tænkt over før.

Uddan medarbejderne

På menneskesiden anbefaler jeg, at I investerer i uddannelse.

Her kan en af sikkerhedssagerne fra 2011 være nyttig at se på:

Sikkerhedsfirmaet RSA, som burde være blandt de mest sikkerhedsmindede firmaer, blev udsat for et sikkerhedsbrud: Hackere fik fat i data om virksomhedens SecurID-system til sikker login.

Nej, hackerne benyttede ikke en hidtil ukendt sårbarhed i en af RSA's servere til at få adgang til forretningshemmelighederne.

I stedet sendte de en mail med en vedhæftet fil til udvalgte medarbejdere.

En medarbejder klikkede på det vedhæftede Excel-regneark. Det indeholdt et Flash-element, der udnyttede en hidtil ukendt sårbarhed i Flash til at installere en bagdør.

Hvis medarbejderen havde været klar over, at man ikke skal åbne vedhæftede filer, man får tilsendt uopfordret, kunne angrebet måske være afværget.

Så uddannelse er vigtig. Ikke mindst fordi mange medarbejdere i dag ikke kun har adgang til virksomhedens data fra pc'en på arbejdet.

Via smartphones kan de tilgå mail, kundedatabaser og anden fortrolig information.

Derfor skal de lære, hvordan de beskytter data på smartphones, bærbare pc'er og andre mobile enheder.

Helt overordnet bør it-sikkerhed indgå som en naturlig del af organisationens samlede strategi for anvendelse af it.

Og med den betydning, it har i mange virksomheder, betyder det reelt, at den skal skrives ind i forretningsstrategien.

Vi skriver mere om ovenstående emner i DK-Certs Trendrapport 2011, der er lige på trapperne.

Her finder du blandt andet 10 anbefalinger til beslutningstagere om øget it-sikkerhed.

DK-CERT (www.cert.dk) er det danske Computer Emergency Response Team.

I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DK-CERT information om internetsikkerhed. DK-CERT udsender advarsler og tager imod anmeldelser af sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet.

DK-CERT er en tjeneste fra UNI-C, en styrelse under Undervisningsministeriet.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for it-sikkerhed.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S