Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Århus Pc-lager jagter selv forbrydere

Frustration over politiets manglende evne til at fange forbrydere får Århus Pc-lager, der er en del af DCS, til selv at tage affære.

Århus pc-lager, der er en del af DCS, er begyndt selv at jage formodede forbrydere i frustration over manglende hjælp fra politiet.

Blandt andet sporer virksomheden selv stjålne computere og kan finde på at opsøge den formodede gerningsmand.

»Den eneste grund til, at vi laver dette sporingsarbejde er i håbet om, at vores detektivarbejde dermed leder frem til vedkommende, så vi selv kan give ham et kald eller komme ud og banke på og sige: "Du har noget, der tilhører os." Gør vi ikke noget aktivt, kan vi ikke være sikre på, der sker noget. Vi er nødsaget til det. Det er trist, for det er politiet, der skal være i stand til at håndtere den opgave,« siger kvalitetschef i Århus Pc-lager Thomas Hornstrup til Jyllands-Posten.

Han langer hårdt ud efter politiet, der for eksempel heller ikke kunne hjælpe for en måneds tid siden, da virksomheden politianmeldte en mand, der med et falsk betalingskort købte varer for 8000 kroner.

Selv om Århus Pc-lager selv sørgede for detektivarbejdet og fandt frem til mandens ip-adresse, fødselsdag, adresse i Århus og endda har skaffet et foto af manden, som alt sammen er blevet givet videre til politiet, har der ikke været nogen hjælp at hente.

»Politiets indsats er under al kritik, såfremt man overhovedet kan tale om en egentlig indsats. Vi har en vis forventning til, at systemet fungerer. Det er klart, at der kan være bedragerisager, hvor man ikke har billede, en ip-adresse eller noget som helst, har jeg fuld forståelse for, at politiet kan have svært ved at følge op på disse sager. Men her, hvor vi kan gøre størstedelen af arbejdet og forsynet politiet med masser af informationer, finder jeg det utroligt beklageligt, at man ikke er i stand til at reagere på det,« siger Thomas Hornstrup.

Selv har virksomheden en mappe med bedragerisager, og kritikken af politiet er ikke kun baseret på eksemplet for en måned siden.

»Det virker, som om sagerne bliver arkiveret, inden politiet engang får tid til at kigge på dem. Det har jo af og til lange udsigter,« siger Thomas Hornstrup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere