Er han nettets godfather?

Han elsker luksus, hurtige biler og flotte damer. Nu er den tyske selvudnævnte super-hacker Kim Schmitz endt bag tremmer i New Zealand.

Artikel top billede

Den 20. januar kl. 7 om morgenen stormede 75 politifolk og FBI-agenter en landejendom i nærheden af Auckland på Nordøen i New Zealand. Politiet fandt 15 personer i ejendommen - men ejeren, tyske Kim Schmitz (der også kalder sig Kim Dotcom), måtte skæres ud af sit panikrum. Her sad han med et oversavet jagtgevær og ventede på politiet. Dermed var der sat et foreløbigt punktum for en af de mest farverige karrierer i internet-branchen.

Filehosteren Megaupload er nu lukket og Schmitz står anklaget for copyright-krænkelse og hvidvaskning af penge. Dommer David McNaughton har netop forlænget varetægts-fængslingen og afvist at løslade tyskeren mod kaution. Det frygtes at han vil forsøge at flygte til Tyskland for at undgå en udlevering til USA.

I Tyskland er Kim Schmitz allerede et kendt navn - selvom han har forsøgt at holde sig uden for offentlighedens søgelys i de seneste år. Det menes at han betalte 150 millioner kroner for landejendommen i New Zealand sidste år - landets dyreste hus. Efter anholdelsen af Schmitz har politiet også beslaglagt en samling med 15 luksusbiler - herunder en pink Cadillac og en tunet Mercedes med nummerpladen "Mafia".

I de glade dotcom-dage i slutningen af halvfemserne blev den to meter høje og 130 kilo tunge Schmitz fejret som et geni i Tyskland. "Jeg er klogere end Bill Gates," sagde kæmpen, og lovede at han også ville blive rigere end Microsoft-stifteren. Han startede flere firmaer som steg voldsomt i værdi på kort tid - og herefter gik konkurs.

Schmitz fortsatte dog sit liv i overhalingsbanen. Han var kendt for dyre biler og vilde fester. Tyskeren betegnede sig selv som super-hacker og startede it-sikkerhedsfirmaet Dataprotect, som blev solgt for et millionbeløb - og lukkede kort tid efter.

I 2002 blev Schmitz anholdt i Bangkok og sendt tilbage til Tyskland, hvor han blev idømt 20 måneders fængsel og en bøde på 750.000 kr. for insider-handel med internet-platformen Letsbuyit.com. Han havde allerede en betinget dom for computersvindel og hæleri.

Herefter forsøgte han sig på børsen med online-projektet Trendax. Det tyske ugeblad Focus afslørede allerede i 2007, at Schmitz stod bag Megauploader. Det afviste virksomheden på daværende tidspunkt.

Tyskerens forretninger har altid været omgivet med mystik og hemmelighedskræmeri - men hans privatliv er foregået i fuld skue for offentligheden. I 2001 anslog han sit privatforbrug til 25 mio. kr. om året. Han omgav sig med smukke kvinder og flotte biler. Schmitz deltog flere gange i det ulovlige billøb Gumball 3000 - en tur på 3.000 kilometer over tre kontinenter. Her klarede han at flygte fra politiet med 250 km i timen - og vinde løbet.

Magasinet "Vanity Fair" kan fortælle om et væddemål mellem Schmitz og to kvindelige deltagere i løbet. Hvis de kom i mål inden ham, ville han betale dem fem millioner kroner hver. Hvis han vandt, skulle begge gå i seng med ham.

Men det blev sværere og sværere for Schmitz at lave forretninger i Tyskland. De tyske medier bed sig fast i historien om den tvivlsomme forretningsmand - og han klagede sin nød i tyske talkshows. Schmitz følte sig forfulgt af medierne som en konsekvens af sin livsstil.

"Jeg har en anden holdning til penge. Nogen folk gemmer deres penge til arvingerne. Jeg vil hellere bruge dem og have det sjovt," sagde han i et talkshow i 2001.

Det endte i en voldsom nedtur - og på sin fødselsdag, den 21. januar 2002, annoncerede Schmitz at han ville transmittere sit selvmord live på internet. Det blev ikke til noget.

Det ser ud til at den 38-årige har fået tiden til at gå med at spille Modern Warfare 3 i sin landejendom i New Zealand, hvor han boede med sin gravide kone og tre børn. Den nedenstående video er uploadet af Kim Schmitz selv på YouTube og viser at han har opnået mere end 150.000 kills i spillet. Han startede allerede i halvfemserne et spilnetværk kaldet Liga.net i Tyskland og allerede dengang blev han anklaget for at snyde ved at smide sine modstandere ud af netværket.

Den tyske kæmpe har aldrig været bleg for at provokere og tage et slagsmål. Han har forsøgt at hyre den amerikanske stjerneadvokat Robert Bennett, der tidligere har forsvaret Bill Clinton. Bennett har dog afvist at forsvare tyskeren, som kan risikere en lang fængselsstraf hvis han bliver udleveret til USA.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Uspecificeret arbejdssted

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Nordjylland

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job