Facebook satser på at indsamle mindst 28 milliarder kroner ved sin kommende børsnotering, men det betyder ikke at Mark Zuckerberg afgiver kontrollen med selskabet. Han ejer stadig omkring 25 procent af Facebook-aktierne og selskabets struktur betyder at han skal godkende alle beslutninger og kan blokere ethvert salg af selskabet. Resten af sit liv.
Selskabet har inddelt sine aktier i flere forskellige klasser. Der er både A- og B-aktier. En A-aktie har kun 1 stemme, mens en B-aktie har 10 stemmer. Hvis du køber Facebook-aktier på børsen får du kun A-aktier. Stort set alle de aktier der er udstedt hidtil til Zuckerberg og andre aktionærer er B-aktier - og de bliver automatisk "nedgraderet" til A-aktier hvis de bliver solgt (Wall Street Journal fortæller mere om aktiestrukturen).
Den 27-årige har også mulighed for at bestemme, hvem der skal efterfølge ham hvis han dør.
Zuckerberg understreger at han vil gøre alt for at bevare den særlige ånd, der kendetegner Facebook.
"Facebook var slet ikke tænkt som et firma. Det blev bygget for at udføre en social mission - at gøre verden mere åben og forbundet," hedder det i børsdokumentet.
Zuckerberg fik en grundløn på 2,8 mio. kr. i 2011 - som bliver sat ned til symbolske 1 dollar om året den 1. januar 2013. Dertil kommer en bonus på omkring en million kroner om året. De andre topchefer hos Facebook tjener lidt mindre. Men det er kun en lille del af betalingen, for det meste bliver udbetalt i form af aktier og optioner.
Der er også frynsegoder - Zuckerberg kan således bruge firmaets privatfly til sine rejser.
Men Facebook-stifteren ser altså ikke det sociale netværk som et normalt firma. I et brev til aktionærerne understreger han at man ikke har tænkt sig at udbetale dividende - alle pengene skal blive i firmaet. Missionen er at koble alle mennesker i verden sammen - og den store udfordring er at skabe den nødvendige tekniske infrastruktur. I øjeblikket lagrer Facebook omkring 100 petabyte af billeder og video.
Det centrale mantra for Zuckerberg er åbenhed. Facebook bygger på ideen om, at verden bliver bedre, hvis alle kan deres mening med andre. Jo lettere det bliver at finde de bedste produkter, jo mere pres er der på virksomhederne for at skabe bedre produkter. Facebook vil også sørge for, at borgerne kan give deres mening til kende overfor politikere og stille dem til ansvar.
Men netop denne åbenhed - og kravet om at man skal bruge sin rigtige identitet på Facebook - er også et problem for de mange politiske dissidenter, menneskerets-forkæmpere og andre, som har brug for at sløre deres identitet for at beskytte sig i diktaturlande. Det er de samme lande, som ofte helt blokerer for Facebook.
Zuckerberg mener altså, at Facebook har en mission der skal opfyldes - og den handler ikke om at gøre aktionærerne rige.
"Helt enkelt sagt: Vi udvikler ikke vores tjenester for at tjene penge. Vi tjener penge, for at kunne udvikle vores tjenester," lyder hans budskab.
Han forsøger også at dyrke en helt særlig hacker-kultur hos Facebook, hvor medarbejderne bliver tilskyndet til at udvikle deres ideer til fungerende prototyper. Med et par måneders mellemrum holdes et Hackathon, hvor de bedste prototyper bliver bedømt. Flere af de vigtigste produkter på Facebook, som Timeline, chat og video, er udviklet på den måde.
Det betyder også at alle nye udviklere sendes gennem et bootcamp, hvor de lærer om Facebooks kode, værktøjer og principper. Sidstnævnte er blandt andet "Focus on Impact", altså at de vigtigste problemer skal løses først, "Be Bold," tag chancer, og "Build Social Value", sørg for at din kode skaber mere åbenhed og kobler folk sammen.
De nye dokumenter, som Facebook har fremlagt i forbindelse med børsnoteringen, viser også at selskabet havde et overskud på 5,6 milliarder kroner sidste år. Der er nu 845 millioner aktive brugere og knap halvdelen bruger det sociale netværk fra mobile enheder. En ottendedel af omsætningen kommer fra spilfirmaet Zynga, som gik på børsen i december sidste år.
