Forskeren Scott Aaronson fra MIT tilbyder nu 100.000 dollar eller mere end en halv million kroner til den første, der kan levere et bevis på, at det er umuligt at bygge en skalerbar kvantecomputer i den virkelige verden. Aaronson vil betale pengene fra sin egen lomme og den eneste betingelse er, at beviset skal leveres inden hans død.
Han forsker selv i kvantecomputere og tror da også på, at det er muligt at bygge en fungerende computer med kvanteteknologi. Men skeptikere mener altså at det er umuligt. Det har nu fået ham til at udlove en dusør til den skeptiker, der kan bevise denne påstand.
I magasinet IEEE Spectrum skriver han at det kun er et spørgsmål om "arbejde, tid og innovation", før vi har en kvantecomputer.
Et lille mindretal af fysikere holder dog fast i, at det er umuligt og sammenligner kvantecomputeren med en evighedsmaskine eller med at rejse hurtigere end lyset.
Hvis nogen kan levere et bevis på, at kvantecomputere er en umulighed, vil det være "en af de største revolutioner i fysikkens historie - en revolution, som vil ændre forståelsen for kvantemekanik fra det sidste århundrede," mener Aaronson.
Den pågældende fysiker kan nok regne med at modtage en Nobelpris - og så er præmien på 100.000 dollar kun en ekstra bonus, som Aaronson udtrykker det.
Der findes allerede eksperimentelle kvantecomputere i laboratorier verden over, men ingen har endnu bygget det, som Aaronson betegner som en "rigtig" skalerbar kvantecomputer.
Regner med kvantebits
Kvantecomputere bruger såkaldte kvantebits eller "qubits", som altså i modsætning til almindelige computere ikke har en fast tilstand, 0 eller 1, men kan repræsentere flere forskellige tilstande på samme tid.
Det er kun én af de mange forskelle mellem en normal computer og en kvantecomputer, der følger kvantemekanikkens mystike love. Her tales der også om "entanglement", hvor to qubits kan kædes sammen så de altid har samme værdi - uanset den fysiske afstand.
I teorien skulle det være muligt at bygge en computer der kan regne mange gange hurtigere end dagens systemer. Teknologien spås ikke mindst en stor fremtid indenfor kryptering, hvor nøgler f.eks. kan verificeres flere millioner gange hurtigere end med nutidige systemer.
Men kvanteteknologien åbner også for kommunikation over meget store afstande og måske bliver det endda muligt at teleportere genstande og mennesker én dag i en fjern fremtid.
Det er stadig science-fiction, men der er opnået store fremskridt i de sidste år. Det amerikanske National Institute of Standards and Technology (NIST) byggede en simpel universel kvante-processor med to kvante-bits i 2009. Sidste år fandt forskerne en metode til at bevare, flytte og ændre kvante-tilstande uden at ødelægge dem.
