DK-Cert: Sådan bliver banksystemerne mere sikre

Klumme: Det giver gevinst at tænke sikkerheden ind i systemudviklingen lige fra begyndelsen. Nu kommer bankverdenen med på vognen, skriver Shehzad Ahmad fra DK-Cert i denne klumme.

Artikel top billede

Fremtidens netbanker bliver mere sikre. Det kan blive konsekvensen af en af de mindre omtalte nyheder fra den seneste måned.

Det er i denne tid 10 år siden, at Microsoft begyndte at tage sikkerhed alvorligt.

Firmaet havde dengang med rette ry for at fremstille produkter, der satte brugervenlighed højere end sikkerhed. Programmer som Internet Explorer og IIS (Internet Information Services) var fyldt med alvorlige sikkerhedshuller.

Men med initiativet Trustworthy Computing besluttede Bill Gates at gøre op med de dårlige vaner.

Det mest synlige resultat blev Security Development Lifecycle (SDL), som er et sæt best practices for sikker systemudvikling.
SDL er et stort og komplekst rammeværk. Men det virker. En rapport fra analysefirmaet Forrester udarbejdet på vegne af Microsoft viste for et år siden, at en investering i SDL kan give direkte økonomiske gevinster.

Det skyldes, at software med færre sårbarheder giver færre udgifter til at finde og rette fejl.

Endvidere gør en metodologi som SDL det muligt at få produkter hurtigere på markedet, fordi den afsluttende test finder færre fejl.

Sikker finanssoftware

Den gode nyhed som jeg indledte denne klumme med, kommer fra organisationen Financial Services Roundtable, der består af USA's største finansvirksomheder.

Deres division for teknologi, BITS, har netop udsendt BITS Software Assurance Framework.

Det nye rammeværk er en overordnet beskrivelse af, hvordan finansielle virksomheder kan gøre deres systemudvikling mere sikker.

En god del af indholdet er taget direkte fra SDL.

En vigtig pointe i både SDL og BITS-rammeværket er, at sikkerhed er en væsentlig dimension af ethvert udviklingsprojekt.

Sikkerhed er ikke noget, man klistrer på til sidst, når programmet er skrevet færdigt.

I stedet skal sikkerheden tænkes ind lige fra starten som en integreret del af systemudviklingsprocessen.

Både SDL og BITS-rammeværket kan hentes gratis.

Jeg vil opfordre alle med ansvar for systemudvikling til at kigge dem igennem.

Der er god inspiration at hente - også selvom man ikke driver en udviklingsorganisation med hundredvis af programmører.

Microsoft er blevet meget bedre til sikkerhed

Jeg kom til at tænke på SDL, da jeg så den seneste årsrapport fra det danske sikkerhedsfirma Secunia.

Rapporten viser, hvilke sårbare programmer brugere har installeret.

I 2006 stammede 54 procent af sårbarhederne fra Microsoft-programmer.

I 2011 var tallet faldet til 22 procent - 12 procent for styresystemet og 10 procent fra øvrige Microsoft-programmer.

Meget positivt

Det er meget positivt, at Microsoft i den grad har nedbragt mængden af sårbarheder.

Samtidig er funktionen til automatisk opdatering også med til at sikre, at sikkerhedshuller bliver lukket hurtigere end før.

Men tallene fortæller også en trist historie.

Mængden af sårbarheder er nemlig stigende.

Og den store udfordring ligger nu hos Microsofts konkurrenter og partnere.

De tegnede sig for 78 procent af sårbarhederne på brugernes pc'er.

Nogle softwarehuse har allerede gjort noget ved sagen. Adobe, hvis programmer har været en lige så stor sikkerhedsmæssig katastrofe som Microsofts tidligere var, har indført en sikker udviklingsproces.

Ved at bruge sandkasseteknologi har de effektivt bremset udnyttelsen af sårbarheder i Adobe Reader X. Nu er samme teknologi på vej ind i Flash til Firefox.

Opdatering tager ressourcer

Softwarehusene har imidlertid det problem, at deres programmer ikke opdateres automatisk via den indbyggede funktion i Windows.

Derfor er de nødt til selv at udvikle opdateringsfunktioner.

Det sker også. Men det medfører, at der skal køre endnu flere programmer på pc'en: For hvert eneste installeret program skal der køre et program, som tjekker, om der er kommet opdateringer til det.

Det kan gøre computeren langsommere.

Jeg ville derfor ønske, at der kunne udvikles en fælles infrastruktur for softwareopdateringer.

Desværre har Microsoft tidligere afvist at lukke op for tredjepartsprogrammer i Windows Update.

Indtil det sker, kan jeg anbefale, at man bruger et værktøj til at tjekke, at ens programmer er opdateret.

Til enkeltstående pc'er er der gode, gratis løsninger, som oven i købet er danskudviklede.

Der findes også løsninger til at tjekke alle computerne på en virksomheds netværk.

Sikre udviklingsmetoder vil ikke fjerne alle sårbarheder. Men de kan nedbringe antallet af alvorlige sårbarheder og hjælpe til, at fejlene findes og rettes hurtigere.¨

DK-CERT (www.cert.dk) er det danske Computer Emergency Response Team.

I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DK-CERT information om internetsikkerhed. DK-CERT udsender advarsler og tager imod anmeldelser af sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet.

DK-CERT er en tjeneste fra UNI-C, en styrelse under Undervisningsministeriet.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for it-sikkerhed.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Vallensbæk Kommune

Digitaliseringskonsulent til Vallensbæk Kommune

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

Infrastruktur | Nyborg

IBM Infrastructure Days

Hvordan skaber du en sikker, robust og moderne IT-infrastruktur i en tid, hvor AI, cloud og nye sikkerhedskrav ændrer spillereglerne?

Digital transformation | København

Fra teknolog til strateg: IT-ledelse i en AI- og forretningsdrevet virkelighed

Hvordan tager du ejerskab over strategi, ledelse og teknologi i en AI-drevet virkelighed? På konferencen møder du frontløbere, der transformerer IT fra servicefunktion til strategisk enabler for forretningen med fokus på cloud, sikkerhed, AI-etik...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job