Test: Massivt batterifusk med din bærbare

Du bliver snydt, hvis du stoler på den batterilevetid, som producenterne opgiver. Vi har testet batterierne på flere populære computere, og resultatet er skræmmende.

Test: Massivt batterifusk med din bærbare

En bærbar computer skal være netop dét - noget du kan bære med dig og bruge overalt.

Det er derfor vigtigt, at den har et godt batteri, som giver dig en pålidelig strømforsyning, når du ikke kan slutte den til en stikkontakt. Specielt for dig, der er på rejse og ønsker at være i stand til at arbejde i flyet, i bilen, i møde efter møde og på cafeen på vejen mellem møderne.

Der kan gå lang tid, uden at du har mulighed for at tanke frisk batterijuice, og derefter bliver et batteri med god kapacitet alfa og omega.

2 eller 13 timer?

I de senere år er processorer, skærme og andre komponenter blevet mere og mere strømbesparende, mens batteriets effektivitet og design har udviklet sig. En god bærbar giver ofte mulighed for flere timers kontinuerlig drift, og producenterne lokker i annoncer med batterier, der varer hele dagen, fra seks eller syv eller helt op til 13 timer.

Ofte gælder disse virkelig lange batterilevetider for mini-bærbare med ekstremt lavt strømforbrug eller meget dyre bærbare med et ekstra batteri tilsluttet, men der er også en voksende skare af mere normale computere i mellemklassen med 14-16 tommer skærme med gode præstationer og overkommelige priser, der kan prale med høj batterilevetid.

Hvis du køber en bærbar med en opgivet batterilevetid på 10 timer og tror, at du kan bruge den aktivt i så lang tid, bliver du helt sikkert skuffet. Hvis vi lavede en hitliste over de mest almindelige klager over bærbare pc'er, ville kort batterilevetid og vildledende batteriydelser havne højt oppe på listen.

Diskussionstråde på nettet er fyldt med indlæg fra folk, som ønsker at afreagere, finde tricks til at presse et par ekstra minutter ud af batteriet - eller bare ønsker at finde ud af, hvad de forskellige tekniske specifikationer på batterier og strømforbrug egentlig indebærer.

Ideelt - ikke realistisk

Sandheden er, at den batteri-levetid, som producenterne opgiver, kan være baseret på hvad som helst.  De vil naturligvis gerne prale med tal, som ser godt ud, og ofte opgiver de levetider, som kun kan opnås under ideelle og ikke særligt realistiske forhold.

For få år siden var der endnu mere wild west omkring det, end der er i dag.

I dag anvender de fleste producenter samme systembelastning, når de måler: standardindstillinger for testen Reader Work-load i måleprogrammet Bapco Mobile Mark 2007. Men det er en måling, som svarer til, hvad du udsætter din bærbare for, hvis du bare tænder den og derefter stort set ikke rører den.

Testen simulerer læsning af et dokument, hvor brugeren skifter side hvert andet minut. Lav lysstyrke på skærmen, lav anvendelse af processor og hukommelse  og næsten ikke-eksisterende netværkstrafik.

Den største energisluger

Men det er meget sjældent, man rent faktisk anvender den bærbare på den måde. Øger du skærmens lysstyrke, kan det mærkes direkte på maskinens strømforbrug og giver betydeligt kortere batterilevetid.

Sammen med skærmen er processorens aktivitet langt den største energisluger, og du skal ikke arbejde særlig meget med computeren, før den begynder at trække betydeligt mere strøm ud af batteriet. Det er nok med et par baggrundsprogrammer og -tjenester, aktivt arbejde i et par Office-dokumenter og et par browservinduer, lyd i hovedtelefonerne og det trådløse netværk aktiveret.

"Til normalt brug, hvis du besøger hjemmesider, arbejder med Word, Excel og lignende programmer og har en behagelig indstilling af lysstyrken på skærmen, plejer tommelfingerreglen at være, at du får omkring 60 procent af, hvad Mobile Mark måler," siger Martin Keil, global produktchef for firmabærbare hos Fujitsu.

Levetiden kan gælde en helt anden maskine

Men nogle gange er det ikke engang realistisk. Mange maskiner sælges med forskellige hardware konfigurationer, kraftigere og svagere processorer, forskellige harddiske og også forskellige skærmopløsninger, men den eneste batterilevetid, der er opgivet for den pågældende model, gælder for de laveste indstillinger på en maskine med den mindste hardware. Dette er desværre meget almindeligt, især for firma-bærbare, hvor konfigurationsmulighederne er store.

Derfor skal du ikke se på de opgivne tal for batteriets levetid som en garanti, men kun en omtrentlig indikation, som kan bruges til at sammenligne forskellige modeller. Din holdning bør være den samme, som hvis producenten ikke angiver præcise specifikationer, men giver dig mulighed for at vurdere computeren blot ved at stirre på hardwaren.

For at få et billede af den faktiske batterilevetid har du behov for at vide to ting: 1) batteriets oplagrede energi i watt-timer, eller rettere hvor meget af den energi, som kan udnyttes, når varmetabet er fraregnet, og 2) computerens strømforbrug i watt.

Nemt at måle selv

Energiforbruget er forholdsvis let at finde ud af, hvis du står med maskinen i hænderne.

En almindelig energimåler giver et godt billede af computerens strømforbrug. Sæt den ind mellem strømstikket og maskinens adapter. Hvis batteriet er fuldt opladet - eller endnu bedre, hvis du kan tage batteriet ud - får du fuldt anvendelige data.

Energitabet i en moderne adapter er omkring 10 procent, hvilket svarer til, hvad batteriet mister som varme i stedet for strøm. Så tallet på energimåleren svarer ret godt til batteriets kapacitet.

Batteri-kapaciteten er normalt udtrykt i watt-timer (Wh, alternativt milliwattimmar, MWh, for mindre batterier) eller kan findes på nettet, hvis du kender modellen. Hvis du har batteriets spænding i volt og strøm over tid i amperetimer, kan du beregne kapaciteten i watt-timer - det er volt gange amperetimer.

Desværre er det ikke altid, at det er angivet så tydeligt i de tilgængelige specifikationer for computere. Vi gennemgik datablade for 20 populære bærbare pc'er, både til firmabrug og privat brug. Kun én af de firma-bærbare opgav ikke watt-timer eller volt og amperetimer. Til gengæld var batteriets serienummer angivet, og så kunne vi slå tallet op.

På maskinerne til privat brug var billedet mere tvivlsomt. For hver tredje maskine måtte vi nøjes med producentens opgivne batterilevetid - uden yderligere information om, hvad tallet dækkede over.

Derimod får man oftest opgivet antallet af battericeller. Det giver et vist fingerpeg om energimængden. Langt de fleste batterier er i virkeligheden pakker af små lithium-ion-batterier i standardstørrelse.

Den mest almindelige type er 18650, opkaldt efter dets dimensioner - 18 x 65,0 millimeter. De har en spænding på 3,6-3,7 volt og op til 3,1 ampere-timers kapacitet i de nyeste versioner, men det svinger lidt, afhængig af fremstillingsland og salgsland, hvor der kan være forskellige bestemmelser og praksis.

Kinesiske producenter opgiver for eksempel 3,7 volt, mens de japanske opgiver 3,6. I sidste ende får man dog nogenlunde den samme effekt.

Bliver slidt med tiden

En pakke af seks battericeller fremstillet i 2011 giver mellem 63 og 67 watt-timer, afhængigt afbattericellernes kvalitet. Nye og mere effektive celler øger ydelsen til 74 watt-timer - de vil, ifølge Martin Keil fra Fujitsu, blive tilgængelige i år.

Den anden type batterier, som bliver mere og mere almindelig, er lithiumpolymer. De har den fordel, at cellerne kan formes, som man vil, og derfor anvendes det oftest til at lave ekstra flade battericeller til tynde bærbare. De er ikke så lagrings-effektive som lithium-ion-batterier, så du får færre milliwattimmar per gram batteri.

På den anden side giver de mulighed for tyndere og mere fleksibelt computerdesign. Polymer batterier er ofte indbygget i computeren uden mulighed for udskiftning.

Det kan være en ulempe for bærbares batteri-ydeevne efter lang tids brug. Et batteri kan nemlig klare et begrænset antal opladnings-cyklusser, før det taber i kapacitet og ikke længere kan levere de angivne watt-timer.

En opladningscyklus er en fuldstændig opladning og afladning af batteriet. Det betyder ikke, at du er nødt til at tømme batteriet helt hver gang, før du oplader igen. Hvis du kører batteriet til 50 procent og derefter oplader, har du groft sagt brugt en halv opladnings-cyklus.

"At køre på batteriet, til det er tomt, slider mere på batteriet. Lithium-ion-celler skal helst ikke tømmes helt, for så bliver batteriet varmt, og det påvirker livslængden negativt. På samme måde slider det mere at forbruge en høj effekt hurtigt end en lav effekt over længere tid. Har du mulighed for at slutte den bærbare til elnettet ved processor-intensivt arbejde, er det klart at foretrække," siger Martin Keil.

Oplad op til 500 gange

Normalt har batterier en livslængde på omkring 500 ladningscykler. Det betyder, at det kan være på tide at skifte til et friskt batteri efter et eller to år, afhængigt af hvordan du bruger din computer. Der er batterier, der kan håndtere op til 1000 cyklusser, men de har oftest lavere kapacitet.
En anden ting, der påvirker levetiden, er, hvor hurtigt batterierne oplades. Som ved afladningen medfører en høj effekt, at batteriet bliver varmt og "slider" kemikalierne inde i batteriet. Så det kan være en god idé at være på vagt, når producenterne påstår, at de kan oplade deres batterier ekstra hurtigt. Det sker oftest på bekostning af ladningscyklusser.

Vi tester tre bærbare

For at få en idé om, hvad du kan forvente dig af din computers batteri, tog vi de tre af de bedst sælgende bærbare computere og undersøgte, hvordan de opfører sig ved forskellige typer af belastning.

Stemmer den reelle batteritid overens med reklameløfterne? Hvor længe kan man forvente, at batteriet holder ved en normal arbejdsdag på farten? Og hvilken slags brug får batteriet til at løbe tør ekstra hurtigt?

De computere, vi kiggede på, var Fujitsu Lifebook S761, Lenovo Thinkpad T420 og MacBook Pro 15-tommer skærm. De er alle forholdsvis nye, har den nyeste generation af hardware og er almindeligt forekommende på arbejdspladser rundt om i landet.

Kraftige maskiner

De er alle stærke nok til seriøst kontorarbejde, præsentationer og mediehåndtering. Alle tre kan også bruges til krævende opgaver som fotoredigering, kode- og videokompilering og videokonferencer, selv om Fujitsu og Lenovos computere ved intensivt brug kan give lange svartider. Apple MacBook Pro er en mere kraftfuld computer med en quad-core processor og separat grafikkort.

Vi har lavet målinger på fire forskellige typer belastning, og to målinger på hver. Først en effektmåling med computeren sat i stikkontakten.

Da effekt-forbruget svinger meget fra sekund til sekund, lavede vi en måling af de forbrugte watttimer og udregnede derefter et gennemsnitligt forbrug. Målingerne tog mellem en og tre timer. Dernæst målte vi, hvor lang tid det tog at aflade batteriet.

Både Mac OS og Windows automatisk lukker ned, hvis batteriet er ved at løbe tør. På alle tre computere skete det, da der var fem procent strøm tilbage.

Mobile Mark lyver ikke

Det første vi gjorde var at sammenligne computerens påståede batteritid med, hvad vi rent faktisk kunne målt ved samme type brug som Mobile Marks test. Det betyder inaktivering af Wi-Fi, Bluetooth og fast netværk, lav lysstyrke og meget lidt arbejde til CPU og grafikkort.

Vi anvendte ikke Mobile Mark, men genskabte de samme betingelser og brugeradfærd ved hjælp af scripting-værktøjerne Auto IT-V3 i Windows og Ikey i Mac OS.

Dermed kan vores resultater afvige en smule fra Mobile Mark-tallene. På den anden side kan vi sikre, at brugerens oplevelse er den samme på de tre computere.

For eksempel fastsatte vi ikke en bestemt indstilling af lysstyrken. De tre maskiners skærme har ikke samme lysstyrke, så en fast procent-indstilling vil medføre, at nogle af skærmene bliver for mørke til at kunne bruges, mens andre uden problemer kan skrues længere ned. Derfor indstillede vi i stedet skærmene, så deres lysstyrke matchede hinanden.

Lenovo Thinkpad T420 lovede ni timers batteritid, og det var præcis, hvad vi fik ud - plus nogle bonus minutter. Da batteriet havde 10 procent tilbage, gik maskinen i en ekstremt strømbesparende tilstand, der gjorde den ubehageligt langsom, men giver mulighed for at gemme de igangværende job, inden maskinen slukker.

Apple angiver ikke,hvor længe MacBook Pro kan køre ifølge en Mobile Mark-måling, men oplyser blot, at man kan surfe i syv timer. Vores måling uden Wi-Fi eller anden netværkstrafik og med mindre CPU-forbrug end en browser gav bedre resultat end Apples angivne, og resultatet svarer omtrent til Lenovoen - trods en stor skærm.

Ekstra-besparende dvaletilstand

I første omgang gav Fujitsu os hovedpine. De angiver, at man kan få op til 11,5 timers batteritid, men i vores første måling kom vi kun op på lidt over seks timer, et fornuftigt tal i betragtning af batteriets størrelse.

Efter en samtale med Fujitsu viste det sig, at de 11,5 timer gælder, hvis man aktiverer funktionen Energy Saver. Den lukker en række tjenester i Windows, deaktiverer Wi-Fi, bluetooth og netværk, sænker farvedybden på skærmen, lysstyrken og selv skærmens opdateringshastighed fra 60 til 40 hertz.

I den tilstand fik vi en noget bedre batteritid, men ikke helt de lovede 11,5 timer. En medvirkende årsag til dette kan være, at vores computer har en mekanisk harddisk, mens den, der anvendes i Fujitsus Mobile Mark-test, i stedet havde SSD, som bruger mindre strøm.

Lenovos pc har en lignende strømbesparende tilstand, der giver et par ekstra timer, men fordi de ikke angiver batterilevetid for dette i deres egne specifikationer, fandt vi det ikke relevant for vores test.

Derefter øgede vi skærmenes lysstyrke til 50 procent (Fujitsus skærm gav den samme lysstyrke ved 40 procent), aktiverede netværksfunktioner og kørte nye script på computerne. Denne gang startede vi to browservinduer indstillede maskinerne til at opdatere siderne hvert minut.

Scriptet arbejdede samtidig i Word med at klippe og indsætte et tekststykke. Det betød konstant skift mellem vinduer, konstant brug af harddisken og periodisk trafik over det kablede netværk.

Her stemte Fujitsus antagelse om 60 procent af Mobile Mark- resultatet ganske godt på alle tre computere. Effekten målt ved nettilslutningen steg med mellem 50 og 70 procent, og batteriets levetid fulgte et lignende mønster, men ikke præcist.
Tidstabet var generelt lidt mindre end forskellen i effekt, især for Macbook Pro, som var betydeligt mere energieffektiv i batteritilstand end en effektmåling ved stikkontakten afslørede. En lille del af det hænger sammen med, at batteriet er indbygget og stjæler lidt energi, selv når maskinen er fuldt opladet.

Dette er ikke overraskende. Maskinerne har ganske enkelt funktioner og tjenester, som aktiveres eller deaktiveres automatisk, afhængig af om du har en ekstern strømkilde eller ej.

De fleste af disse funktioner var vi i stand til at deaktivere under vores målinger med henblik på at reducere forskellen, men det er ikke dem alle, som man kan få fat i gennem operativsystemet på normal vis.

Video trækker relativt lidt

Vores tredje test var mediehåndtering. Kan computerne bruges til længere præsentationer eller måske til at gøre en lang flyvetur lidt mindre uudholdelig med en spillefilm? Her er vi nødt til at belaste grafikkortet en del og også læse løbende til disken.

For at have en god visuel oplevelse hævede vi lysstyrken på skærmene til omkring 75 procent (igen justeret, så den oplevede lysstyrke var den samme, så Fujitsus skærm var på cirka 60 procent).

(Her er der minimal forskel på effekten ved tilslutning til el-nettet og ved batteri-brug. De strømbesparende funktioner, som blev aktiveret ved mere varieret kontorbrug, havde ingen effekt på denne mere kontinuerlige brug, som medførte en jævn belastning af processor og grafikkort i lang tid.)

Det største fald i batterilevetid i forhold til tidligere tests ser vi hos MacBook Pro. Den har separat grafikkort og bruger ekstra kraft for at levere den bedst mulige billedkvalitet. Desuden er skærmen større og har højere opløsning end de to andre computere, så computeren er nødt til at arbejde hårdere for at opdatere den.

I denne situation lukkede vi af Fujitsus Energy Saver-funktion. Den gav os en mærkbart dårligere billedkvalitet. Alligevel klarer maskinen sig batterimæssigt relativt godt. Vi mister ikke mere batteritid her end Lenovos pc.

Presset processor trækker mest

Som en sidste test kørte en stress-test af processoren for at se, hvor langt batterierne rækker, hvis du vil arbejde med virkeligt krævende ting på maskinen. Her skruede vi også lysstyrken på alle skærmene op på 100 procent. Hvis Mobile Mark-testen viser, hvad du maksimalt kan få ud af din computer, er dette en indikation af, hvad du som minimum kan forvente.

Der findes flere måder at få computeren til at æde endnu mere strøm på. Lav søgninger på harddisken, pres videokortet med 3D, brænd dvd'er, spil musik ved høj lydstyrke og send store mængder data over netværket, uanset om det er kablet, Wi-Fi eller 3G. Men dette gav en kontrolleret måling, som vi kan sammenligne mellem vores tre computere.

Nu er vi langt fra de annoncerede 7 til 11 timer, og vi måler effektforbrug på mellem 45 og 75 watt. I Apples tilfælde stemmer effekten ved tilslutning til el-nettet godt overens med batterilevetiden. Vi har omkring 77 watt-timers batteri, 74 watt effekt og dermed en god times driftstid.

Både Fujitsus og Lenovos pc har en meget længere batterilevetid, end forholdet mellem den målte effekt og batteriets oplagrede energi indikerer. Systemerne begrænser automatisk den maksimale CPU-belastning, når batteriet bliver for svagt, og vi har mistanke om, at computerne skruede ned for energien til passive dele af maskinerne, da vi stress-testede processoren.

Indtil videre har vi ladet computerne udføre en bestemt opgave, og de har brugt forskellige mængder af dens regnekraft. Når vi lader processorerne arbejde ved 100 procent, er det ikke overraskende, at Macbook Pro med sin meget kraftigere Core i7 processor også trækker væsentligt mere strøm end de to andre.

Hvad siger leverandørerne?

De tre pc'er, vi undersøgte, havde alle opgivet batteritiden med forskellige kriterier. Lenovo og Fujitsu brugte Reader Workload-målingen i Bapco Mobile Mark 2007, men med forskellige indstillinger af computeren. Apple brugte sin egen standard.

Synes du, at I giver forbrugeren et godt billede af computerens batteri-kapacitet?

Johan Freidlitz, produktchef hos Lenovo:

"Vi mener, at vi giver et retvisende billede af batteriets kapacitet. Men i sidste ende handler det om, at det er anvendelsen af maskinen, som afgør hvilken batteritid man faktisk får. Forudsat at du sammenligner enslydende specifikationer, ser på batteriets watt-timer og hvilken processor og grafikkort, som sidder på computeren. Kig på specifikationen i sin helhed. Hvis du har brug for ekstra lang batteritid, bør du også se på, hvilket tilbehør som tilbydes i form af ekstra batteri eller større batteri."

Bo Lennström, produktchef hos Fujitsu:

"Problemet er i virkeligheden, at der ikke findes en standard for, hvordan dette skal angives, som der gør til vaskemaskiner eller køleskabe. Forskellige leverandører bruger forskellige målemetoder. Energy Star har målemetoder for, hvor meget en computer bruger på et år, Annual Energy Consumption (AEC), men ikke for batteriets levetid. Det mest almindelige er dog Mobile Mark, men som jeg sagde, måske under forskellige forhold."

Apple har ikke ønsket at kommentere vores undersøgelse.

Konklusion

Så hvad bliver dommen? Er det et spørgsmål om bluff eller dumme forbrugere? Hvis vi var en jury, ville vi sandsynligvis være tvunget til frifindelse i stedet for domfældelse. De batterilevetider, som producenterne angiver, kan jo faktisk lige akkurat opnås, hvis man anstrenger sig.

Men nu er vi ingen jury, men har lidt højere krav til ærlighed. Tallene er helt klart virkelige. Men de er baseret på en omhyggeligt orkestreret virkelighed.

Og du bør passe på - nogle gange kan den angivne batterilevetid gælde for en anden konfiguration af den computer, du har købt. Producenterne er ikke så præcise med at redegøre for den præcise hardware, der gav dem pralende tal.

Processorer fra både AMD og Intel er blevet mere energieffektive i de senere år - for det meste. En kraftfuld bærbar computer kan både have en meget lang maksimal og en meget kort minimal batterilevetid, og det er op til den enkelte bruger til at bruge den omhyggeligt. Hvilket ikke altid er let. Hastigheden lokker, og selvfølgelig vil man udnytte skærmens fulde lysstyrke.
Det er desuden svært at holde styr på alle de kørende programmer. Pludselig kan en bruger have en CPU-belastning tæt på 100 procent uden egentlig at vide hvorfor.

Derfor vil vi gerne se flere og mere realistiske eksempler fra producenterne på, hvad brugerne kan forvente sig i det virkelige liv.

Vi forstår fristelsen til at prale med høje tal, så man bliver synlig i mængden. Men en kunde kommer næppe tilbage med sine penge, hvis producentens lovede egenskaber blot fører til brudte håb og irritation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Edgemo A/S
Salg af hardware, software, konsulentydelser og services inden for virtualiseret infrastruktur, cloud, datacenteret og unified communication.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Brand din forretning og skab nye leads med Microsoft Dynamics 365 til marketing

Vidste du, at Microsoft Dynamics også byder på stærk funktionalitet til marketingafdelingen? På kun 1 1/2 time inspirerer vi dig til, hvordan du kan bruge Dynamics 365 Marketing til at brande din forretning og skabe nye leads.

17. maj 2021 | Læs mere


Vælg den rigtige infrastruktur og it-arkitektur

Få indblik i, hvordan du kan sikre sammenhæng og overblik i et it-landksab, der konstant ændres. Dette kan blandt andet gøres med de rette strategisk og teknologiske vlag, så effektiviteten, stabiliteten og sikkerheden opretholdes. Den rigtige infrastruktur og it-arkitektur kan uden tvivl hjælpe dig med at skabe overblikket over dit it-landskab.

18. maj 2021 | Læs mere


Digital transformation og innovation: Inspiration til digitale succeshistorier

Kom ind bag facaden hos nogle af Danmarks bedste it-folk, og lær hvordan de arbejder med digital transformation og innovation. Du får muligheden for at høre, hvordan du kan bruge den nye teknologi til at få etableret det mest effektive udviklings- og innovationsmilø.

19. maj 2021 | Læs mere






Premium
Kombit har fundet leverandør til udbud på 120 millioner kroner: Her er vinderen af udbuddet om Nemrefusion 3.0
Der er nu fundet en vinder af udbuddet om Nemrefusion 3.0, der skal løses de samme opgaver, som den tidligere udgave systemet, men bliver mere moderne og brugervenlig.
Computerworld
Stor krise i den danske it-stjerne David Heinemeiers Hanssons firma: Her er historien om dramaet, der fik en tredjedel af de ansatte i Basecamp til at smække med døren
De ansatte har i hobe forladt David Heinemeier Hanssons amerikanske succes-firma Basecamp efter en intern racisme-debat. Hvordan kunne det gå så galt?
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Ryk SAP-workloads i skyen – og tag alle de kendte fordele med
SAP-kunder verden over har gennem de seneste 15 år draget fordel af løsninger baseret på NetApps ONTAP-data management-platform. Herunder en mere sikker og stabil drift samt forenklet administration, hvilket er afgørende for at gennemføre projekter effektivt og for at reducere deres risikoprofil. Gennem de seneste år er det i høj grad også blevet muligt at rykke SAP-workloads i skyen, og det ønsker mange virksomheder rimeligvis at drage fordel af – men uden at sige farvel til mulighederne med NetApp ONTAP. I dette whitepaper stiller vi skarpt på mulighederne for at indarbejde NetApp Cloud Volumes ONTAP and Azure NetApp Files som del af en SAP-strategi baseret på Microsoft Azure.