Her kan du hente Windows 8 Consumer Preview

Så er den første betaudgave af Windows 8 til almindelige brugere klar til download.

Artikel top billede

Nu kan du afprøve den næste generation af Microsofts operativsystem. Samtidig med en præsentation på Mobile World Congress i Barcelona har Microsoft frigivet den nye Windows 8 Consumer Preview til download på windows.microsoft.com.

Det er den første betaversion af Windows 8 til almindelige brugere. Sidste efterår kom en ufærdig Developer Preview til udviklere, men Microsoft fortæller at der er sket mere end 100.000 ændringer i operativsystemet siden denne version.

Windows 8 har fået en mobil-inspireret Metro-brugerflade og er optimeret til touch-teknologi. En stor del af brugerfladen er hentet direkte fra Windows Phone 7. Startknappen er forsvundet og der er en ny Windows Store, hvor man både finder gratis programmer og betalings-software.

Betaudgivelsen markerer også åbningen af Windows Store, hvor man allerede kan hente en række programmer. Alle applikationerne er gratis i betaperioden.

På den nye download-side kan man downloade betaudgaven direkte i ISO-format eller vælge at bruge et download-værktøj, som tjekker om computeren er i stand til at køre Windows 8 og vælger den rigtige version.

Der er også en FAQ med informationer om Windows 8 Consumer Preview, den nye Windows Store og version 10 af Internet Explorer, som også følger med.

Microsoft understreger samtidig at der er tale om ufærdig software og der kan stadig være fejl eller mangler. Hvis man vil afinstallere Windows 8 igen og vende tilbage til sit oprindelige operativsystem, er man nødt til at installere det fra recovery-cd'er eller lignende medier.

Det anbefales generelt at det kun er erfarne pc-brugere, der bør installere Consumer Preview.

Betaversionen er kun tilgængelig på nogle få sprog, herunder engelsk, tysk og fransk, men ikke på dansk. Men den kan downloades fra alle lande.

Den færdige version af Windows 8 ventes mod årets slutning. Windows 8 kører både på x86- og ARM-platformen, og Microsoft viste enheder med begge arkitekturer i Barcelona.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec