Prøvekørt: Det bedste og det værste ved Windows 8

Hvad fungerer, og hvad fungerer slet ikke med Windows 8? Vi har prøvekørt Consumer Preview af Microsofts nye styresystem, der byder på både fede funktioner og forfærdelige frustrationer.

1. Prøvekørt: Det bedste og det værste ved Windows 8

Med Windows 8 har Microsoft givet sit styresystem en ansigtsløftning, der er så voldsom, at styresystemet ved første øjekast slet ikke er til at genkende.

Oven på det traditionelle Windows-skrivebord ligger Metro-brugergrænsefladen, og den består af fliser.

De kan være dynamiske og vise indhold, og de bruges også som genveje til programmer og apps.

Både når det gælder det visuelle udtryk og navigation, er indførelsen af den nye menustruktur den største forandring siden Windows 95 - og måske endda større end skiftet fra Windows 3.11 til Windows 95.

Du kan i dette galleri se de væsentligste ændringer i Windows 8
.

Vi har siden september 2011 haft fingre i Windows 8 Developer Preview, og siden i går har vi kørt Windows 8 Consumer Preview, der er meget tæt på den endelige version af Microsofts nye styresystem.

Der er både ting, som vi er begejstrerede for med Windows 8, men også ting som får os til at knytte næven i vejret og bande værre end Kaptajn Haddock.

Vi har samlet de bedste og værste ting ved Windows 8 og giver dig overblikket på de næste sider.

2. Det bedste ved Windows 8

1. Integration til online-tjenester

Windows 7 og MacOS Lion er effektive styresystemer, men de har ikke helt opdaget nettet. Med Windows 8 går Microsoft hele vejen.

Foto-app'en understøtter eksempelvis SkyDrive, Facebook og Flickr (og flere kommer sikkert til), og i Metro-interfacet er der direkte link til din online SkyDrive-konto med 25 gigabyte gratis plads fra Microsoft til dig. Det er fint, medmindre du uploader fotos af folk med lidt for megen hud. Ja, selv en nøgen kravlenisse kan blive slettet.

Men integrationen med onlinetjenester er godt tænkt og betyder, at du altid har adgang til dine vigtige filer, selv om de ikke er gemt direkte på din maskine. Det kræver naturligvis, at du har en netforbindelse.

2. Kommandobunker for dit sociale liv

Du kan tilslutte din Facebook, LinkedIn, Twitter og din e-mailkonto til People-app'en i Windows 8. Programmet er reelt en kommandocentral for dit digitale liv, og systemet er kendt fra Windows Phone 7-systemet, hvor det er en af de væsentligste forskelle fra Googles Android og Apples iOS.

Ideen med at samle og organisere ens sociale liv ét sted er godt tænkt, og det gør det lidt nemmere at holde styr på den massive informationsstrøm af statusopdateringer og beskeder på tværs af web-tjenester.

I Windows 8 Consumer Preview er det dog ikke særligt nemt at koble diverse konti sammen med People-app'en, og det kan være svært at gennemskue, hvad det betyder, at din Messenger, din Gmail og din Facebook pludselig snakker sammen på kryds og tværs.

Men Microsoft får point i vores lille, sorte bog for at forsøge at organisere vores kaotiske og fragmenterede sociale liv på nettet.

3. Reset og Restore

Når svigermor har installeret 12 toolbars, pludselig har finsk som sprog og skiftet sin standard-søgemaskine til den kinesiske Baidu, kan du normalt se frem til fem timers intensiv førstehjælp af hendes Windows-maskine.

Med Windows 8 kan du imidlertid spare tiden, for den nye version komme direkte med en reset eller restore funktion. Det er ligesom den finte, som du sikkert kender fra din nuværende smartphone.

I Windows 8 kan du enten genskabe Windows, som det var, dengang maskinen trillede ud fra fabrikken - mens samtlige programmer og oplysninger fortsat beholdes - eller du kan helt nulstille maskinen, inklusive alle informationer og programmer.

Det sidste er oplagt, hvis computeren eller tablet-pc'en skal sælges eller gå i arv til andre i familien.

4. Første Windows-version med touch der virker

Vi har installeret Windows 8 på tablet-pc'er som Asus Eee Slate og Samsung Slate 7, og det virker.

For hvor Windows 7 og tidligere udgaver på en tablet-computer med touch-skærm var den digitale udgave af at få trukket sine fingernegle langsomt af, så er Windows 8 med Metro-brugergrænsefladen hurtigt, effektivt og flot.

Det har taget Microsoft 11 år at komme hertil, siden grundlæggeren Bill Gates tilbage i 2001 sagde, at tablet-pc'er ville blive de mest populære maskiner. Men nu er de her - og med noget der virker.

Windows 8 tablets med Intel-processorer er stadig nogle store, kluntede klodser, men det vil den teknologiske udvikling klare inden for et år eller to. Og samtidig vil Windows 8 også komme på de små, tynde og lette ARM-baserede enheder, der minder om de Android-tablets og iPads, som vi kender i dag.

3. Det værste ved Windows 8

1. En browser med to forskellige oplevelser

Ok, vi kan godt forstå, at Microsoft gerne vil placere adresse-linjen i bunden på de mobile enheder - for det er der, vi har vores fede pølsefingre, når vi holder de mobile enheder.

Så i Metro-visningen kan du lige åbne Internet Explorer 10 og trække adresse-linjen op fra bunden. Men skifter du til desktop-visning og aktiverer Explorer, er adresse-linjen nu i toppen, sådan som den altid har været.

På afstand giver det fin mening, for det er to forskellige brugsmønstre. Men hold op, det er svært at vænne sig til - specielt på en bærbar.

2. Fingrene væk fra min Start-knap, Microsoft!

Microsoft har dræbt Start-menuen, som i tidligere versioner befandt sig i nederste venstre hjørne. Men hvorfor kan den ikke få lov at co-eksistere?

Metro er flot - men det er slet ikke effektivt nok til brugerne på bærbare.

Mange af de finter, som du har lært at bruge med tidligere versioner af styresystemet, skal nu læres igen, blandt andet muligheden for hurtigt at søge efter filer og programmer.

Det er til at lære, men kræver du er omstillingsparat, og det er noget, som Windows-brugere ikke nødvendigvis er.

Kan du eksempelvis huske det ramaskrig, som rungede på nettet, da Microsoft fortalte, at Windows XP snart skulle på en pension i 2008?

Med Windows 7 fik Microsoft skabt et virkelig effektivt system, der efterlod MacOS i støvet. Lad nu være med at ødelægge det!

3. Tablet først, pc bagefter

Microsoft har fået på puklen de seneste par år, fordi softwaregiganten har misset touch-revolutionen, som iPad´en for alvor satte i gang. Men måske er drengene fra Redmond gået en anelse for langt over i den anden grøft.

Metro-brugergrænsefladen skriger på touch-navigation, men hvis du sidder på en bærbar, bliver du alligevel kastet derind, når styresystemet startes op. Så må du selv finde vej til det gode, gamle skrivebord.

Besvares, du kan navigere rundt i Metro-menusystemet med en mus, men det virker ikke super-optimalt.

I øvrigt er navigationen med touch og mus/trackpad forskellig. Det betyder, at du eksempelvis skal klikke i venstre hjørne for at se åbne programmer på en bærbar, mens du skal trække fingrene hurtigt fra højre mod venstre for at få samme visning på en tablet-pc.

Forvirret? Det er vi også.

Hvis ikke Microsoft lader folk vælge en direkte boot til desktoppen, som de kender i dag, kan vi allerede nu forudse vrede brugere, som tænder fakler og går i protestmarch mod Microsoft.

4. Du mister overblikket med Windows 8

Hvor mange programmer kører jeg lige nu? Hvor blev People-app'en af? Det er spørgsmål, som umiddelbart er svære at svare på i Windows 8.

Styresystemet er så fundamentalt anderledes end tidligere versioner, at det kræver god tålmodighed at lære alt det nye og smarte.

Umiddelbart giver Metro-brugergrænsefladen et udmærket overblik, men hvordan lukker du programmer, hvordan søger du, og hvordan arbejder du bedst ved at hoppe frem og tilbage mellem Metro-visninger og skrivebordet?

Du kan godt afsætte en god portion timer, når du skal lære alt det nye at kende. Det mest frustrerende er, at det er virkelig nemt at miste overblikket.

I Windows 8 Consumer Preview bliver du desuden på ingen måde holdt i hånden, men mon ikke Microsoft får nogle hjælpemenuer installeret i den endelige version?

Hvis ikke vil mange brugere formentlig kaste håndklædet i hovedet på softwaregiganten og opgive at lære det nye styresystem at kende.

Måske var det ikke nogen dum idé at begynde at hamstre Windows 7-udgaver allerede nu.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Sikkerhed | Aarhus C

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil