Er den nye iPad et vidunder eller en skuffelse?

Midt i den store begejstring for den nye iPad er der også skuffelse over de ting, der mangler.

Artikel top billede

(Foto: Peter Belanger)

Så kom den nye iPad langt om længe (som altså bare hedder "den nye iPad" og ikke iPad 3 eller HD) og efter de mange måneder med rygter, spekulationer og store forventninger var det næsten et antiklimaks, da den nye Apple-chef Tim Cook trådte op på scenen i San Francisco onsdag aften dansk tid i San Francisco. Måske skyldes det at den grå Tim Cook ikke har helt den samme aura som Steve Jobs, der var kendt for at tryllebinde sit publikum.

Tim Cook præsenterede også den nye iPhone 4S i efteråret og den fik en blandet modtagelse. Mange havde regnet med en iPhone 5, men det blev kun til en mindre opdatering af den eksisterende model med A5-processor og den digitale assistent Siri.

Det store spørgsmål er så, om den nye iPad også bliver en skuffelse ligeson 4S eller om den kan indfri de enorme forventninger, som gik forud for lanceringen. ComON har allerede beskrevet de tekniske specifikationer og de nye funktioner i tavlecomputeren. Den har fået en ny dobbeltkerne-processor med quad-core-grafik, et display med 2.048 x 1.536 billedpunkter og understøttelse for 4G.

Men her er det værd at bemærke, at der indtil videre kun er begrænset adgang til 4G (LTE) i Danmark. I USA er 4G mere udbredt og der kommer særlige udgaver af den nye iPad med 4G til AT&T og Verizons net.

I øjeblikket er det uklart, om den nye iPad overhovedet understøtter de nødvendige frekvensbånd til at bruge LTE i Europa.

Der er især skærmpanelet der skal sælge iPad'en - med tre millioner pixels er der fire gange flere billedpunkter end i den gamle model. Men der er også nogle minuspunkter og skuffelser i den nye model - her er de vigtigste. 

Tavlecomputerens design

Vi forventer næsten som en selvfølge at iPad bliver tyndere og lettere hver gang. Men denne gang går det den forkerte vej. Den nye iPad er 0,6 mm tykkere og vejer 60 gram mere end forgængeren. Det er sandsynligvis nødvendigt for at få plads til et lidt større batteri, der kan trække HD-skærmen og stadig holde enheden kørende i 10 timer. Men det er en skuffelse for alle os, der regner med at iPad 10 bliver lige så tynd som et ark papir.

Ingen quad-core-processor

Der var mange rygter om at iPad 3 (som vi troede den skulle hedde) ville få en A6-processor med fire kerner. Det blev kun til en A5X med to kerner. Men den har "quad-core-grafik", der skulle være fire gange hurtigere end Nvidias Tegra 3. Det lyder jo fantastisk, men vi må vente på de første tests for at se, hvor hurtig den faktisk er.

Ingen Siri

Et andet rygte gik på, at Apple ville udstyre sin nye iPad med den digitale assistent Siri, som kendes fra iPhone 4S. Nu kan man spørge om det giver mening at indbygge Siri i en iPad. Men Apple har åbenbart fravalgt Siri, selvom man fortæller, at det bliver muligt at diktere e-mails i den nye iPad, som også har fået en ny mikrofon. Men altså ingen Siri.

Heller ingen iPad Mini eller iOS 6

Der har også været rygter om en mindre udgave af tavlecomputeren med syv tommers skærm, som skulle konkurrere direkte med Amazons Kindle Fire og Nook Tablet. Begge koster 199 dollar i USA og er dermed væsentlig billigere end iPad, der starter ved 499 dollar (den gamle iPad 2 kan dog nu købes for 2.999 kr. i Danmark). Men der kom ikke nogen iPad Mini og rygterne om en ny iOS-version 6 holdt heller ikke. I stedet fik vi IOS 5.1 og iTunes 10.6, der kan downloades fra i dag som gratis softwareopdateringer.

Hvad synes du?

ComON vil gerne høre læsernes mening om den nye iPad. Er du tilfreds med lanceringen eller er det en skuffelse? Sæt kryds i afstemning eller forklar dig i kommentarfeltet og giv din mening til kende.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Teknisk IT-projektleder, der skaber fremdrift i PET

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra SuperOffice

Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S