Her er 5 grunde til, at du ikke skal købe den nye iPad

Slå koldt vand i blodet: Her er fem gode grund til, at du ikke skal bruge tusindvis af kroner på den nye iPad.

Artikel top billede

(Foto: Peter Belanger)

Når Apple kommer med et nyt produkt, er vi mange, der har svært ved at tøjle vores lyster og beholde Dankortet i pungen. 

Det gælder også med den nye iPad. Ikke mindst når vi læser om, hvor fantastisk den nye skærm er.

Den nye iPad kommer til landet allerede på fredag, og har du brug for at overbevise dig selv - eller dine ansatte der tigger om et nyt arbejdsredskab - om, at den ikke er pengene værd, har vi fundet de bedste argumenter til dig.

Læs dem på de næste sider.

Den er jo næsten ikke blevet hurtigere

1. Den er næsten ikke hurtigere

Den nye iPad har næsten den samme processor som iPad 2. 

I iPad 2 sidder der en såkaldt A5-processor, mens processoren i den nye iPad hedder A5X.

Den mest markante forskel på de to processorer er tilsyneladende, at den er blevet bedre til at håndtere grafik. Men derudover er der stadigvæk tale om den samme dual-core processor på 1 Ghz. 

Ifølge den amerikanske gadget-side Slashgear viser de første test af den nye iPad, at den er nogenlunde lige så hurtig som en iPad 2.

I en hastighedstest lavet med programmet Geekbech får den nye iPad 756 point, mens iPad 2 til sammenligning får 751 point. Til gengæld er både den nye iPad og iPad 2 noget hurtigere end den første iPad, der får 618 point i hastighedstesten.


2. Nye apps er pladskrævende

Skal du have fuld glæde af den nye skærm, kræver det, at dine apps bliver opdateret til den nye superhøje opløsning. 

Men de nye apps er pladskrævende, fordi grafik og billeder med den høje opløsning kommer til at fylde ekstremt meget. 

Ifølge tests udført af PC Worlds amerikanske søstermagasin MacWorld lægger apps, der er opdateret til retina-skærmen, beslag på to til tre gange så meget hukommelse som de traditionelle iPads-app. 

Skal vi tro på det, kan en iPad på 16 GB altså hurtigt komme til at føles for lille, og skal du ud og købe en iPad med mere plads, kan det blive en dyr affære.

3. 4G-balladen spøger

Den lynhurtige 4G-forbindelse er et af Apples store salgsargumenter. 

Men som de fleste måske er bekendt med, kan 4G-forbindelsen ikke bruges i Danmark, og du må derfor nøjes med den noget langsommere 3G-forbindelse.

Den nye iPad vil dog stadigvæk have en hurtigere 3G-forbindelse end de forrige generationer, fordi den understøtter den såkaldte DC-HSDPA-teknologi, der i teorien tillader hastigheder på helt op til 42 mbit. 

Men før du afmelder din bredbåndsforbindelse og stryger ud og køber en ny iPad med 3G-forbindelse, skal du dog være opmærksom på, at du med en 3G-forbindelse ikke kan downloade apps, musik og film, der fylder mere end 50 MB.

Og Apples videochat Facetime virker heller ikke, når du bruger 3G og 4G. 

Det nye batteri skaber kvaler

4. Den er tykkere og tungere

Har du en iPad 2, bør du glæde dig over, at du har den tyndeste og letteste iPad på markedet. 

Indtil nu har det været en tommelfingerregel, at Apple-produkter med tiden bliver tyndere og lettere - også selv om det nogle gange betyder, at det er nødvendigt at gå på kompromis med teknologien. 

Men den nye iPad vejer 8 procent mere og er 7 procent tykkere end sin forgænger.

Ifølge den garvede gadget-anmelder Walt Mossberg fra Wall Street Journal, der har testet iPad'en, er det ikke et problem, at iPad'en har lagt sig lidt ud. Det er stadigvæk den bedste tablet på markedet, mener han.

Mossberg påpeger dog også, at den er vokset så lidt, at de fleste iPad 2-brugere ikke vil bemærke det. 

Men seriøst - gider du virkelig at skrotte din gamle iPad for noget, der er større og tungere?

5. Det nye batteri skaber kvaler 

Apple vil ikke gå på kompromis med iPad'ens overlegne battertid. Derfor har den nye iPad fået et nyt større batteri, der skal fodre den batterislugende skærm med energi. 

Men det nye batteri er ikke blot ansvarlig for, at den nye iPad er blevet større og tungere.

Bloggeren MG Siegler skriver på den amerikanske blog Techcrunch, at batteriet også skaber nogle mindre irritationsmomenter.

Han fortæller, at det nye batteri tager et par timer længere om at lade op. Derfor anbefaler han, at du oplader iPad'en om natten.

Desuden bemærker han også, at batteriet på hans iPad har en tendens til at blive varmt, hvilket ikke har været tilfældet på tidligere iPad-modeller.

Et problem som flere nye iPad-ejere også har bemærket. Det er synligt på Apples officielle forum. Her er der en debat-tråd med mere end 100 indlæg, hvor folk klager over, at deres nye iPad bliver varm i det nederste venstre hjørne. 

Læs også:
 

Erhvervsfolk siger: Farvel pc - goddag iPad  

Se den nye fantastiske iPad med retina-skærm  

Gadget-eksperter er vildt begejstrede over ny iPad-skærm

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Sikkerhed | Online

Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S