Når ulovlige spillesider, webbutikker med ulovligt salg af medicin og kontroversielle tjenester som Grooveshark bliver blokeret i Danmark, skal ejermændene ikke informeres.
Det mener Retsplejerådet.
Den manglende information til de blokerede hjemmesider er ellers blevet kaldt et brud med "grundlæggende retsstatsprincipper" af juraeksperter.
I en ny betænkning har Retsplejerådet behandlet den omdiskuterede problemstilling. Men rådet vil ikke anbefale en ændring:
"Retsplejerådet har...overvejet, om der kan indføres en pligt...til at underrette tredjemand med henblik på, at denne gives mulighed for at varetage sine interesser...Retsplejerådet har imidlertid fundet, at det vil være meget vidtgående at indføre en særlig forpligtelse til i forbuds- og påbudssager at underrette tredjemand," står der i betænkningen.
Med blandt andre blokeringerne af AllofMP3, Pirate Bay og senest Grooveshark, har det hidtil kun været udenlandske sites, der blev genstand for kravet om en DNS-blokering. Nye love om blokering af medicin- og spil-sites er udelukkende rettet mod udenlandske sites, men blokerings-problematikken kunne i teorien lige så godt gælde for en dansk hjemmeside.
Men tilsyneladende er Retsplejerådet ikke overvist om, at en hjemmeside-ejer altid gerne vil vide, om hans site bliver blokeret eller ej.
Rådet anfører nemlig, at retten kan spørge fogedsagernes parter, om de af egen drift har kontaktet en tredjemand, "hvis det fremgår af sagen, at han kan have en væsentlig interesse i sagens udfald", som rådet formulerer det.
Men det skal ikke være et krav at inddrage firmaet eller personen, hvis hjemmeside ønskes blokeret.
Det må teleselskaberne selv rode med
Retsplejerådets medlemmer afviser altså en oplysningspligt til de berørte site-ejere. Begrundelsen er basalt set, at en oplysningepligt vil være for besværlig.
Ifølge betænkningen afvises oplysningspligten, fordi "det kan være vanskeligt at afgrænse kredsen af tredjemænd, der reelt berøres af den midlertidige afgørelse, hvilket f.eks. kan være tilfældet i sager om produkter, der har et muligt stort kundegrundlag".
Rådet mener også, at det vil tage for lang tid at inddrage en tredjepart, fordi fogedsager typisk skal afgøres hurtigt.
I skriver, at det kan være vanskeligt at afgrænse kredsen af tredjemænd. I en sag som for eksempel Rettighedsalliancens krav om at Tele2 skulle blokere Pirate Bay, ville det være let at inddrage personkredsen bag Pirate Bay?
"Jeg vil nødig kommentere på konkrete sager. Det, vi skriver, er, at der kan være et væld af forskellige muligheder. Det kan være forskellige situationer. Man kunne forestille sig, at man vil forbyde et eller andet som udnyttes af et stort antal, og det er måske dem, der udnytter det som i virkeligheden bliver mest berørt," siger formand i rådet og landsretspræsident Bjarne Christensen til ComON.
Retsplejerådets anbefaling er i stedet, at det skal være op til de pågældende parter (for eksempel det teleselskab, der pålægges at blokere), at kontakte tredjemanden, som blokeringen går ud over, - fordi rådet formoder at teleselskab og hjemmeside-ejer har en fælles interesse i sagen.
Det er vanvittigt
Den tankegang vinder ikke just indpas hos Jens Ottosen-Støtt tidligere juridisk chef for Telia og nu selvstændig advokat.
"Det er jo fuldstændig vanvittigt. Den konklusion svarer jo til, at de går ud fra, at teleselskaberne ved alt, hvad der foregår på nettet. Vi har iøvrigt ingen interesse i at forvalte alle mulige forskellige erhvervsdrivendes interesser," siger Jens Ottosen-Støtt.
Problemstillingen om den manglende informering af berørte parter blev rejst af Clement Salung Petersen, lektor ved Københavns Universitet. Han fik siden opbakning af Advokatrådet.
"I en sag, der reelt drejer sig om at få lukket for en given internetforbindelse, bør den part, som lukningen navnlig går ud over - altså internetabonnenten - selvfølgelig blive både orienteret om sagen og hørt. Dette er et grundlæggende retsstatsprincip. Vi er også enige med Clement Salung Petersen i, at muligheden for at blokere adgangen til en hjemmeside giver anledning til alvorlige juridiske overvejelser, herunder beskyttelsen af ytringsfriheden," har Jakob Krag Nielsen medlem af Advokatrådets ip-ekspertgruppe tidligere udtalt til ComON.
Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet holder i denne måned en konference for at debattere de foreslåede ændringer af det danske system for fogedretssager.
Justistministeriet havde bedt Retsplejerådet om dets anbefalinger til en reform af den civile retspleje. Det vil sige fogedretssager som i stigende grad benyttes til at afskærme danskeres besøg på ulovlige hjemmesider eller hjemmesider, som sælger spil og medicin uden tilladelse fra myndighederne.
Se hele anbefalingen fra Retsplejerådet.
