Religiøs digitalisering - Jehovas Vidner flytter mod nettet

"Vågn Op!" går på nettet. Dørklokke-stemmere får dog ikke iPads i tasken.

Artikel top billede

Digitaliseringen gør sit indtog overalt. Og selv gudfrygtige må tilpasse sig de nye tider.

Jehovas Vidner oplyser, at magasinerne "Vågn Op!" og "Vagttårnet", med de karakteristiske illustrationer, står over for en digital slankekur, og at trossamfundet i højere grad vil anvende nettet til at nå i yngre målgrupper.

Magasinerne, der begge har 32 sider, bliver i begyndelsen af 2013 halveret til 16 sider. Men skribenterne skal stadig levere det samme indhold.

"En del af de artikler, der kunne læses i magasinerne, vil i fremtiden kunne læses på vores hjemmeside. Det er især artikler, der henvender sig til børn og unge mennesker. Man flytter simpelthen noget af det, der har stået på papir, over på nettet," fortæller Erik Jørgensen, talsmand for trossamfundet i Danmark, Grønland, Island og Færøerne.

Det er ifølge talsmanden ikke klemte budgetter, der gør bladene halvt så store. Det er et spørgsmål om, at stadig flere læser tingene på nettet. Og der vil Jehovas Vidner være med.

iPads på gaden?

Kirkens forkyndere på gader og stræder bliver dog ikke fuldblods digitale med det skridt.

Men når man møder jer på gaden, skal man så forvente at se jer med iPads under armen?

"Nej, så så vil man stadig møde os med biblen under armen og med glittet papir," siger Erik Jørgensen.

Men kirkens forkyndere er klar med digitale alternativer, hvis de efterspørges.

"Man kan allerede downloade alt vores materiale som e-bøger og til iPads. Det er der allerede mange, der bruger til vores interne studiemøder," fortæller Erik Jørgensen.

Allerede til september bliver trossamfundets digitale tilværelse optimeret. Mange forskellige hjemmesider (for eksempel Watchtower og JW-Media.org) smeltes sammen på JW.org. Og det er her, man både kan hente digitale udgaver af trossamfundets og indtalte optagelser af de samme publikationer.

Endnu et digitalt tigerspring kommer, når Jehovas Vidner offentliggør sine publikationer helt tilbage til 1970. De lægges formentlig ud på Watchtower Online Library. De findes pt. kun på interne cd-rom'er.

Læses lige nu

    Annonce

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    GenAI-specialist i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network