I denne uge kunne NASA præsentere den nye Orion-rumkapsel. Den kommer til at spille en vigtig rolle i det amerikanske rumprogram i de kommende år.
Fartøjet skal transportere mennesker til Mars og fjerne asteroider. Orion bliver beskrevet som det mest avancerede rumfartøj, der nogensinde er bygget.
Den første ubemandede testflyvning, kaldet Exploration Flight Test-1, er planlagt til 2014. Samtidig udvikles en ny raket, Space Launch System (SLS), der skal bruges til kommende Orion-missioner. SLS sammenlignes med Saturn V-raketten, der sendte mennesket mod Månen. Den første SLS med Orion skal sendes op i 2017, indtil da vil man stadig bruge Delta-raketter.
"Mine damer og herrer, vi skal til Mars. Vi ved at Orion-kapslen er en kritisk del af systemet, som skal tage os dertil," sagde senator Bill Nelson under ceremonien i denne uge.
Kapslens ydre minder om Apollo-fartøjet, men det indre er betydelig mere avanceret. I de 40 år, der er gået siden den sidste månelanding i 1972, har computer-teknologien taget et kvantespring. Den oprindelige Apollo-computer havde kun 2 KB hukommelse.
Rumfærger er sendt på pension
Der er ingen dato for, hvornår amerikanerne forventer at lande på Mars, og det kan blive meget dyrt at sende mennesker så langt ud i rummet. Det oprindelige Apollo-program, som sendte Neil Armstrong og 11 andre astronauter til Månen, kostede omkring 130 milliarder dollar omregnet til nutids-penge og beskæftigede mere end 400.000 mennesker.
Men dengang handlede det også om at vinde den ideologiske kamp med Sovjetunionen - i dag er der helt andre emner, som beskæftiger amerikanerne mere end den bemandede rumfart.
NASA har sendt sine rumfærger på pension og må nu låne plads hos russerne, når de sender deres Sojus-raketter op til rumstationen ISS. Det er en hård kamel at sluge for amerikanerne, der satte alt ind på at slå russerne i rumkapløbet for 40 år siden.
Nu er det op til den private industri at udvikle en afløser for rumfærgen, og den ventes først at være færdig i 2016.
De amerikanske astronauter må dermed dele den trange plads med de russiske kosmonauter og nyrige rumturister i de små rumkapsler, der sendes op fra det aldrende rumcenter Baikonur i Kasakhstan. Selv kineserne er selv i stand til at sende taikonauter i kredsløb i dag fra deres eget moderne rumcenter.
Og NASA har svært ved at genskabe den eufori og fremtidsglæde, som sendte Hitlers raketbygger Wernher von Braun på tv-skærmene i 1950'erne, hvor han fortalte om rumbyer og kolonier mellem stjernerne i tre film produceret af Walt Disney.
Privat rumfart
I dag er det private iværksættere som PayPal-stifter Elon Musk fra SpaceX og den farverige Richard Branson med Virgin Galactic, som har formået at skabe ny interesse for rumfarten med deres planer om at sende rige rumturister ud på kanten af Jordens atmosfære.
NASA kæmper med sit image som en kolods på lerfødder, der er ved at blive overhalet af kommercielle rumfirmaer og lande som Kina, Indien og Japan, der har store ambitioner om at starte deres egne rummissioner.
I det teknikglade Japan foretrækker man dog at sende robotter ud i rummet - og det er måske et glimt af en fremtid, hvor rummet er forbeholdt betalende rumturister, kommercielle skattejægere på jagt efter værdifulde råstoffer og halvautonome robotter.
Der bliver næppe plads til skatteyderbetalte Neil Armstrong'er, som planter deres nations flag midt i kolde stenørkener og vinker hjem til tv-seerne.
Og hvis det alligevel skulle lykkes for NASA at vende tilbage til Månen, er det ikke utænkeligt, at det første objekt, som den amerikanske astronaut finder, vil være en asiatisk robot - eller et reklameskilt fra Virgin.
