Hvis man med et tryk på den virtuelle knap i Facebook indikerer, at man synes godt om noget eller nogen, har man så ytret sig på en måde, der skal beskyttes som en fundamental borgerrettighed?
Det mener Facebook, der nu har indleveret et indlæg i en verserende amerikansk retssag, hvor like-knappens status er på spil.
Sagen handler om fyring af en række medarbejdere ansat hos den lokale sherif i Hampton, Virginia.
Seks af de ansatte, tre kontorfolk og tre uniformerede, trykkede under sherifvalget for tre år siden "synes godt om" på en kampagneside på Facebook tilhørende en modkandidat til ham, der endte med at vinde valget.
Vinderen af sherifvalget, B. J. Roberts, sendte efterfølgende en fyreseddel til de seks, hvis holdninger han mente ville være en belastning for samarbejdet.
De seks lagde naturligvis sag an mod sherif Roberts. I sagen om uberettiget fyring for Facebook-sympatier tabte de i første omgang, selv om argumentet om at "like-knappen" bør være omfattet af ytringsfriheden, blev brugt.
Nu er sagen kommet for en appeldomstol, rejst af borgerrettighedsorganisationen ACLU (American Civil Liberties Union), og det er her, at Facebook har indleveret sit juridiske responsum som en meningstilkendegivelse i sagen.
"At like en Facebook side (eller en anden web-side) er en grundlæggende ytring. Det er en udtalelse, som vil blive set af enten en lille gruppe af Facebook-venner eller et stort samfund af online-brugere", hedder det blandt andet i Facebooks indlæg i sagen.
Argumentet hos borgerrettighedsorganisationen ACLU er, at Facebook er blevet den foretrukne kommunikations-form for millioner af mennesker. Hvis en basal Facebook-aktivitet som "synes godt om" ikke kan beskyttes under den amerikanske forfatnings borgerrettighedsbestemmelser, vil ytringsfriheden, som sikret i forfatningens first amendment blive kraftigt undermineret.
