Sådan får du chefen til at tro, at du er flittig

Så let er det at fake den.

Artikel top billede

(Foto: Eric Hood /)

Din karriere afgøres ikke blot af dine resultater og din flid, men også af, hvor flittig dine overordnede tror du er.  

Men spørgsmålet er så: Hvordan får du lettest overbevist dine kolleger og overordnede om, at du er flittig. Og måske endnu mere flittig end sandt er. 

Det spørgsmål har det amerikanske erhvervsmagasin Forbes stillet til journalisterne på bladets egen redaktion. Og ud af det er der kommet 5 trick, som nok især vil falde i god jord hos dig, der ikke skammer dig over at sucke up og fake dig frem i verden.

1. Udvælg mails som du svarer på

Du har næppe tid til at bruge timevis på at skrive mails hver aften. Men i stedet bør du udvælge én mail hver aften og én mail tidligt hver morgen, som du svarer på.

Vælg gerne en fællesmail, som ryger ud til hele kontoret, så alle kan se, hvor arbejdsom du er.

På denne måde kan du med en relativ begrænset indsats komme til at virke som en, der er hårdtarbejdende og altid står på stikker for firmaet.

Du kan desuden supplere ved at bruge tjenester som Boomerang for Gmail til at tidsindstille dine mails. På den måde kan du afsende en mail klokken sent om natten, selv om du på det tidspunkt ligger trygt og sover i din seng.

2. Send mange, men korte mails under ferien

Det anbefales normalt, at du trækker stikket helt ud under din ferie, så du kan lade dine batterier op. Men en ægte stræbsom super-erhvervsmand svarer naturligvis også på mails under ferien.

Et godt trick er at sende en masse ultra-korte svar under din ferie. Og når der eksempelvis står "Sendt fra min iPhone" nederst, kan du godt tillade dig at sende korte mails, uden at det virker flabet eller dovent.

Sørg tilmed for at lade dit automatiske ferie-svar være aktivt under hele ferien, så folk kan se, at du holder ferie, men alligevel har taget dig tid til at svare på netop deres mail.

3. Brug "Sendt fra min telefon" med omtanke

Har du en iPhone, vil din mails som udgangspunkt indeholde en mailsignatur, hvor der står "sendt fra min iPhone", og mange Android og Windows Phone-telefoner har en tilsvarende signatur.

Når folk skriver til dig sent om aftenen eller i weekenden, kan du med fordel sørge for, at din email indeholder "Sendt fra min iPhone"-signaturen. Dermed fortæller du afsenderne, at de har forstyrret dig i din fritid, men at du alligevel har taget dig tid til at svare. Men svarer du eksempelvis en chef, kan det nogle gange være en god idé at slette signaturen.

Ikke mindst, hvis det er på et tidspunkt af dagen, hvor du burde sidde foran din computer og ikke løbe rundt i byen med din telefon.

Og ligesom du kan slette signaturen, når du skriver fra telefonen, kan du naturligvis også frit tilføje signaturen til de e-mails, du sender fra din computer, hvis du kan se en fordel i det.

4. Giv folk dit nummer

Skriver folk til dig sent om aftenen, hvor du egentligt ikke ønsker at blive forstyrret, kan du vælge den offensive stil og opfordre dem til at ringe dig op i stedet.

På den måde virker du både imødekommende og overskudsagtig, og samtidig vil du ofte opleve, at folk kun vælger at ringe dig op, hvis lokummet for alvor brænder. Desuden kan det i nogle tilfælde være mindre ressourcekrævende at håndtere et hurtigt telefonopkald end at skulle tage stilling til en e-mail.

5. De analoge trick

Det er dog ikke kun med din mailhåndtering, at du kan fake din egen arbejdsomhed. Eksempelvis foreslår skribenten i Forbes-artiklen også, at du kan klæde dig lidt pænere på, hvis du en dag har brug for at gå tidligt eller møde lidt senere.

På den måde vil mange af dine kolleger tro, at du enten kommer lige fra et møde eller er på vej til et.

Læs også:

Derfor skader det karrieren at arbejde hjemmefra

Afslør de hvide løgne: Se om dine mails bliver læst

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job