Din hjerne kan hackes med billig hardware

Forskere har demonstreret, at de kan "hacke" en persons hjerne med et billigt headset.

Artikel top billede

Dine tanker er ikke længere hemmelige. Det må være konklusionen, efter at forskere fra USA, England og Schweiz har demonstreret, at man kan "hacke" en anden persons hjerne for at finde frem til deres pin-kode og andre oplysninger. Det skriver TechCrunch og Daily Mail.

Det mest imponerende er, at de har brugt et almindeligt kommercielt produkt - et Emotiv controller-headset, der koster omkring 2.000 kr.

Emotiv er et såkaldt brain-computer-interface, som omdanner aktiviteten i hjernen til styresignaler. Det bliver især brugt til spil.

Men forskerne har opdaget, at det også kan anvendes til en form for tankelæsning. De har placeret testpersoner foran en computerskærm og vist dem billeder af banker, personer og pin-koder.

Forskerne har så målt det såkaldte P300-signal fra hjernen, som indikerer, at testpersonen har genkendt nogen eller noget på billedet. Navnet hentyder til, at signalet bliver udløst i hjernen omkring 300 millisekunder efter begivenheden.

Et billede af den amerikanske præsident Barack Obama blev brugt som test - det udløste et genkendelses-signal hos alle testpersonerne.

Det samme skete, da de fik vist et billede af deres hjem.

Forskerne behøver altså ikke spørge, om testpersoner genkender bygningen eller den person, der bliver vist på billedet. Det er umuligt at lyve - hjernesignalet taler sit eget sprog.

Ved at vise billeder af de forskellige cifre fra en pin-kode kunne forskerne med nogenlunde sikkerhed afsløre det første tal i koden.

"Disse enheder har adgang til dine rå EEG (elektroencephalograf) data, og det indeholder bestemte neurologiske fænomener som udløses af underbevidste aktiviteter. Så det centrale spørgsmål vi har beskæftiget os med er, om der er en trussel mod privatlivet," forklarer Ivan Martinovic fra Oxford-universitetet.

I forskningspapiret konkluderes det, at P300 kan bruges til at detektere, om en bestemt information er gemt i forsøgpersonens hukommelse.

Forskerne mener, at det kan anvendes i forbindelse med politiets afhøringer, hvis den mistænkte nægter at udlevere informationer. Men der er mange andre muligheder. Det kunne eksempelvis bruges til at afsløre, om forbrugere genkender et bestemt produkt, for så at levere målrettede reklamer.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,