Oliemilliardærs fynske forhandler tredobler overskuddet

Hosting-leverandøren Outforce havde et ekstraordinært godt resultat sidste år med en tredobling af overskuddet til knap otte millioner kroner.

Artikel top billede

Medarbejderne i Outforce spøgte for otte-ni år siden med, om det mon var realistisk at forestille sig, at der ville blive end 20 ansatte, og om det blev muligt at hente mere end 50 procent af omsætningen uden for koncernen.

Nu er der 21 medarbejdere, og mere end 80 procent af omsætningen stammer fra eksterne kunder heriblandt en af de rigtig store fra C20-indekset. En anden ret ny kunde er  Danske Commodities, hvis installationer Outforce står for driften af i hele verden.

"Sidste års resultat på små otte millioner er ekstraordinært godt, så i forhold til de kolleger vi sammenligner os med, er vi meget tilfredse," siger Enrico Augustinus, administrerende direktør, outforce A/S.

Vil ikke være ERP-hus

Strategien er fortsat at være datacenter og infrastrukturleverandør, mens selskabet ikke ønsker at udvikle software og ikke vil være et ERP-hus, der leverer SAP, C5 eller lignende.

"Det har vi strategiske samarbejdspartnere til at tage sig af," lyder det.

Mens det er gået rigtig godt for hosting-forretningen, har omsætningen været vigende på den del af Outforce, som beskæftiger sig med konsulenttjenester.

"Hosting står for en stadig større del af omsætningen, specielt nu hvor vi har åbnet et nyt datacenter i Kolding, som har haft kunder i drift i et års tid," siger Enrico Augustinus.

Han er allermest glad for, ja faktisk "voldsomt imponeret" af, at Outforce har formået at vækste voldsomt på eksterne kunder.

"Selvfølgelig tager vi gerne de kunder ind, der kommer fra koncernen, men jeg synes, det er virkelig tilfredsstilende, at vi tiltrækker stadig flere eksterne kunder," siger Enrico Augustinus.

Henter mest fra eksterne kunder

Som det ser ud nu, kommer 83 procent af virksomhedens omsætning fra eksterne kunder.

På spørgsmålet om, hvor Outforce især møder konkurrence, er svaret, at det typisk er eksempelvis Athena og/eller JDM, selskabet møder derude i virkeligheden, når der skal kæmpes om ordrerne.

"Forventningerne til indeværende regnskabsår er, at vi skal vækste, og så går vi og pusler lidt med nogle overvejelser, om vi skal bygge et datacenter mere eller måske overtage en anden. Der er ikke mange brancher i øjeblikket, hvor der konsolideres så meget som i datacenterbranchen," konstaterer Enrico Augustinus.

Outforce er et af selskaberne i koncernen United Shipping & Trading Company, som sidste år omsatte for mere end 71 milliarder kroner.

Oprindelig var Outforce moderselskabets it-afdeling, inden det blev skilt ud osm et selvstændigt selskab i stil med NNIT, der startede sin tilværelse som it-afdeling hos Novo Nordisk.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job