Nu kan du få Android-apps på din næste Windows-computer

Nu bliver det lettere at køre Android-apps på alle computere og mobile enheder med AMD-processor.

Artikel top billede

Et nyt samarbejde mellem chipgiganten AMD og det lille softwarefirma Bluestacks betyder, at Android-emulatoren App Player nu bliver præinstalleret på kommende Windows-computere og mobile enheder med AMD-processor.

Det betyder, at man med ét slag har adgang til omkring en halv million Android-applikationer, som dermed også kan køre under Windows 8. Helt tilbage i januar kunne Bluestacks fortælle, at firmaets App Player software nu også er kompatibel med det nye Windows.

Flere af de store pc-firmaer fortalte dengang, at de vil præinstallere BlueStacks App Player på deres nye Windows-computere, så de altså kan køre Android-apps, uden at man behøver installere yderligere software.

Nu har AMD indbygget teknologien fra Bluestacks i sin egen AppZone Player, hvor de forskellige apps også kan synkroniseres automatisk med Android-enheder gennem Cloud Connect-teknologien.

I en meddelelse fortæller AMD, at AppZone Player bliver forhåndsinstalleret på kommende AMD-baserede produkter. AMD har også investeret i Bluestacks gennem sit investeringsselskab, AMD Ventures.

Det kan betyde, at mange Windows 8-brugere kommer til at køre flere Android-apps end Windows-programmer, spekulerer BBC. Der er kun få tusinde programmer skrevet specifikt til det nye brugerflade i Windows 8, og det skal sammenlignes med de 500.000 Android-programmer, som altså kan afvikles gennem AppZone Player.

Bluestacks-softwaren fungerer også på Intel-enheder, men her er man typisk nødt til at hente og installere softwaren først.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S