Nu kræver menneskerets-organisationen Human Rights Watch et globalt forbud mod autonome våbensystemer, også kaldet dræber-robotter. En ny rapport på 50 sider analyserer de etiske og juridiske problemer med selvstyrende kampmaskiner og anbefaler, at der bør indgås en international traktat, som forbyder udvikling og brug af sådanne robotter.
I de sidste år har især USA udvidet sin drone-krig, men de bliver stadig fjernstyret af mennesker. I fremtiden vil der være systemer, som selv er i stand til at udpege og angribe et mål. I rapporten "Losing Humanity" hedder det, at sådanne dræber-robotter kan være realitet om 20-30 år.
Human Rights Watch mener, at det er umuligt for robotter at skelne mellem soldater og civilister, og en robot er heller ikke i stand til at begrænse sin magtanvendelse eller vise nåde.
Det er heller ikke afklaret, hvem der har ansvaret for robottens handlinger - er det militæret, producenten eller udvikleren?
Det kan betyde, at militæret kan få en form for immunitet for retsforfølgelse, fordi man kan placere ansvaret for krigshandlinger hos teknikken.
Samtidig frygtes det, at barrieren for krigeriske handlinger bliver lavere i fremtiden, fordi man ikke længere risikerer soldaternes liv, når det er robotter, der slås.
"Maskiner skal ikke have magten til at bestemme, hvem der lever og dør på slagmarken. Det er helt essentielt, at mennesker fortsat kontrollerer robotter i krig for at minimere civile dødsfald og skader," siger Steve Goose fra Human Rights Watch.
Lande som Kina, Storbritannien, Rusland og Sydkorea arbejder allerede på autonome kamprobotter. I Sydkorea har man således udviklet en robot, der bevogter grænsen til den nordlige nabo. Den er i stand til at skyde personer, som krydser grænsen - men det skal stadig godkendes af en soldat, inden robotten får lov til at åbne ild.
