6 tip: Sådan får du mest muligt ud af dit nye Apple TV

Apple TV har været en ultrapopulær julegave. Men får du nok ud af din tv-boks?

Artikel top billede

Apples tv-boks, Apple TV, er en af denne juls mest populære julegaver

Især efter at Netflix er kommet til Danmark, er det blevet populært, lyder meldingen fra den danske Apple-forhandler Humac. 

Men det er ikke sikkert, at du får det optimale ud af dit Apple TV, hvis du kun tænder for det, når du en sjælden gang får lyst til at se en film på Netflix. 

1. Brug den i konferencelokalet

Et Apple TV er ikke kun et stykke legetøj.

Ligesom iPhone og iPads, der også har fundet vej ind i virksomhederne, kan et Apple TV være et fantastisk stykke tilbehør i et konferencelokale. 

Det eneste du skal gøre er at slutte et Apple TV til projektoren eller fladskærmen i jeres virksomheds konferencelokale. Det kan gøres med et hdmi-stik.

Bruger jeres projektor ikke et hdmi-stik, skal du købe en 'hdmi til vga-konverter', som eksempelvis denne.

Når du har tilsluttet Apple TV'et, kan du trådløst slutte din 
iPhone, iPad eller Mac til projektoren.

Sjældent har det være så simpelt at afvikle en præsentation. 

Tager du ofte ud af huset, hvor du har behov for at lave præsentationer, kan du også overveje at have dit eget Apple TV med i tasken. 

2. Brug din telefon som fjernbetjening

Fjernbetjeningen til et Apple TV er fantastisk. Den har kun tre knapper og er lille, tynd og lavet i aluminium. 

Men den medfølgende fjernbetjening er ikke optimal, hvis du har brug for at skrive lange passwords, lave søgninger eller på en anden måde indtaste tekst. Derfor bør du også hente Apples gratis fjernbetjenings-app Remote fra App Store. 

Med den bliver det lettere at indtaste tekst, og du kan også hurtigt scrolle ned gennem menuer. Du kan også bruge fjernbetjenings-app'en til at gøre indhold fra dit iTunes bibliotek tilgængelig via dit Apple-tv.

Sådan får du flere apps på dit Apple-tv

3. Langsomt Wi-Fi - brug ethernet

Du vil næsten altid opnå hurtigere internethastigheder, hvis du bruger et kabel fremfor en Wi-Fi-forbindelse. Og hastigheden på en internetforbindelse er især afgørende, når du som med et Apple TV skal streame dit indhold via nettet. 

Men med et Apple TV kan du også tilslutte et ethernet-kabel, hvis du vil være sikker på at opnå den optimale hastighed. 

Noget som ellers ikke er en selvfølge i dag, hvor Apple har fjernet ethernet-porten i både Macbook Air og de nye Macbook Pro.

4. Jailbreak dit Apple-tv
Som med de fleste andre Apple-produkter har Apple sat begrænsninger for, hvordan du kan bruge dit Apple TV. 

Eksempelvis findes der kun en mindre række apps på tv'et, som Apple selv har udvalgt. Og du kan ikke installere flere. 

Men du kan dog vælge at jailbreake dit Apple TV og på den måde vriste det ud af Apples kløer. 

En jailbreak gør det muligt at installere helt nye og spændende apps på dit tv. Eksempelvis kan du installere app'en Plex, der gør det muligt at streame indhold af et hvilket som helst filformat fra din computer til dit Apple TV. 

Der er dog endnu kun muligt at jailbreake den 2. generation af Apple TV, da hackerne endnu ikke har fundet en metode til, hvordan man kan jailbreake det nyeste Apple TV. Derfor sælges brugte udgaver af 2. generation af Apple TV i øjeblikket på eBay til priser, der langt overstiger, hvad det vil koste at købe en ny udgave af den seneste model.

På DBA.dk koster et 2. generations Apple TV  i øjeblikket mellem 1.000 og 1.200 kroner, mens priserne på eBay ofte ligger på over 2.000 kroner. Den nye 3. generations udgave kan til sammenlining købes som ny til fra priser fra 799 kroner.

Har du fået mod på at jailbreake dit Apple TV, kan du rundt omkring på nettet finde en række forskellige guides til, hvordan du gør

5. Brug den på et gammelt tv

Som udgangspunkt kræver det et hdmi-kabel, hvis du vil slutte et Apple TV til dit fjernsyn, hvilket desværre betyder, at du kun kan bruge det med nyere fladskærme med hdmi-indgang. 

Men det er dog også muligt at slutte det til et fjernsyn af ældre dato. Det kræver blot, at du køber en særlig adapter "component til HDMI-converter," som du kan købe på nettet for 400-500 kroner.

Og som vi nævnte under punkt ét, kan du også købe en VGA-adapter, hvis du ønsker at bruge dit Apple TV med en ældre projektor eller computer-monitor. 

6. Brug den som fotofremviser

Med introduktionen af iOS 6 indførte Apple-funktionen Photostream, der gør det muligt at dele udvalgte billeder med dine venner og familier. 

Men du kan også hente din Photostream ind på dit Apple TV.

Eksempelvis kan du tilføje alle dine feriebilleder til en Photostream og let bruge tv'et til at fremvise dem for vennerne.

Læs også:
 

Her er vores tre bedste elektronikkøb i år - hvad er dine?  

6 tip: Sådan får du det optimale ud af iCloud

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Summit 2026 - København

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S