Ny gratis tjeneste giver dig mere Gmail-plads

Det er let, og du slipper for at købe ekstra plads.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Det er svært at løbe tør for plads med Gmail.

Men modtager du mange store filer på daglig basis, er det straks en anden sag.

Bruger du Gmail via Google Apps, har du et maksimum på 25 GB lagerplads, men hvis du nærmer dig loftet, tilbyder virksomheden Backupify - som vi har omtalt tidligere - en gratis tjeneste, der gør det lynhurtigt at slette alle de vedhæftede filer.

Vel at mærke uden at slette selve mailen.

Kun for Google Apps-brugere

Tjenesten, der har navnet Freespace, virker kun, hvis du bruger Gmail via Google Apps, og den henvender sig derfor primært til den professionelle bruger. 

Derfor kan du også både logge ind med din personlige konto og logge ind som administrator, hvis du har ansvaret for en organisation, hvor der bruges Google Apps.

Når du logger ind på Freespace, skanner tjenesten i første omgang hele din mailboks - for denne skribents vedkommende var det mere end 10 GB.

Herefter viser den dig en oversigt over alle de mails med vedhæftede filer, som du gennem tiden har modtaget, og du kan selv sætte en nedre grænse, så du eksempelvis kun får vist mails med vedhæftede filer, der fylder mere end 15 MB.

Når du har gjort det, kan du hurtigt udvælge de filer, som du ønsker at slette. Og husk, at du kun sletter den vedhæftede fil, og ikke selve mailen.

Har du brug for at sende mange store filer, vil vi i øvrigt anbefale, at du uploader dem til en fildelingstjeneste som eksempelvis Dropbox eller Box i stedet for at vedhæfte dem. Det har desuden den fordel, at du ikke risikerer, at mailen bliver afvist, fordi filerne er for store.

Læs også:

Her er den bedste måde at sende store filer på

Disse to apps gør fildeling til en leg  

Sådan får du Google Apps på dit domæne

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job