Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

37 it-virksomheder fravalgt til stor milliardaftale

Statens indkøbscentral har dumpet 37 it-virksomheder, der ikke bliver prækvalificeret til milliardstor it-aftale. Senere skal 92 tilbageblevne kæmpe om de attraktive ordrer.

Danske it-virksomheder i hobetal ville have del i en it-aftale hos SKI til 1,6 milliarder, men nu har de første 37 virksomheden fået et nej - de er nemlig ikke blevet prækvalificerede.

Det oplyser SKI i en pressemedddelelse

På aftalen kan myndigheder købe it-løsninger inden for selvbetjening, sags- og dokumenthåndtering, elektronisk patientinformation, identity management, løn- og personalehåndtering, præsentationsintegration, relationsstyring, applikationsintegration, undervisnings- og uddannelse, samt ERP og GIS-løsninger.

"92 unikke virksomheder, heraf 8 konsortier, er netop blevet prækvalificeret på rammeaftale 02.18 It-løsninger og vedligehold, og er dermed med i den fortsatte konkurrence om at levere it-løsninger til den offentlige sektor i de næste fire år," hedder det i meddelelsen.

129 unikke virksomheder har ansøgt om at blive prækvalificerede på en eller flere af udbuddets 17 delaftaler, oplyses det videre.
Men altså kun 92 virksomheder "har efter egnethedsvurderingen opnået en eller flere prækvalificeringer på aftalens mange delaftaler".

Kun hver anden ansøgning imødekommet

"I alt har virksomhederne indleveret 413 ansøgninger om prækvalifikation, hvoraf cirka halvdelen er blevet imødekommet," oplyser SKI.

Samtidig fremgår det, at virksomhederne er blevet valgt ud fra "de mest relevante referencer".

Faktisk har prækvalifikationsrunden på dette udbud tidligere været aflyst.

"Denne gang er der i forhold til den tidligere aflyste prækvalifikationsrunde forholdsmæssigt prækvalificeret cirka 25 procent flere ansøgninger," skriver SKI.

Navnene på de prækvalificerede virksomheder - og de ikke-prævalificerede virksomheder er ikke oplyst.

Men SKI skriver at de prækvalificerede "er både de store spillere i branchen samt en række mindre virksomheder".

SkI oplyser til Computerworld, at de 92 prækvalificerede, unikke virksomheder skal konkurrere om "i alt 119 kontrakter i den fortsatte udbudskonkurrence efter kriteriet "økonomisk mest fordelagtige tilbud"".

Det er udbudskonkurrencen, der afgør hvilke og hvor mange af de 92 unikke virksomheder, der vinder kontrakter, forklarer indkøbscentralen om det videre forløb.

Der vil blive afholdt et orienteringsmøde for de prækvalificerede i næste uge.

Selvom der altså er mange it-virksomheder, der er blevet sorteret bort, så oplyser SKI til Computerworld, at man pt. ikke har "modtaget nogen klager fra virksomheder, der ikke er blevet prækvalificeret".

Aftalen, der anslåes at have en værdi på op til 1,6 milliarder kroner over fire år, ventes klar til brug i efteråret 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere