Her er årets bedste danske webbutikker

Årets E-handelspris blev uddelt i aftes. Med flere gengangere på podiet.

Artikel top billede

Unisport.dk er landets bedste webshop.

Det afslørede juryen ved E-handelsprisen 2013 i aftes.

I alt 12 tjenester og butikker gik hjem med en pris, men hovedprisen gik altså til sportsbutikken. Ifølge juryen fortjener
Unisport hæder, fordi butikken både forstår at skabe relationer med sine kunder - og samtidig tjene penge og forøge væksten år efter år.

"De elsker fodbold. Unisports model med både at være en webshop og et medie har vist vejen til brugernes hjerter. Unisport leverer unikt indhold på deres web-tv-platform, og brugerne kan tjekke fodboldstøvlerne og pasformen gennem avancerede 3D-scanninger af pasform og endda få leveret inden for tre timer. De har 75.000 fans på Facebook, deres web-tv har flere end 300.000 visninger pr. måned. De voksede med 45 procent sidste år - og tjente penge," lød juryens begrundelse.

Ved modtagelsen af prisen indrømmede Unisport, at det netop er de mange aktiviteter, der er med til at skabe en sund webforretning.

"Ved ikke at fokusere på salg - skaber vi rigtigt mange salg".

Unisport skal nu repræsentere Danmark ved den europæiske finale "European E-commerce Awards" i Barcelona.

Lækkert hår og skateboards

De 12 priser blev fordelt mellem både B2C og B2B-firmaer. Se samtlige vindere i boksen til højre.

Som nye e-handelsvirksomhed vandt Autouncle. Det er en tjeneste, der hjælper bilkøbere. Du kan læse mere om Autouncle i ComONs omtale her.

Priserne for "Bedste marketing kampagne" og "Bedste værktøj til e-handel" gik til Miinto, der tidligere har vundet E-handelspriser. Danske Bank vandt for "Mobil e-handel og services" og vvs-grossisten Brødrene Dahl vandt i B2B-kategorien.

SmartGuy fik prisen "Cross-border" for sin evne til at bringe forretningen ud til udlandet, hvilket firmaet snart gør i bogstavelig forstand ved at flytte sit lager fra Sjælland til Polen.

I den brugerbestemte kategori formåede Nicehair.dk. der forhandler hårprodukter, at få flest af de 40.000 stemmer.
 
E-handelsprisen uddeles hvert år af FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel). Sidste år gik prisen til SmartGuy. Tidligere år er prisen gået til Nemlig.com og Coolshop. E-handelsprisen blev uddelt første gang i år 2000.

Tweets about "#ehandelsprisen"

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems