Bare vent: Så vild bliver overvågningen af dig

Big data-løsninger vil betyde en enorm overvågning af dig og din færden. Her er et bud på fremtidens overvågningssamfund med et godt tilbud i enden.

Artikel top billede

ComputerViews: Hvis du tror, du bliver overvåget meget nu, så bare vent. 

For den dataindsamling, der sker i øjeblikket, er kun starten på en minutiøs kortlægning af dig.

Et af de væsentligste mål med datahøsten er at få snablen ned i din pengepung ved at kortlægge dig som forbruger.

En 360-graders kundeprofil kalder man det i en meget stor dansk bank.

Læs også: Så blodtørstige er virksomhederne efter dig og dine data

Udgangspunktet er big data, business intelligence 2.0 eller digital markedsføring - kært barn har mange navne - men formålet har ikke ændret sig, siden Lars Larsen tonede frem på tv-skærmen i reklamefilmens barndom med et "godt tilbud til dig."

Firmaer som Sitecore eller Adobe har allerede set mulighederne og med stor succes til følge.

Vi høster allerede

Endnu har vi kun set begyndelsen, og løsningerne er stadig et stykke fra målet, men datagrundlaget om dig høstes allerede i stor stil. 

Der mangler it-løsninger, der for alvor kan samle og analysere de store ustrukturerede datamængder i realtid, men der arbejdes på højtryk for at få det til at lykkes

Du har allerede fået et målrettet nyhedsbrev eller mødt de første (og måske lidt ubehjælpsomme) forsøg på eksempelvis Facebook, hvor en annonce, baseret på et lille datagrundlag om dig, udgiver sig for at være målrettet.

Du griner måske lidt over Facebook-annoncerne for Wallmans Dinnershow eller sms-lån og siger en sætning som, "at de annoncer da rammer helt forkert." 

Et lille tankeeksperiment

Men lad os opstille et eksperiment, der ikke sætter fantasien for meget på prøve.

En dagligvarebutik har en medlemsordning, hvor du er registreret med dine personlige oplysninger.

Desuden har forretningen oprettet en bank, og så tilbyder den dig en billig, eller måske ligefrem gratis mobiltelefon i samspil med et abonnement. Dog på betingelse af at dagligvarebutikken må følge din færden via telefonens gps-system. 

I butikken er der ligeledes opsat et videoovervågningssystem, der følger din færden i butikken og som analyserer, hvor du er, og hvad du ser på - i realtid.

En lørdag eftermiddag bruger du 15 minutter i tv-afdelingen, fordi du lige skal orientere dig om de nye fjernsyn.

Før du forlader butikken, tikker der en sms ind på din mobil, som giver dig 10 procent rabat på et fjernsyn, et tilbud om finansiering gennem et banklån og en kontaktperson, du kan finde i afdelingen. 

Læs også: Sådan kortlægger Coop kunderne med big data - og tjener flere penge

Langt ude?

Er eksemplet for langt ude (i fremtiden)?

Måske, men der arbejdes hårdt på, at det skal blive virkelighed.

Man kan også sige, at det er harmløst, og at du jo bare kan sige nej tak til fjernsynet. Ligeledes er der gode eksempler på, hvordan big data ligefrem kan bruges til at forlænge dit liv eller sætte folk i arbejde.

Men mon ikke lidt mere sprængfarlige brancher eller forretningsområder vil benytte sig af data-analyser for at lange deres varer over disken?

Tænk, hvis præmien på din sundhedsforsikring blev baseret på, hvor mange Endomondo-opslag du har på din Facebook-side.

Kvindetøj til mænd

Eller hvis et tilbud på kvindetøj i mandestørrelser begyndte at tikke ind i mail-boksen, fordi du har klikket på en 'forkert side'. Det kunne nok lægge brænde på bålet til en alvorlig diskussion i det lille hjem.

For slet ikke at tale om partier og kandidaters kamp om vælgerne ved kommune- eller folketingsvalg.

I dag kan efterretningstjenester (ingen nævnt, ingen glemt) måske ikke hive alle informationer ud af de datamængder, der høstes.

Men efterretningstjenesterne gør det næppe for sjov, og djævlens advokat kan måske sige, at de samler sammen, indtil teknologien, som giver de ønskede løsninger, er på banen.

Forbrugeren har naturligvis en beskyttelse imod samkøring af data og oplysninger, og der er naturligvis en god forretningsmoral i hovedparten af erhvervslivet, men der skal ikke mange små tuer på stien til at vælte læsset med tillid til online-verdenen.

Læs også: Danske net-butikker tracker dig ulovligt

Kig bare på, hvad du får af phishing og spam i din postkasse. Eller kig på fup-butikker i de annoncer, der er på Facebook i dag.

Optakten til finanskrisen er vel et meget konkret eksempel på, at opfindsomheden for at hive penge op af lommerne på forbrugeren, er høj, også blandt folk med slips og med bank-logoer på ydersiden af de bygninger, som udgør arbejdspladsen.

Registreringen af data om dig er det nye sort. Det er her, der skal tjenes penge, og du betaler for virksomheders indtjening via dine data.

Gratis betyder data

I dag betaler du allerede med dine oplysninger til 'gratis' tjenester som eksempelvis Facebook og Google, så selv om it-løsningerne ligger lidt ude i fremtiden, så er jagten på dine data i fuld gang.

Læs også: Stor mangel på kloge it-folk inden for nyt vækst-område og Total overvågning på nettet: Denne teknologi holder snushanerne effektivt fra døren.

Men hvad siger du?

Grænser mine tanker sig til det paranoide, eller bliver datahøsten og overvågningen endnu mere opfindsom?

Giv dit bud i debatten.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Infrastruktur | København

    Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

    Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S