Dansk veteran til tops: Bliver ny direktør i HP

HP henter gammel kending ind som ny dansk chef for pc- og print-kanalen.

Artikel top billede

Det bliver en mand med stor erfaring fra salg af consumer-produkter, der fremover får ansvaret for HPs salgskanal for pc'er og printere.

HP har nemlig hentet Peter Møller Kristensen ind til jobbet som ny dansk kanaldirektør med ansvar for forhandlersalget af pc'er og printere.

Den 46-årige Møller Kristensen vender dermed tilbage til HP, hvor han fra 2000 arbejdede som sælger, landechef og salgsansvarlig for consumerprodukter indtil han i 2010 blev hentet over til Acer - et job han forlod tidligere i år efter en større ledelsesrokade hos den taiwanesiske pc-producent.

Trods en fortid hvor vægten har ligget på consumer-salg ser han med fortrøstning på sine muligheder for at kunne udvikle HP's pc- og printsalg til erhvervsmarkedet.

"Da jeg var i HP sidste gang, arbejdede jeg ganske rigtigt primært med consumer-forretningen. Men allerede dengang havde vi også SMB-forhandlerne inde over det område. Og hos Acer har jeg som landechef haft stort fokus på erhvervsmarkedet og såvel små, mellemstore som de helt store forhandlere," siger Peter Møller Kristensen.

"Jeg kan rigtig godt lide de værdier, der præger HP, og jeg var rigtig glad for de ti år, jeg var sidst. Men jeg har også lært mange ting i den tid, jeg har været hos Acer", siger Peter Møller Kristensen.

Han afløser Thomas Persson, der for nylig rykkede frem i HP-hierarkiet som øverste chef for HP's pc- og printforretning i Danmark.

"En af mine vigtigste opgaver bliver at sikre et optimalt miks af forhandlere til de forskellige typer af kunder og styrke vores samarbejde med såvel store forhandlere som de mindre spillere, der dækker specielle markedssegmenter inden for print, teknisk it og mobile løsninger", siger han.

Læs også:

Peter Kristensen: Derfor valgte jeg at gå fra Acer

HP: Gør som vi siger, så er der rabat

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Netværksspecialist til IT i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    SAP Enterprise Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S