Da jeg for nylig deltog i et arrangement med en af de førende personer i den danske medieverden, blev jeg stærkt bekymret for den holdning, der mødte mig.
Det var ikke kun, fordi man skelnede mellem "professionelle medier" (som aviser) og "de slamforurenende sociale medier" - der antyder et elitært syn, jeg ikke troede fandtes mere.
Nej, det, der bekymrede mig, var, at ovenstående blev 'dokumenteret' ved hjælp af nogle af myterne om sociale medier.
Her er tre af dem.
Sociale medier dræber andre sociale omgangs- og kommunikationsformer
Det er en myte, at sociale medier får brugerne til at droppe fysiske netværk, andre sociale omgangsformer og anden kommunikation.
Analyser fra for eksempel Pew Internet viser tværtimod, at der er en positiv sammenhæng mellem at bruge sociale medier og aktiv social deltagelse i den fysiske verden.
"Sociale medier er med til at supplere og styrke engagementet"
Ligesom fly ikke gjorde togene overflødige - de skabte i stedet større mobilitet og øgede blot den totale transportvolumen.
Da jeg var barn, var Facebook vores naboers få børn, og Google var min mor. I dag lærer man i langt højere grad at netværke og knytte sociale relationer på tværs af tid og sted.
De sociale medier undergraver ikke vores demokrati, fordi de nu styrer, for det er OGSÅ dér, diskussionerne finder sted. Igen viser analyser en sammenhæng mellem at bruge sociale medier til samfundsdebat og deltagelse i andre former for samfundsdebat.
Så sociale medier er med til at supplere og styrke engagementet - og er ikke en erstatningsteknologi.
"Sociale medier bedrager folk og er overfladiske"
Sociale medier er overfladiske og ukritiske
Næste argument er, at de sociale medier er fyldt med 'slam', og Facebook bliver anvendt som eksempel.
Men Facebook er ikke alle sociale medier, og der er masser af udbredte sociale medier, der er faglige og seriøse. Tag for eksempel LinkedIn.
Eller tag Wikipedia, der er stjerneeksemplet på, hvordan seriøsitet i de sociale medier opstår gennem selvregulering og crowd-sourcing - er det i virkeligheden ikke mere betryggende end et medie, hvor en redaktion bestemmer, hvad der er sandhed?
Faktisk er det ikke anderledes, end det altid har været. Diskussionen om finkultur kontra populærkultur er tidløs, og har altid fået kultureliten op af stolen.
Man har altid sladret hen over hækken.
Det, der til gengæld er vigtigt, er, at den nye digitale verden med de sociale medier kræver nye former for kritisk sans - som det er afgørende at lære gennem vores skolesystem og vores opdragelse.
"Dårlige sites, der snyder folk, vil med tiden blive utroværdige og dø"
Sociale medier bedrager folk
De sociale medier bedrager folk ved at opsamle information om brugerne, gøre brugen af medierne kontekstbaserede, og ved at indgå i en global, forbundet informationsverden, lyder argumentet.
Men så har man ikke forstået de nye forretningsmodeller i den digitale verden - især princippet om, at hvis noget er gratis, er det dig, der er varen.
Det er en meget stor kamel at sluge, hvis man er opdraget i den 'gamle' verden, hvor kvalitet og objektivitet er noget, man absolut skal betale penge for.
Det kan man begræde, men det bliver næppe anderledes, og nye generationer vil vænne sig til, at sådan er forretningsmodellen.
Kritikerne har imidlertid ikke forstået selve grundsubstansen i de sociale medier: De er selvregulerende.
Dårlige sites, der snyder folk, vil med tiden blive utroværdige og dø - og andre vil opstå i stedet.
Ligesom folk, der køber sig til "followers" på Twitter eller "likes" på Facebook, vil blive gennemskuet og miste omverdenens interesse.
