3,3 millioner danskere skal med:Vil gigantisk it-projekt kunne lykkes?
ComputerViews: Et af Danmarks mest omfattende digitaliserings-projekter nogensinde er på trapperne. Ingen aner, om projektet vil kunne køre efter bogen eller ej. Se her, hvad der taler for og imod.
I år venter intet mindre end et gigantisk digitaliseringsprojekt.
4,7 millioner danskere bliver tvunget til at tjekke ind på digital post, hvorefter de aldrig mere vil modtage papirbreve fra kommunen og alle andre offentlige myndigheder.
I dag er omkring 1,4 millioner danskerne allerede tilmeldt digital post.
Til efteråret skal yderligere 3,3 millioner borgere være tilmeldt tvangs-postkassen, hvis de vil læse om SU, deres folkepension, alt fra Skat og hospitalet og lignende.
Rundt regnet svarer det til, at mere end 11.000 danskere hver eneste dag fra nu og frem til deadline i november skal tilmelde sig digital post.
Meget taler for, at den manøvre kan blive kaotisk, mens andet taler for, at den vil lykkes.
Lad os tage et kig på de ting, der taler for, og de ting, der taler imod succes med digital post.
Derfor lykkes det
For det første kommer det store forandringsprojekt til at lykkes, fordi målet ikke reelt er 4,7 millioner danskere.
Det offentlige har meldt ud, at 80 procent af den samlede kommunikation med borgerne skal ske digitalt i 2015.
Det svarer helt rundt regnet til, at små fire millioner borgere til den tid vil være tilmeldt digital post.
Netop fire millioner er det antal danskere, som i dag har NemID, der er nøglen til digital post.
Der findes mere end fire millioner postkasser hos både e-boks og Borger.dk, hvor digital post fra det offentlige kan aktiveres ved en simpel tilmelding.
Det lader således til, at vi allerede er godt på vej mod en folkerig tilkobling inden 2015.
Kan blive rigtig kaotisk
Den offentlige sektor står desuden med en frisk it-succesoplevelse fra digital post-tilmeldingerne til virksomheder.
Tallet for virksomheder tilmeldt digital post er støt stigende, men alligevel er ikke alt fryd og gammen om bord på det offentliges it-postvogn.
For selvom millioner af borgere vil få tilmeldt sig tvangs-postkassen og måske hundredetusindvis nok skal nå det i den tunge ende lige over deadline, kan det digitale post-projekt drukne i travlhed på flere fronter.
Kort om digital post:
Digital post er indført for at modernisere og høste milliardbesparelser på portoen på breve fra det offentlige.
Det skyldes ikke kun, at de offentligt ansatte nok skal få varme hænder på tastaturerne, når fire millioner danskere myldrer ind på digital post og forventer god cyber-borgerservice fra dag 1.
En mere bekymrende ting i den henseende er myndighedernes egne manglende opbakning til digital post. Et forskningsprojekt påviste i efteråret, at en del offentlige kontorer ikke selv brugte digital post.
Selv om Digitaliseringsstyrelsen siden målingerne i efteråret har foretaget interne revisioner omkring det offentliges parathed til digital post med (sjovt nok) noget bedre resultater til følge, virker det stadig himmelråbende skævt, at myndighederne ikke selv er 100 procent klar til opgaven.
For hvis myndighederne ikke selv bruger digital post, behøver vi vel heller ikke. Eller hvad?
En million sager?
Derudover er der fritagelsesvilkårene, som er årsagen til, at vi aldrig når en 100 procent digitalisering. Fair nok.
Lad os antage, at det er 80 procent af danskerne, der bliver tilsluttet digital post, og 20 procent skal fritages.
Fritagelserne foregår ved, at en lille million danskere skal hente en fritagelsesblanket på borgerservice-kontoret eller få nogen til det og underskrive den på tro og love.
Herefter skal blanketterne afleveres på borgerservice-kontoret, hvorefter det mønster skal gentages hvert andet år, når folk igen skal søge fritagelse i deres hjemkommuner.
I skrivende stund er Digitaliseringsstyrelsen sammen med kommunerne og KL i gang med at finde ud af den konkrete fritagelsesprocedure for digital post, og her er der vist kun at krydse fingrene for, at den bliver så gelinde som muligt.
For hvis op mod en million borgere skal fritages efter sagsbehandling og diverse tvivls-/bøvlesager frem og tilbage med papirpost og telefonopkald, kan der godt ligge en seriøs tidsrøver gemt i fritagelserne, som desuden først kan søges fra marts.
10-dobling af målgruppen
Ud over myndighedernes udfordringer med selv at bruge digital post og en mulig omfattende administration omkring fritagelse ligger en tredje stor udfordring i den tekniske tilmelding og daglige brug af digital post.
Den gode nyhed er, at tilmeldingsprocessen for borgerne bliver langt mere simpel end for virksomhederne, for man logger bare på e-boks eller Borger.dk og tilmelder sig med sit eget NemID.
Den barske realitet er derimod, at tilmeldingsprocessen til virksomhedernes digitale post har vist, at der opstår alle mulige tænkelige og utænkelige tvivlsspørgsmål undervejs, der kræver telefoniske svar her og nu.
Digitaliseringsstyrelsen fortæller til Computerworld, at man med erfaring fra virksomhedernes digital post-ræs giver brugertests og telefonsupport ekstra opmærksomhed, ligesom vi også kan forvente massiv reklame for digital post.
Så må vi bare krydse fingre for, at postkasserne ikke sprækker, når brugertallet på digital post bliver 10-doblet med borgernes ankomst.
Alene antallet af fritagelser kan snildt komme til at overstige den samlede mængde virksomheder på digital post, som gav en del kaotiske oplevelser for bare et par måneder siden.
Efter tilmeldingen til digital post skal omkring fire millioner borgere så vænne sig til at navigere rundt i og tømme deres digitale postkasser på daglig basis, mens de offentligt ansatte naturligvis også får en mere digital hverdag fra 1. november.
Samtidig skal det offentlige ved siden af digital post og det stigende antal selvbetjeningsløsninger køre en analog borgerbetjening for de hundredetusindvis, der søger fritagelse fra digitaliseringen.
Så vi er langt fra i mål med milliardbesparelserne, selv om vi nok skal være mange, der er tilmeldt digital post om 10 måneders tid.
Hvad mener du: Bliver digital post en succes til efteråret? Hvorfor/hvorfor ikke?
I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.
