Masser af nyheder i gratis kontorpakke

Det behøver ikke være dyrt for at være godt. Den gratis open source-kontorpakke LibreOffice er kommet i en ny version med masser af nyheder. Her er de største.

Artikel top billede

LibreOffice er én af to knopskydninger fra OpenOffice.

Den anden gren, der konkurrerer med LibreOffice om opmærksomheden, er Apache OpenOffice, men denne gang er det altså LibreOffice, der løber med rampelyset i form af en ny udgivelse.

Der er mange nyheder, men specielt to springer i øjnene i version 4.2.

To store ændringer

For det først er det blevet muligt at redigere docx-dokumenter og gemme dem igen, uden at formateringen ændres.

I praksis betyder det, at LibreOffice er anvendelig i alle de sammenhænge, hvor Microsofts filformat tidligere har haft monopol. Ligeledes er Windows 7 og 8 bedre understøttet i version 4.2.

Den anden store nyhed er, at Calc, der er Libre-kontorets regnearkprogram, har fået en ny motor.

Dels er hukommelsesudnyttelsen blevet forbedret, dels kan man benytte et grafikkort til opdatering af celler, så processen går hurtigere.

Sidstnævnte er blandt andet et resultat af, at AMD har besluttet sig for at sponsere LibreOffice-projektet.

Styring via active directory

Der er også nyheder, der er rettet mod virksomheder, som vil bruge den åbne kontorpakke.

Den største ændring i forhold til de tidligere udgaver er nok, at man kan styre installationen via de såkaldte 'Group policy objects' i active directory.

Ligeledes er selve installationsprocessen blevet optimeret for at undgå fejl fra begyndelsen.

Der er kommet en importmulighed for en stribe formater eksempelvis Apples Keynote og en stribe e-bogs-formater, dog ikke ePub.

Sprogpakken er også blevet udvidet med flere eksotiske modersmål som eksempelvis kurdisk. Lidt mere vedrørende for os er en finpudset stavekontrol til det danske sprog.

Læs også:
To gratis kontorpakker er testet: Den skal du vælge

Ingen i nærheden: Kontorprogram smadrer alle rivalerne

Apple har (måske) placeret en bombe under Microsofts Office

Annonce

Annonceindlæg fra Geoinfo

Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec