Den store femkamp: Samsung Galaxy S5, Google Nexus 5 og iPhone 5s

Vi ser nærmere på de tre 5'ere fra Samsung, Google og Apple. Hvilken model skal du vælge?

Artikel top billede

Hvert år lancerer Samsung, Google og Apple en ny topmodel, og de har alle i dag et 5-tal til fælles.

Men hvad er forskellige og ligheder egentlig mellem Samsung Galaxy S5, Google Nexus 5 og Apple iPhone 5s?

Her er et hurtigt overblik:

Skærmstørrelser og -opløsning

Begge Android-modeller er udstyret med en skærm på cirka fem tommer med fuld HD-opløsning. Hvis man skal helt ned i de små detaljer, så pixeltætheden en bittesmule bedre på Nexus 5.

Det skyldes, at Samsungs skærm er 0,1 tomme større. Men det vil nok kræve en lup og mikroskopisk målebånd at spotte den forskel.

Apple holder fast i en fire tommer skærm på iPhone, og den er med en opløsning på 640 gange 1.136 pixel væsentlig mindre end hos konkurrenterne. Til gengæld er skærmen heller ikke så stor.

Selv om Apple har været dygtig til at markedsføre sine Retina-skærme, er pixeltætheden bedre på de to Android-modeller - også selv om de er større.

I motorrummet

Både Galaxy S5 og Nexus 5 er udstyret med Qualcomm Snapdragon-processorer. Der sidder dog en lidt nyere og hurtigere version i Galaxy S5. 

Nexus 5 er udstyret med en ældre 2,3 GHz Snapdragon 800-processor.

Begge Android-modeller har to gigabyte ram, mens iPhone nøjes med en enkelt gigabyte. Apples telefon har heller ikke en quadcore, men derimod en dualcore processor i maskinrummet.

Det er en 1,3 GHz A7-processor. Ligesom Galaxy S5 og Nexus 5 har iPhone indbygget en GPU (grafikprocessor), og den er ret kraftig. Derfor har iPhone 5s ved flere benchmark-test placeret sig i top, selv om processoren ikke er ligeså hurtig som hos konkurrenterne.

Lagerplads

Med iPhone har det længe været standard at kunne vælge mellem 16, 32 eller 64 gigabyte intern lagerplads og ingen mulighed for at udvide med hukommelseskort.

Både Samsung Galaxy S5 og Nexus 5 er tilgængelige i versioner med 16 og 32 gigabyte lagerplads, men 32 gigabyte versionen af Googles mobil er ikke sat til salg i Danmark.

Derfor må vi nøjes med den mindre 16 gigabyte version. Det er endnu ikke afklaret, om vi også kun spises af med en 16 gigabyte version af Galaxy S5, når den er klar i løbet af foråret.

Det er i øvrigt muligt at fjerne bagbeklædningen og udvide hukommelsen på Samsungs telefon med Micro SD-kort. Det kan ikke lade sig gøre med Nexus 5.

Mega mange megapixel

Megapixel siger ikke noget om billedkvalitet, men blot noget om opløsningen og dermed størrelsen på billedet.

I nogle situationer er det faktisk bedre at have et lille foto uden billedstøj end et stort foto hærget af grums.

Fordelen ved de store billeder er, at de kan beskæres, og man dermed stadig kan have en anstændig størrelse tilbage.

I megapixel-konkurrencen er Samsung en klar vinder. Kameraet på Galaxy S5 tager fotos i en opløsning på 16 megapixel, og kameraet kan endda bruges til at optage video i 4K-opløsning, 3.840 gange 2.160 pixels.

Både Nexus 5 og iPhone 5s har kameraer, som tager billeder i otte megapixel opløsning.

Der er dog lidt forskel på modellerne, da Nexus-telefonen har særlig optisk billedstabilisering, mens iPhone har mere avanceret blitz-teknologi.

Sensorer og andre funktioner

Nexus 5 er en klar taber, når det gælder ekstra funktioner. Både iPhone 5s og Galaxy S5 har nemlig fingeraftryklæsere.

Det kræver dog, at man lader fingeren glide hen over Samsungs model, mens fingeren blot skal placeret i hjem-knappen på fronten af iPhone 5s.

Galaxy S5 har desuden en pulsmåler på sin bagside og telefonen er støv- og vandafvisende.

Batteri

Samsung Galaxy S5 har på papiret det bedste batteri med 2.800 mAh, mens Nexus 5 har 2.300 mAh, og iPhone 5s har 1.569 mAh.

De større skærme æder dog også mere strøm, og derfor kan det give mening, at iPhone har et mindre batteri.

Hvad vælger du?

Der er ingen tvivl om, at Samsung Galaxy S5 på de fleste områder virker som en mere muskuløs og feature-tung mobil end Nexus 5. Men der er dog også en væsentlig prisforskel på de to mobiler, da Nexus 5 (16 gigabyte version) sælges for cirka 3.000 kroner, mens Galaxy S5 vil koste 5.499 kroner, når den er klar i butikkerne i løbet af foråret.

På mange måder er Galaxy S5 også mere imponerende end iPhone 5s: den har en større skærm med bedre opløsning, og motoren har mere power. Men designet er stadig ikke så gennemført på Samsungs model som på iPhone 5s, og man må derfor stadig nøjes et bagcover i plastik.

Specifikationer er naturligvis en ting, noget andet er, hvordan mobilen passer ind i ens daglige liv - og ikke mindst hjælper til at med at gøre ejermanden mere produktiv.

Hvilken en af de her modeller, vil du helst have i din lomme? Eller er der en helt fjerde model, som du vil kaste dine penge efter. Kommentarfeltet er åbent.

Læses lige nu

    Annonce

    Jyske Bank

    IT Category Manager

    Københavnsområdet

    Everllence

    Senior software developer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Software Architect

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S