ComputerViews: Der kommer en folkelig modreaktion på spionage og overvågning i alle afskygninger, om det så kaldes big data eller terrorbekæmpelse.
Der er nemlig ikke brugerne, der har interesse i den udvikling, der i øjeblikket sker på internettet. Det er alene virksomheder og stater.
Alt peger i retning af, at de kommercielle og statslige interesser sætter sig på nettet, mens dine og mine interesser bliver sendt til tælling.
Samtidig er det en internettradition, at når brugerne ikke gider mere, siger de tak for tiden og bevæger sig videre.
Tænk bare på den nedtur, som har ramt fortidens giganter i form af eksempelvis Netscape, Yahoo eller danske Jubii.
Disse to elementer danner en cocktail, der efter 25 gode år vil sende internettet på pension, i hvert tilfælde i den form, som vi kender det i dag.
"Når brugerne ikke gider mere, siger de tak for tiden og bevæger sig videre"
Amerikanerne bekæmper nettet
Den skrift på vægen kan selv Facebook-opfinderen Mark Zuckerberg, med langt over en milliard brugere under huden, se.
Mark Zuckerberg har i den forbindelse grebet knoglen og ringet til Mr. President of the United States, Barack Obama.
Læs også hans opslag på Facebook, hvor han adresserer problemerne.
I opslaget skriver Mark Zuckerberg blandt andet, at den amerikanske regering burde få nettet til at blomstre i stedet for at bekæmpe nettet ved at være en trussel mod brugerne (på grund af overvågning).
"Or otherwise people will believe the worst," skriver han og fortsætter:
"I've called President Obama to express my frustration over the damage the government is creating for all of our future. Unfortunately, it seems like it will take a very long time for true full reform."
Med andre ord: Det ser ikke ud til, at der er ændringer på vej for amerikanerne, tværtimod.
Min påstand er, at ændringerne heller ikke kommer fra Kina, Rusland, EU, Sydamerika eller nogen anden region.
Ændringerne vil komme fra brugerne.
Farvel til troværdigheden
Det, der for alvor sparkede gang i overvågningsdebatten blandt it-folket, var den amerikansk producerede Stuxnet-malware, som var beregnet til at kigge ind i iranske atomkraftværker, men som amerikanerne mistede herredømmet over, så den inficerede maskiner over hele kloden.
Læs også: Sådan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system
Whistlebloweren Edward Snowden spredte som bekendt budskabet til de brede masser uden for it-verdenen.
Men det er ikke kun stater, der trækker troværdighedsgulvtæppet væk under nettet.
Den stigende grad af it-kriminalitet og eksempelvis digitale identitetsrøverier tvinger ligeledes nettets troværdighed i knæ, og igen vil brugerflugt blive en konsekvens.
Også den stigende udbredelse af big data-løsninger, der kan analysere brugerens mindste bevægelse på nettet (og måske i den fysiske verden), vil også få mange til at trække net-stikket.
Læs også: Bare vent: Så vild bliver overvågningen af dig
De statslige og forretningsmæssige aktører har en vidtstrakt fri adgang til kolossale datamængder, der er interessante, fordi de er skabt af borgerne og afslører vores adfærd, tanker, føleler og indkøb.
Men den går ikke i længden.
Ingen ønsker, eller kan holde ud, at blive kigget over skulderen hele tiden.
Køkkenbordsnet
Det store spørgsmål er, hvad vi så gør for at beholde den funktionalitet og globale sammensmeltning, som nettet er garant for, og som de færreste nok vil undvære.
Lande som Tyskland og Brasilien har i kølvandet på den amerikanske overvågning luftet tanker om at skabe landebegrænsede internet.
Det kan være en mulighed, der dog passer bedre som en politisk udmelding end som en praktisk løsning.
Netop globaliseringen og data, der spredes ud i den ganske verden, er jo netop kendetegnet og det herlige ved nettet - kan du forestille dig alene at skulle se danske netsider?
Ligeledes skal tyskerne skabe et nyt lokalt Facebook eller Google til at servicere brugerne, hvis de vil have succes med et lokalt tysk internet.
Måske kan det lade sig gøre, for brasilianerne har eksempelvis snakket om en lokal mail-tjeneste, men igen lurer der en fare for overvågning, som måske kan blive endnu mere specifik end den, vi allerede ser i dag.
Hvordan man helt praktisk holder andre ude, og sine egen inde, er også en kompliceret størrelse at få til at blive til virkelighed.
En anden og mere ligefrem løsning er en fragmentering og kryptering af vores netbrug.
Fordelene ved kryptering giver sig selv, men hvor mange kender du, der krypterer sine e-mails?
Jeg kan ikke komme i tanke om ret mange, men det vil ændre sig. Kryptering af både net- og mobiltrafik bliver en konsekvens af Snowdens afsløringer.
Det har virksomhederne lært, og det vil den almindelige bruger kopiere.
Man ser også flere og flere sikre cloud-tjenester og apps til kryptering af mobilen dukker frem.
Desuden kan en fragmentation ud i mindre lokale net blive en løsning.
Køkkenbordsnet, der er indkapslet i sikkerhed, og hvor brugerne er specielt inviteret, vil blusse op i takt med, at brugerne vil hive privatlivet tilbage.
Sådanne lukkede net vil blive brugt til det vigtige og private, mens det almindelige net vil blive brugt, når der skal handles.
Om det så giver privatlivet tilbage, eller bare gør overvågningen mere intens, er et ubesvaret spørgsmål.
Men hvordan ser du situationen? Fyr løs i debatten!
Læs også:
