Nyt opkøb: Nu vil EG have fingre i KMD's kernekunder

EG overtager fynsk it-virksomhed med speciale i kommunal sagsbehandling. Opkøbet skal ruste os til kampen om KMD's monopolsystemer, lyder det fra direktør Leif Vestergaard.

Artikel top billede

Den fremadstormende it-koncern EG har netop offentliggjort overtagelsen af Odense-firmaet Team Online, der er specialister i it-løsninger til kommunale bosteder og sagsbehandlingssystemer på blandt andet handicap-området.

Opkøbet er ifølge EG's koncerndirektør, Leif Vestergaard, en vigtig brik i det kapitalfondsejede EG's satsning på at blive en dominerende it-leverandør til kommuner og regioner. Og han lægger ikke skjul på, at EG har som ambition at sætte sig på en væsentlig del af kagen, når en lang række af KMD's såkaldte monopolsystemer kommer i udbud over de næste år.

Team Online har i dag 40 medarbejdere. Og overtagelsen af selskabet er altså endnu et skridt på vejen til at gøre EG til en væsentlig spiller på det offentlige it-marked.

"Vi har besluttet at gå benhårdt efter det offentlige område. Der er opbrud nu, hvor alle monopolsystemerne fra KMD skal i udbud gennem Kombit," siger Leif Vestergaard.

Han fortæller, at EG helt aktuelt er prækvalificeret på to af disse udbud, hvor man blandt andet er i konkurrence med KMD og Netcompany.

Ifølge Leif Vestergaard står EG i forvejen stærkt, når det gælder systemer til kommunal økonomistyring og digitale selvbetjeningsløsninger, ligesom man driver en lovdatabase, som tidligere lå i selskabet Kommuneinformation, som EG overtog i 2011.

Med opkøbet af Team Online tager EG altså et vigtigt skridt i udviklingen af nye digitale løsninger til kommunerne. Opgaven er nu at bygge det fynske selskabs viden og løsninger ind i EG's eksisterende produktportefølje, siger han.

"Der ligger en hel masse andre områder i det her felt, hvor vi kan bruge vores viden på kryds og tværs til at komme ind med endnu flere løsninger til kommunerne. Så det her opkøb er en bekræftelse af, at vi er en seriøs spiller på et marked, hvor der nu sker et monopolbrud," siger Leif Vestergaard.

Tidligere i år indgik det kommunale it-selskab Kombit en aftale med KMD om, at selskabets såkaldte monopolsystemer med assistance fra KMD skal i åbent udbud. Det kan du læse mere om her.

Købet af Team Online er kun det seneste i en lang række overtagelser, som EG har gennemført over de seneste år. Siden 2011 har den kapitalfondsejede koncern hele 18 (!) gange haft checkhæftet fremme og har ad den vej udvidet antallet af kunder og løsninger, som man udbyder på markedet.

Læs også:

EG sluger endnu et firma - og varsler nye opkøb

Dansk it-kæmpe køber sin egen talentkravlegård

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S