Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Generalsekretær i Advokatsamfundet, Torben Jensen, mener, at der er brug for et udvalg med fagfolk til at vurdere planerne om sessionslogning. Foto: Advokatsamfundet (Foto: Morten Holtum)

Derfor er danske advokater skeptiske over for Søren Pinds overvågningsplaner

Interview: Advokatsamfundet i Danmark er betænkelig ved lovligheden af Søren Pinds (V) planer om sessionslogning. Det vil bestemt ikke være første gang, en minister fremlagde en ulovlig lov, fortæller Advokatsamfundets generalsekretær, Torben Jensen.

Justitsminister Søren Pinds (V) planer om sessionslogning af alle danskeres adfærd på internettet har mødt megen modstand.

For nyligt har 24 organisationer skrevet under på et åbent brev til Søren Pind, hvor de blandt andet stiller spørgsmål ved, om ministerens idé overhovedet er lovlig.

En af de organisationer, der har underskrevet brevet til Søren Pind, er brancheorganisationen Advokatsamfundet, som repræsenterer samtlige advokater i Danmark.

Generalsekretær i Advokatsamfundet, Torben Jensen, har underskrevet brevet på Advokatsamfundets vegne og forklarer overfor Computerworld, hvorfor det ikke er nok at forlade sig på Justitsministeriet egne jurister.

Overraskende nok begynder Torben Jensen sin forklaring med at henvise til Justitsministeriets egen jurister.

"Vi må formode, at Justitsministeriets egne jurister også har vurderet de juridiske forhold omkring sessionslogning," siger Torben Jensen som det første i vores samtale.

Der kan historien måske godt slutte.

For Søren Pind vil vel ikke fremture med planer om sessionslogning, hvis hans egne jurister har skudt dem ned.

Justitsministeriets jurister har vel godkendt, at det ser lovligt ud.
Kan vi ikke forlade os på Justitsministeriets juristers vurdering?

"Du har da ret i, at embedsmændenes opgave er at sikre overensstemmelse mellem lovgivning og grundloven. Så det går vi ud fra at Justitsministeriets jurister ser på. Men jura er ikke en eksakt videnskab. Det er ikke sort og hvidt, og der kan godt være flere opfattelser af for eksempel rækkevidden af Menneskeretskonventionen."

Læs også: Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masse-overvågning

Torben Jensen mener derfor ikke, at der kan sættes lighedstegn mellem Justitsministeriets vurdering og den endegyldige dom over lovligheden af et politisk tiltag.

"Almindeligvis kan man godt regne med Justitsministeriets vurderinger. Men nogle områder er mere indviklede end andre. For eksempel i grundlovsspørgsmål, hvor vi har et eksempel på, at Folketinget har vedtaget lovgivning, som Højesteret senere har kendt i strid med grundloven," siger Torben Jensen.

Han henviser specifikt til den såkaldte Tvind-lov, som blev erklæret for grundlovsstridig af Højesteret, efter at Folketinget havde vedtaget den.

Der mangler en uafhængig vurdering

Særligt når der er tale om sager, som omhandler retten til privatlivets fred, bør der bruges den nødvendige tid til at undersøge tiltagene grundigt med hjælp fra uvildige eksperter, mener Torben Jensen.

"Når vi taler om et lovgivningsmæssigt initiativ, som gør indgreb i privatlivets fred, er det svært. Der må man erkende en risiko for, at specialister i ministerier kan nå til et resultat, som domstolene ikke er enige i og underkender."

Torben Jensen understreger, at Advokatsamfundet ikke udtaler sig med noget politisk mål for øje. Tværtimod er det politikerne, der i loven pålægger Advokatsamfundet at udtale sig.

"Der står i retsplejeloven, at vi skal beskæftige os med at virke til gavn for det danske retssamfund. En af de måder, vi gør det, er, at deltage i debatten om retssikkerhedsmæssige emner som sessionslogning. Så det er forudsat i lovgivningen, at vi skal have en holdning til det her. Det er ikke en politisk holdning, men en holdning til retssikkerhed."

Og den holdning er på vegne af Advokatsamfundets medlemmer?

"Det vil den i sagens natur altid være."

Læs også:
25 magtfulde danske organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny masseovervågning af danskerne

EU-domstolens oprindelige dom fra 2014




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere