Test: iPhone SE er Apples den mest uambitiøse telefon - men den er billig

Apples iPhone SE er årets mest uambitiøse smartphone: Sidste års hardware i en skal fra 2013. Men leder du efter en ny telefon til at erstatte din gamle iPhone, så er SE stadig interessant.

Apple lancerede i foråret en ny, lille og billig smartphone. Lille i forhold til gennemsnitsstørrelsen på smartphone i dag, og billig set i forhold til Apples andre produkter.

Navnet er iPhone SE. SE står for Special Edition, men den ser nu ikke særlig speciel ud.

Faktisk ligner iPhone SE fuldstændig en iPhone 5 og 5S ned til mindste detalje: Samme metal, samme skærm, samme design, men med samme processor og kamera, som du finder i en iPhone 6S.

Mens iPhone 5S var en flot telefon i 2013, så kan det virke dovent at genbruge så gammelt et design.

Men hvis du er en af de mange danskere, som ikke har opgraderet fra en iPhone 5 eller 4S endnu, så kan iPhone SE trods kedeligt design stadig være en rigtig interessant telefon.

Materialer og design
Designet på iPhone SE er ikke helt identisk med en iPhone 5S.

De skrå kanter på siden af telefonen er matte i stedet for skinnende som på 5S, og Apple-logoet skinner også lidt tydeligere.

Det er fuldstændigt ligegyldige og minimale forskelle. iPhone SE er en iPhone 5S - bare med bedre hardware.

Telefonen er udstyret med den samme type 4" skærm, som du har på en iPhone 5S, og når vi siger den samme, så mener vi både skærmtype og skærmteknologi.

Apple har altså smidt en tre år gammel skærmtype med en skærmopløsning på i 640 x 1136 pixels en telefon i 2016.

Det lyder værre, end det er: Ikoner, web og apps ser flotte ud på den lille telefon, og du bliver ikke generet af meget store, tydelige pixels.

Vores største problem angår skærmopløsningen, der ikke kan vise kameraets flotte billeder til fulde. Billederne ser kedelige og flade ud, indtil du zoomer ind.

Det er synd, for kameraet er det samme 12 megapixel modul som i iPhone 6S og skyder gode og flotte billeder. Ikke på niveau med for eksempel de nye Samsung Galaxy S7 eller HTC 10, men på niveau med en iPhone 6S. Omvendt er det tåbeligt, at der kun er et 1,2 megapixel frontkamera til selfies - specielt når nu selfies fylder så meget i vores kultur i dag.

Ydeevne
Mens designet er fra 2013, så er indmaden fra 2015. Apple har presset sin A9-processor ind i iPhone SE, hvilket må siges at være imponerende.

Det vil føles som at gå fra en Lada til en Ferrari, hvis du kommer fra en iPhone 4, 4S, 5 eller 5S.

iPhone SE føles faktisk en lille smule hurtigere end iPhone 6S, hvilket kan være på grund af, at processoren skal flytte rundt på færre pixels end på en iPhone 6S.

Nej det er ikke den hurtigste telefon på markedet. Den position ser ud til at være HTC 10's lige nu - men du vil ikke opleve, at den ikke kan følge med. Tværtimod.

Under Apple-logoet finder du et 1624 mAh batteri, der kun er cirka 100 mAh mindre end batteriet i en iPhone 6S. På grund af skærmens lave opløsning holder telefonen strøm i en lille evighed. Endelig findes der en iPhone, som ikke dør for strøm for mig inden vi rammer klokken 18.00.

Konklusion
Langt, langt hen ad vejen er iPhone SE et uambitiøst og kedeligt produkt uden nogen former for nyheder.

Skærmen er for lav en opløsning til, at kameraets billeder for alvor kan nydes, og frontkameraet er i en skuffende lav opløsning i 2016. 

Men ejer du en ældre iPhone, og har du ikke ønsket at købe en iPhone 6 eller 6S enten på grund af størrelse eller pris, så kan en iPhone SE være telefonen for dig.

Du får samme gode ydeevne som i en iPhone 6S, men i et velkendt design til en noget lavere pris end tidligere iPhones.

3.700 kroner hedder startprisen på en iPhone SE for en 16 GB-model.

Det er den billigste iPhone til dato, men det siger ikke meget, når du sagtens kan finde billigere alternativer  - både Windows Phone og Android-telefoner.

Men hvis du allerede har investeret i iOS-økosystemet og ikke vil bruge penge på at købe de samme apps igen hos for eksempel Android, eller ganske enkelt bare bedst kan lide iOS, så er iPhone SE en mulighed for dig for at få en opdateret, lille telefon til bukselommen.

Læs også:  Test: Ny iPad Pro på 9,7-tommer er den bedste tablet - men måske skal du købe en anden

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Sikkerhed | Klampenborg

    CISO Challenges 2026 - København

    Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos