Leif Vestergaard røg pludselig ud: Derfor er der brug for ny topdirektør i succesrige EG

ComputerViews: Efter 12 år i EG er Leif Vestergaard færdig som direktør og erstattes af Mikkel Bardram, der blandt andet kommer med McKinsey-baggrund. Få forklaringen på, hvorfor EG skifter direktør.

Artikel top billede

ComputerViews: Det var en ganske klar melding, bestyrelsesformand i EG-koncernen, Klaus Holse, kom med mandag, da EG's mangeårige direktør Leif Vestergaard blev vippet ud - og ansættelsen af afløseren, Mikkel Bardram, blev annonceret.

"Efter 12 år kan det være meget godt med et sæt nye øjne til at kigge på tingene en gang til for at se, om ikke man kan få endnu mere ud af det," sagde Klaus Holse til Computerworld.

Læs interviewet: EG's bestyrelsesformand: Derfor skifter vi Leif Vestergaard ud som direktør trods masser af vækst og fremgang

Det kan udefra set virke en anelse brutalt at fyre en direktør, der trods alt har stået i spidsen for EG i en periode, der alt andet lige har budt på masser af vækst og overskud i koncernen.

Man kan dog også se det på den måde, at hvis der er potentiale for yderligere vækst, sådan som Klaus Holse siger, så er det naturligvis bestyrelsens ansvar at sikre, at det potentiale indfries til fulde.

Ikke mindst, når virksomheden i dette tilfælde er ejet af en kapitalfond. 

Uanset hvad man måtte mene om det pludselige direktør-exit i EG, er Leif Vestergaards ansigt her dagen efter forsvundet, når man kigger på EG's hjemmeside under punktet koncernledelse. 

I stedet er det Mikkel Bardram, der toner frem - selvom han altså først tiltræder den 1. november.

Ejet af kapitalfond

EG blev i 2013 købt af kapitalfonden Axcel, der overtog virksomheden fra en anden kapitalfond, Nordic Capital Fund, der på daværende tidspunkt havde ejet EG i omkring fem år.

Det ligger i kortene, at Axcel også ønsker at sælge EG-koncernen inden for nogle år.

Den udsigt er med til at at gøre det endnu vigtigere, at EG leverer mest mulig vækst og stærke resultater.

Læs også: Leif Vestergaard færdig som topchef i EG - ny direktør allerede ansat

Klaus Holse sætter selv ord på, hvad han forventer, at den nye direktør kan levere:

"Vi måler det på, om vi kommer fremad på de strategiske målepunkter, vi har - både i form af vækst, altså omsætning og profitabilitet, men også om vi kommer fremad på den strategi, vi har lagt for selskabet."

"Dér kunne vi godt tænke os at se en yderligere acceleration, end det vi har set," lyder det fra bestyrelsesformanden.

EG's vækst

Men hvor er det så, at der - rent regnskabsmæssigt - er plads til forbedringer i EG-koncernen?

En måde at kigge på det på kunne være ved at sammenligne den voksende omsætning med udviklingen i resultaterne på bundlinjen.

Omsætningen i EG-koncernen er steget fra over 1,3 milliarder i 2011 til over 1,8 milliarder i 2015. Det er en stigning på over 38 procent procent.

EG landede i 2011 et resultat efter skat på 39 millioner kroner. Det var i 2015 steget til 46,4 millioner. Det er en stigning på lige knap 19 procent - altså kun halvt så meget, som omsætningen er steget.

I årene mellem 2011 og 2015 har der dog også været både bedre og ringere resultater på bundlinjen.

Eksempelvis landede EG i 2013 et overskud på hele 67 millioner i 2013, selvom omsætningen dengang var 200 millioner lavere end i 2015, nemlig på 1,6 milliarder.

Læs også: EG's bestyrelsesformand: Derfor skifter vi Leif Vestergaard ud som direktør trods masser af vækst og fremgang

Antallet af ansatte i EG er vokset voldsomt over de seneste år. Fra 1.116 i 2011 til 1.599 i 2015 - og nu er niveauet ifølge EG på 1.800 fordelt på kontorer i Danmark, Norge og Sverige.

En stor del af forklaringen er givetvis de opkøb, EG har gennemført, men det ændrer ikke på, at det er er blevet en relativ store organisation - også selvom der nu er tale om en omsætning på 1,8 milliarder kroner.

Det er med til at øge behovet for, at man holder omkostningerne i en stram snor og konstant effektiviserer og optimerer.

En McKinsey-topchef hentes ind

Når en ny direktør nu hentes ind udefra, skyldes det formentlig ikke mindst, at det er sundt at få et nøgternt kig på, hvordan EG-koncernens vækst på både top- og bundlinje kan sikres også i de kommende år.

Det må vi formode, at den nye CEO, Mikkel Bardram, er dygtig til, for som Klaus Holse selv siger om valget af den nye direktør:

"Det at få nogen, der kommer og kigger på det påny - at få en Mikkel, der er yngre, har McKinsey-baggrund og har erfaring fra en meget større virksomhed - tror vi er en god opportunity for os."

"Vi synes som bestyrelse, at det er lidt af et scoop, at vi har fået en leder af Mikkels kapacitet til at sige ja til at tage det her job. Vi tror, at det kan skubbe EG fremad - det er et generationsskifte, om du vil."

McKinsey-baggrunden er relevant, fordi den (i hvert fald på papiret) er garant for, at topchefen kommer med alle de nødvendige ledelsesstrategier og -kompetencer i baggagen og med udgangspunkt i konkrete data og analyser kan afgøre, hvordan virksomheden kan blive endnu stærkere og opnå endnu mere vækst - og træffe de nødvendige beslutninger, for at det sker.

Samtidig er det værd at bemærke, at Satair Group, som Mikkel Bardram er CEO for i dag, er et globalt foretagende, og at procesoptimering er ret afgørende elementer, når man arbejder med reservedele til flybranchen.

Big business

EG-koncernen fremstår som en stærk virksomhed allerede i dag, men mere vil som bekendt have mere - og det er det, Mikkel Bardram skal sikre, når han tiltræder i EG den 1. november.

"Den rejse, vi har været på, ser jeg bestemt, at vi kan gentage. Det er der ikke noget, der siger, at vi ikke kan. Vi forventer at kunne blive større år for år," siger EG-bestyrelsesformand Klaus Holse til Computerworld.

EG, der blev stiftet i Herning tilbage i 1977 som EDB Gruppen, er blevet big business.

Med alt hvad det indebærer.

Læs også:

EG's bestyrelsesformand: Derfor skifter vi Leif Vestergaard ud som direktør trods masser af vækst og fremgang

Leif Vestergaard færdig som topchef i EG - ny direktør allerede ansat

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S