Tag dig i agt for rabatfælder: Undgå at blive rippet på Black Friday

Natten til fredag begynder Black Friday med de sædvanlige vilde rabatter og køtilbud. Men du skal slå koldt vand i blodet og få pulsen i ro, hvis du ikke skal falde for de "gode tilbud".

Artikel top billede

På fredag begynder årets helt store rabat-mekka, da årets Black Friday skydes i gang.  

Black Friday er en kampagnedag med vilde rabatter, massekøb og køtilbud. Dagen stammer fra USA, hvor Black Friday løber af stablen dagen efter Thanksgiving, og selv om vi ikke fejrer Thanksgiving i Danmark, har de danske butikker set fornuften i Black Friday. 

De fleste danske webshops og butikker afholder en eller anden form for Black Friday, enten med køtilbud eller salg af produkter med tilsyneladende vilde besparelser online eller i fysiske butikker.

Der er altså mulighed for at få indkøbt julegaver med gode besparelser, hvis du er god nok til at spotte de gode tilbud. 

Men inden fredagen skydes i gang, bør du slå koldt vand i blodet, og fundere over, hvad du vil få ud af Black Friday. Du kan nemlig meget vel blive snydt, hvis du ikke passer på. 

Lad være med at købe noget
Hvis vi ikke skriver dette som det første gode råd, ved vi alle sammen godt, hvad der bliver den første kommentar under artiklen.

Spøg til side: Pas på med ikke at blive fristet af de mange Black Friday-tilbud, alene fordi varerne er på tilbud, og priserne står med sort skrift på gul baggrund.

Har du brug for en ny smartphone, bærbar eller fladskærm? Et nyt fjernsyn til 4.999 kroner er måske billigt, men det er stadig en stor udgift, hvis dit eksisterende fjernsyn stadig fungerer som det skal. 

Man kan nemt blive fristet til at købe nyt, bare for at købe nyt.

Du kan i stedet overveje en Chromecast eller et Apple-TV, hvis du synes dit "dumme" fjernsyn mangler streaming-evner.

Kig på prisen og ikke på rabatten

Black Friday skydes i gang natten til fredag samt weekendtilbud både på nettet og i fysiske butikker, og alle visuelle tricks bliver benyttet, for at få dig til at handle. 

Pas derfor meget på ikke at blive fristet af store rabatskilte. 

"Du kan ikke gå ud fra, at det reelt er et godt tilbud, bare fordi prisen er sat ned i en af Københavns dyreste butikker. Du bør i høj grad se efter, hvad den reelle pris på produktet er, og vurdere ud fra det," siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk. 

"Der er reelle gode tilbud derude, men mange butikker tænker i at få tilbuddene til at se ud til at være mere fordelagtige, end de egentlig er," tilføjer vicedirektøren.

Pas på rabatfælder

Selv hvis prisen ser ud til at være fornuftig på et givent produkt, bør du tjekke op på varens prisudvikling. 

"I forbindelse med sidste års Black Friday var der butikker, der et par måneder før dagen hævede prisen med 20 procent på fladskærme, hvorefter de satte prisen ned på Black Friday. Det er en rabat på 20 procent, men reelt set sparer du jo ikke noget," siger Vagn Jelsøe. 

I forbindelse med Black Friday sidste år kiggede Forbrugerrådet på over 22 fladskærmstilbud, hvoraf kun seks af dem var reelle gode tilbud. 

Otte andre fladskærme havde du kunnet købe billigere i de seneste fire måneder forinden, seks andre kostede præcis det samme som dagen før Black Friday, og fire andre fladskærme var sågar steget i pris. 

Du kan læse flere eksempler fra Tænk her.

Et godt råd - særligt til elektronikindkøb - er at benytte Pricerunner eller EDBpriser til at sammenligne priser med andre butikker. 

Begge hjemmesider viser også en prisudvikling over de seneste 12 måneder (eller siden produktet blev lanceret), hvilket er yderst brugbart, inden du stiller dig i kø foran en af de store butikker.

Du kan desuden ikke være sikker på, at priserne ikke falder endnu en gang om mandagen, hvor der er Cyber Monday, endnu en selvopfundet rabatdag, men denne gang kun for online-butikkerne.

Hold øje med returretten

Det vigtigste råd er dog, at holde øje med returretten. Det er ikke lovpligtigt i Danmark, at fysiske butikker skal yde en returret.

Mange butikker gør det, særligt i julemånederne, men du kan ikke være sikker på det. 

"Det er vigtigt, at du husker at spørge om, hvorvidt du har ret til at returnere produktet eller ej og hvordan og hvor længe. Mange tænker, at det er en selvfølge, men det er det kun, hvis butikken tilbyder det. Det er ærgerligt at have købt en gave i november til juleaften, hvis den kun kan byttes frem til den 11 december," siger Vagn Jelsøe fra Tænk. 

Butikken har også ret til at ændre sin gængse returret i forbindelse med events som Black Friday. Så spørg, inden du svinger kreditkortet.

Selvom du har en returret på 14 dage, kan butikken sagtens nægte dig at give dig pengene tilbage, hvis der på bonen kun står, at du kan få et tilgodebevis. 

Du kan også ende med at have købt en blå trøje til 300 kroner til Black Friday og skal betale 200 kroner mere for at bytte trøjen til en rød, da rabatten ikke længere er gældende. 

Ved online-køb har du altid 14 dages returret, Black Friday eller ej. 

Pas på gamle varer med nye priser

Du skal også passe på ikke at blive forelsket i gamle produkter. Nogle butikker ser Black Friday som en måde at rydde op i varelageret på, hvilket kan være godt forbrugeren. 

Men pas på ikke at betale overpris for en to år gammel computer, eller ende med at købe en UHD-fladskærm, der ikke kan afspille 4K. 

Læs: Pas på: Dit hundedyre 4K-fjernsyn kan få meget svært ved at vise 4K-film

Igen er det en god ide at tjekke op på anmeldelser (og se, hvornår anmeldelsen er skrevet) samt tjekke Pricerunner og EDBpriser. 

Læs også: Elgiganten.dk blæst bagover af Black Friday-besøgende: "Vi havde ellers stresstestet"

Læses lige nu

    JP/Politikens Hus

    Klient Tekniker

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Tekniske specialister til ITSM og CMDB til opbygning af Forsvarets nye Digital Backbone

    Midtjylland

    Rambøll Management Consulting

    Senior AI Engineer

    Midtjylland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics