Artikel top billede

0-dagssårbarheder er det rene guf for hackere: Så hurtigt slår hackerne til

200 forskellige 0-dagssårbarheder er blevet undersøgt i en ny rapport. Se her, hvor hurtige de it-kriminelle er til at angribe, når en 0-dagssårbarhed er afsløret.

Omkring 22 dage.

Så lang tid tager det typisk, fra en 0-dagssårbarhed er blevet afsløret, til der eksisterer fuldt funktionel kode, der kan udnytte sårbarheden - et såkaldt exploit.

Det skriver analysevirksomheden RAND i en ny rapport, hvor 200 0-dagssårbarheder er blevet undersøgt.  

0-dagssårbarheder er en af de ting, både brugere og leverandører frygter mest.

Da leverandøren kun lige har fået kendskab til sårbarheden, deraf navnet, eksisterer der endnu ingen patch, der kan lukke hullet.

0-dagssårbarheden er derfor det rene guf for de it-kriminelle, der kan se deres snit til at forsøge at udnytte hullet i softwarens sikkerhed.

"It-kriminelle benytter 0-dagssårbarheder til at gå efter organisationer og mål, der normalt er opdaterede med patches; dem, der ikke ikke er flittige med at opdatere, kan angribes via sårbarheder, som der eksisterer opdateringer til, men hvor de endnu ikke er rullet ud," skriver RAND.

Læs også: Se top 10-listen: Disse programmer på din computer har flest sårbarheder

Det interessante ved 0-dagssårbarheder er dog, at de i princippet kan eksistere ganske længe, før det bliver offentligt kendt, at sårbarhederne findes.

Sårbarheder lever længe uden at være afsløret

Ifølge rapporten fra RAND har 0-dagssårbarheder en gennemsnitlig levetid på knap syv år - hvilket er tiden fra, at nogen opdager sårbarheden til, at det afsløres offentligt, at sårbarheden eksisterer.

Samtidig er det værd at bemærke, at der ifølge RAND's analyse er en relativ lav sandsynlighed for, at to personer uafhængigt af hinanden opdager den samme sårbarhed - den ligger nemlig på blot 5,7 procent.

Det betyder ifølge analytikerne, at man faktisk ikke opnår de store sikkerhedsmæssige gevinster ved at afsløre, at man har kendskab til en 0-dagssårbarhed.

Derfor kan det også for både dem, der vil forsvare systemerne, og dem, der vil angribe dem, give gode mening at holde kortene tæt til kroppen, hvad angår 0-dagssårbarheder.

Mens den gennemsnitlige levetid for en 0-dagssårbarhed altså er på knap syv år, så skriver RAND, at 25 procent af de 200 undersøgte sårbarheder ikke nåede at eksistere i mere end halvandet år.

Og 25 procent af dem har eksisteret i mere end ni og et halv år.

Af de 200 0-dagssårbarheder, RAND har undersøgt, er 40 procent af dem 0-dagssårbarheder, der endnu ikke er afsløret over for offentligheden.

Læs også:

Se top 10-listen: Disse programmer på din computer har flest sårbarheder

Pas på denne type "uskyldige" vedhæftede filer: Narrer dit antivirusprogram - og sender din maskine i malware-fælden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere