Vi skal blive bedre til at holde på de it-virksomheder, som bliver skabt. Og der skal investeres flere penge i de små succeser, så de kan vokse til at blive store internationale succeser.

Sådan skaber vi endnu flere danske it-succeser - og undgår at de smutter til udlandet

Klumme: Vi mister danske it-virksomheder til udlandet, men sådan behøver det ikke at være. Her er et bud på, hvordan vi skaber og fastholder flere danske it-succeser.

Sidste år viste en undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen, at der indenfor de sidste 20 år ikke var blevet skabt en eneste ny dansk virksomhed med mere end 1.000 ansatte.

Daværende Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen opstillede i den anledning et mål om, at Danmark inden 2020 skulle skabe 32 nye virksomheder med over 1.000 ansatte.

"For at løse problemet er det helt afgørende, at vi får flere erhvervsinvesteringer i Danmark", udtalte han dengang.

Men Computerworlds oversigt over de 50 største dansk-startede it-succeser viste i sidste uge, at der faktisk er 10 dansk-startede it-virksomheder med over 1.000 ansatte, heraf fem, der er skabt indenfor de seneste 20 år.

De 50 største danske it-succeser - med en samlet værdi på mere end 220 milliarder kroner

Men de fire største af de fem - Skype, Just-Eat, Zendesk og Unity - har flyttet deres hovedkontor til udlandet, blandet andet fordi de havde svært ved at skaffe kapital i Danmark.

Den sidste, Netcompany, passerede de 1.000 ansatte i februar 2017.

De 50 største dansk-startede it-succeser har i alt knap 30.000 medarbejdere og en samlet værdi på 220 milliarder kroner. Men firmaerne repræsenterende cirka 2/3 af værdien har enten flyttet hovedkontoret til udlandet, er blevet købt af udenlandske virksomheder, eller er blevet børsnoteret i udlandet.

Derfor ender det med udlandet
Der er flere årsager til, at virksomhederne flytter til udlandet. Det er som regel en kombination af ønsket om at være tættere på kunderne, problemer med at skaffe it-medarbejdere i Danmark og problemer med at skaffe kapital.

Men stifterne af Zendesk fortæller i interviewet i Computerworld, at hovedårsagen til, at de i 2009 flyttede til San Francisco, var, at de ikke kunne få penge i Danmark. Det kunne de i Californien, og selskabet er i dag børsnoteret i USA med en børsværdi på 17 mia. kr.

Læs også: Stifter af dansk milliard-succes og bosat i USA siden 2009: "Jeg siger ikke, at det er entydigt positivt, men amerikanerne har en 'commitment' og et 'drive', som vi ikke i samme grad ser hos danskere"

Alene de tre største virksomheder på listen, Skype, Just-Eat og Zendesk, har en værdi på over 100 mia. kr.

Beløbene er altså lige så store som i de meget omtalte skattesager. Og betydningen for den danske økonomi er faktisk større, fordi det ikke blot er pengene, der er forsvundet til udlandet, men også arbejdspladserne og alle de afledte effekter, som nogle store danske it-virksomheder kunne have givet.

Det er pensionsselskaberne, der har pengene
Der mangler ellers ikke kapital i det danske samfund. De danske pensionsselskaber råder tilsammen over 3.500 mia. kr. eller ca. halvdelen af den norske oliefond.

ATP er Danmarks største pensionsopsparer med en formue på 759 mia. kr. eller 170.000 kr. for hver voksne dansker.

Men 80 procent af pensionerne er garanterede, så 75 procent af formuen er derfor placeret i obligationer, som f.eks. den lange danske statsobligation 4,5 procent 2039, der p.t. giver en effektiv rente på 1,1 procent. Kun 12,5 procent af formuen er placeret i aktier, og kun 800 mio. kr. eller 0,1 procent af formuen er investeret i at skabe nye high-tech virksomheder gennem ventureinvesteringer.

Læs også: Danske it-startups rykker ofte til udlandet for at skaffe kapital: Pensionskasserne må på banen, så vi kan holde på arbejdspladserne

Billedet er nogenlunde det samme i de private pensionsselskaber og pensionskasser ifølge en rundspørge, som Computerworld har foretaget.

Alt i alt er kun cirka 3-4 mia. kr. eller cirka 0,1 procent af pensionsselskabernes samlede investeringer på 3.500 mia. kr. investeret i venturefonde.

Der er to problemer med dette: For det første er en obligationsrente på 1 procent ikke nok til at dække inflation og omkostninger. Så de penge, vi til sin tid får udbetalt fra vores pensionsopsparing, risikerer at være mindre værd end de penge, som vi indbetalte.

For det andet skaber det ikke nogen nye danske virksomheder. Og hvis der ikke bliver skabt nye danske virksomheder til erstatning for de gamle, der forsvinder eller bliver mindre, så vil de kommende pensionister ikke kunne købe ret mange varer for deres danske kroner.

Det meste af kapitalen i det danske samfund er kort sagt samlet i nogle meget store pensionsselskaber, der ikke investerer under 150 mio. kr. ad gangen, og som helst vil investere i sikre obligationer, vindmøller og ejendomme. De har kun investeret 0,1 procent af formuen i at skabe nye high-tech virksomheder.

Derfor går pensionisterne glip af nogle gode afkast, og Danmark går glip af nye it-virksomheder.

Ejer ikke selv de mange penge
Årsagen er den let forståelige, at pensionsselskaberne ikke ejer pengene selv. De skylder dem væk til fremtidens pensionister. Og der er ikke nogen, som takker et pensionsselskab for at tage store chancer.

De risikerer tværtimod at få både finanstilsynet, pressen og pensionisterne på nakken, hvis de taber penge. Samtidig har de dårlige erfaringer med ventureinvesteringer, fordi de investerede en hel del penge i venturefonde lige inden dot-com boblen brast i 2000, og de oplevede under finanskrisen i 2008 hvad der kan ske, hvis man investerer for mange penge i risikable investeringer.

Læs også: Derfor er rige pensionskasser ikke vilde med danske it-firmaer: "Vi har et ansvar for vores kunders opsparinger"

Men hvis man investerer for mange penge i obligationer til lav rente, så risikerer man omvendt at pengene bliver mindre værd på grund af inflationen. Og i den nuværende situation med historisk lave renter eller ligefrem negative renter er det en stor risiko.

Hvis man vil bevare pengenes værdi, er man nødt til at placere en del af pengene i mere risikable investeringer, der giver et højere afkast.

Sådan får vi flere store danske it-succeser
Vi behøver ikke skabe så mange flere danske it-succeser, for der bliver allerede skabt mange succesfulde it-virksomheder i Danmark.

Vi skal bare blive bedre til at holde på de it-virksomheder, som bliver skabt. Og der skal investeres flere penge i de små succeser, så de kan vokse til at blive store internationale succeser.

Ligesom det offentlige investerer 1 procent af BNP i forskning og udvikling, så bør 1 procent af pensionsopsparingen investeres i udvikling af nye højteknologiske virksomheder, hvis der skal skabes nok nye virksomheder til erstatning for de gamle.

Pengene er også til stede. Der er overskud af kapital i det danske samfund. Det er derfor, vi for første gang i verdenshistorien har negative renter. Og pensionsselskaberne leder efter investeringer, der kan give dem et nogenlunde sikkert og forudsigeligt afkast.

Computerworld har dokumenteret, at de dansk-startede it-virksomheder har skabt meget store værdier. Der er ganske vist ikke tale om sikre og forudsigelige afkast. Over halvdelen af værdierne er skabt af de fem største virksomheder. Der vil altid være et element af lodseddel over investeringer i nye selskaber.

Derfor har IT-Brancheforeningen foreslået, at Vækstfonden stifter en ny Dansk Venturekapital fond i stil med Dansk Vækstkapital 1 & 2, hvor investeringerne bliver spredt over mange forskellige venturefonde og nystartede virksomheder. Det vil gøre det nemt for pensionsselskaberne at investere og fjerne en del af elementet af tilfældighed.

Læs mere om det forslag her

Pensionsselskaberne kan godt tage en chance med 1 procent af formuen, hvis de investerer de resterende 99 procent af formuen nogenlunde sikkert.

Hvis de ikke gør det, så risikerer pensionisterne at gå glip af nogle høje afkast, og Danmark risikerer at gå glip af nye højteknologiske virksomheder.

Læs mere:

De 50 største danske it-succeser - med en samlet værdi på mere end 220 milliarder kroner

Der er et gigantisk potentiale i danske it-virksomheder, som fuldstændigt bliver overset

Danske it-startups rykker ofte til udlandet for at skaffe kapital: Pensionskasserne må på banen, så vi kan holde på arbejdspladserne

Derfor er rige pensionskasser ikke vilde med danske it-firmaer: "Vi har et ansvar for vores kunders opsparinger"

Fik en god idé på golfbanen: Nu har dansk it-firma et trecifret million-overskud, 170 ansatte - og brug for endnu flere

Jacob Wandt stiftede e-conomic, men i dag er virksomheden hans konkurrent: Der er brug for nytænkning på markedet

Danske Unity er blevet en global softwaresucces: Her er hele historien om en af de største danske it-succeser




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Cloud-teknologi sikrede dronningens corona-tale - men DRs CIO Mikkel Müller er slet ikke færdig med cloud endnu
Uden cloud og den rette cloud-strategi havde DR ikke haft samme muligheder eller nye digitale produkter. Det fortæller CIO Mikkel Müller til Computerworld - hvor han også uddyber hvordan han ser resten af it-landskabet bevæge sig mod cloud og hvordan udviklere efterspørger de moderne værktøjer.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Det skal dit endpoint detection and response-system kunne
EDR, eller endpoint detection and response, lovede egentlig bedre it-sikkerhed og bedre overblik. Men resultaterne er ikke helt overbevisende. I dette whitepaper kan du læse om nogle af begrundelserne for, at traditionel EDR kan drille – blandt andet et systemerne kæmper med manglende integration af data fra andre kilder. Samtidig får du i dette whitepaper en checkliste for, hvad du kan forvente at dit endpoint detection and response-system skal kunne samt en række relevante use cases.