Artikel top billede

Enige efterretningstjenester: Nordkorea står bag WannaCry-angrebet

Både russiske og asiatiske hackergrupper har været mistænkt for at stå bag WannaCry-angrebet. Nu peger både NSA og GCHQ på Nordkorea.

Siden det globale ransomware-angreb WannaCry i maj måned hærgede hundredetusinder af systemer i 150 forskellige lande, har både offentlige myndigheder og private sikkerhedsfirmaer forsøgt at finde ud af, hvem der stod bag.

Og ifølge to af verdens mest avancerede efterretningstjenester peger pilen på Pyongyang.

The Washington Post har talt med kilder i NSA, der fortæller, at efterretningstjenesten i en intern redegørelse konkluderer med "moderat sikkerhed", at de nordkoreanske myndigheder er afsender på den verdensomspændende ransomware-orm.

I redegørelsen kæder NSA WannaCry sammen med IP-adresser i Kina, som den nordkoreanske efterretningstjeneste RGB tidligere har benyttet sig af, og ifølge NSA skal udviklingen af WannaCry være bestilt og finansieret af netop RGB.

Læs også: Nye beviser peger på nordkoreansk forbindelse til WannaCry-angrebet

Briterne er enige

Også den britiske efterretningstjeneste GCHQ giver Nordkorea skylden for WannaCry.

Det engelske sundhedsvæsen blev særligt hårdt ramt af WannaCry, og derfor har GCHQ gennemført en større undersøgelse af sagen i samarbejde med flere private sikkerhedsfirmaer.

Et af firmaerne er BAE Systems, og ifølge Adrian Nish, der leder firmaets cyber-team, ligner WannaCry-koden andre cyber-våben, der tidligere er brugt af hackergrupoen Lazarus, som menes at arbejde for det nordkoreanske styre.

"Det ser ud til at stamme fra den samme kode og de samme forfattere," siger han til BBC.

Sikkerhedsfirmaerne FireEye og Kaspersky har begge tidligere fremført, at netop IP-adresser og kode-ligheder pegede på, at Pyongyang har spillet en rolle i WannaCry. 

Nordkorea afviser blankt at have noget med sagen at gøre.

Læs også: Ny analyse afslører pudsig detalje: Wannacry-bagmænd taler perfekt kinesisk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere