Anmeldelse: Indiana Jones-eventyr og nye hovedpersoner gør Uncharted: The Lost Legacy værd at spille

Nathan Drake er taget på sommerferie, men Uncharted-serien og dens kendte kvalitet fortsætter ufortrødent

Artikel top billede

The Lost Legacy forstår nærmest altid at sætte en scene helt ordentligt, sådan at en ellers ordinær opgave hurtigt bliver gjort til noget specielt.
Foto: Sony.

Naughty Dog er ikke kun virkeligt dygtige til at skabe imponerende spil, men også virkeligt dygtige til at skabe originale problemer for sig selv, hvilket demonstreres ganske fint i Uncharted: The Lost Legacy.

Den amerikanske udviklers evner inden for både teknik, filmiske fortællinger og i særdeleshed karakter-opbyggelse er nærmest sagnomspundne - og det med god grund. 

Hvor den første succes blev skabt med Crash Bandicoot, var det Jak & Daxter-serien der cementerede Naughty Dog som noget specielt og alligevel var det retrospektivt set, kun begyndelsen på software-husets ekstremt imponerende udgivelser. 

Uncharted var således deres forsøg på at skabe en slags spilbar blanding af det bedste fra Romancing the Stone og Indiana Jones, og ikke kun lykkedes de med at skabe et bombastisk actionspil med en fabelagtig verden, de skabte også en af de bedste og mest levende hovedpersoner med den eventyrlystne Nathan Drake.

Og det er her de originale problemer melder sig i The Lost Legacy. Hr. Drake er ganske viste taget på ferie og har i dette Uncharted 4-sidespor overladt hovedrollerne til to bifigurer fra de tidligere spil, men både Nadine Ross og i særdeles Chloe Frazer er så godt realiseret at resten af pakken kvalitativt har svært ved at følge med.

Den slags er naturligvis et luksusproblem som få andre udviklere ville brokke sig over at få kastet i nakken, men i The Lost Legacy bliver man flere gange fænget så meget af figurernes fortællinger og levende skuespil, at efterfølgende puzzle- eller actionsekvenser kan føles som en brat og lidt kedelig opvågning.

I disse sekvenser gavner det heller ikke The Lost Legacy at seriens helt basale gameplay, efterhånden er blevet overgået betragteligt at af dens nærmeste konkurrent.

Således føles det stadig alt for automatiseret og koreograferet når man skal foretage livsfarlige spring, skyde sig ud af problemer eller finde løsninger på gåder, sammenlignet det mere interaktive Rise of the Tomb Raider.

Her stopper det meste af kritikken dog også, for selvom det måske føles som om at dette er en udgivelse der til dels er udviklet på baggrund af udviklerens store rutine, er det svært ikke at være virkelig godt underholdt når fortællingen først begynder at tage fart. 

Uden at ville spolere noget, skal det derfor blot nævnes at den denne gang står på opdagelsesrejse i Indien, hvor glemte byer fra gamle civilisationer naturligvis gemmer på den slags hemmeligheder, som også ville have været uimodståelige for både Jack Colton og Indiana Jones.

Den sædvanlige blanding af gådeløsning, platforms-hopperi og actionsekvenser er denne gang blevet frisket lidt op ved at der efter et par timers spil, bydes på en langt mere åben verden hvor man selv kan bestemme sin vej frem.

Havde her været tale om en fuldblods efterfølger, kunne man nok også have forventet lidt mere variation af opgaverne, og flere af dem, men ikke desto mindre fungerer det fint og giver dette sidekapitel sin egen personlighed. 

Tidligere på året kunne PlayStation 4 Pro ejere for alvor glæde sig over at der endelig var et spil der til fulde benytte sig af de ekstra hestekræfter som den opgraderede konsol har at gøre godt med, og Horizon: Zero Dawn står stadig som et af de absolut flotteste spil på markedet, uanset platform – nu har det dog fået følgeskab. 

Læs også: Anmeldelse: Battlefield 1 er en hæsblæsende skildring af 1. Verdenskrig

Hvorvidt Naughty Dog har pillet yderligere ved den ekstremt imponerende teknologi der lå til grunde for det oprindelige Uncharted 4 er svært at sige, men ikke desto mindre er The Lost Legacy noget af det mest imponerende man kan smide i konsollen rent grafisk – særligt hvis man har en fladskærm der understøtter både 4K og HDR. 

Junglelandskaberne, de faldefærdige ruiner og enorme vandfald maler alle tilsammen et billede af et sted så smukt at man ville ønske man var der selv.

Ingen andre udviklere laver flottere og mere levende scener end Naughty Dog, og lyseffekterne får de fleste scener til at ligne et perfekt fotografi, blot i animeret form og uden at miste fodfæstet når det gælder realismen. 

Uncharted: The Lost Legacy er ganske vist ikke et lige så langt eventyr som tidligere spil i serien, og vil måske også føles en smule for velkendt for seriens største fans.

Ikke desto mindre er der dog tale om et virkeligt underholdende eventyr, med grafik i verdensklasse og et udseende der vil vise din fladskærm fra sin bedste side, mens det slår benene væk under vennekredsen.

At det samtidigt lanceres til halvdelen af hvad man normalt betaler for den slags, gør kun den samlede oplevelse bedre.

Læs også: Anmeldelse: I Hellblade er den største fjende skræmmende realistisk

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S