Morgen-briefing: Direktøren for aarhusiansk spil-firma får en million kroner i løn om måneden / Juha Christensen ny næstformand i B&O / Tyskland indfører kontroversielt forbud mod hadefuld online-tale

Direktøren for aarhusiansk spil-firma får en million kroner i løn om måneden. Juha Christensen ny næstformand i B&O. Tyskland indfører kontroversielt forbud mod hadefuld online-tale. Sag om private data kommer for EU-domstolen. Ubers britiske og nordiske chef siger farvel og tak.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen.

Direktøren for aarhusiansk spil-firma får en million kroner i løn om måneden

Direktør i det aarhusianske spilfirma Kiloo, Jacob Møller-Sørensen, får en løn, der kan måle sig med de bedst lønnede i toppen af dansk erhvervsliv, skriver Finans.

Direktøren - der også er stifter og hovedejer - har som direktør en årsløn på 11,5 millioner kroner - 958.000 kroner om måneden. Hertil kommer udbytte som medejer af selskabet.

Til sammenligning havde Henrik Poulsen, der er direktør i Dong/Ørsted, i fjor en årsløn på 13,6 millioner kroner, mens Thomas F. Borgen, koncernchef i Danske Bank, i fjor havde en grundløn på 11,5 millioner kroner.

Begge disse selskaber har en omsætning i mange-milliarder kroners klassen og flere tusinder medarbejdere.

Du kan læse mere om Kiloos regnskab her.

Juha Christensen ny næstformand i B&O

It-manden Juha Christensen bliver ny næstformand i B&O efter Jim Hagemann Snabe, der trak sig fra posten i september.

Juha Christensen har i mange år bevæget sig i første linie i it-branchens innovations- og udviklingsmiljøer og har i årevis opholdt sig i Silicon Valley.

Han står blandt andet bag Cogniance, CloudMade og styresystemet Symbian, som Nokia købte, og han har været corporate vice president for hele Microsofts mobil-division i en årrække. Han sidder i dag i bestyrelsen for en lang række it-virksomheder.

Jim Hagemann Snabe, som han afløser, har været co-CEO i SAP og er i dag bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk. 

Udnævnelserne understreger virksomhedernes behov for at have folk ombord, der forstår og kan navigere efter de hastigt skiftende digitale strømninger.

Tyskland indfører kontroversielt forbud mod hadefuld online-tale

Tyskland har indført et kontroversielt forbud mod såkaldt hate-speech online. 

Loven hedder NetzDG og gør det muligt at udstede bøder på op til 50 millioner euro til websites, som ikke omgående og uden videre advarsler fjerner indlæg, der indeholder hadefuld tale og misinformation.

Loven - der er blevet kaldt for ‘Facebook-loven’ - blev vedtaget i slutningen af juni og trådte i kraft søndag.

Ifølge Der Spiegel har det tyske justitsministerium planer om at lade hammeren falder over en række forskellige internet-sites, som nu skal gennemgåes for indlæg med hadefuld tale. 

De tæller foruden Facebook sites som Reddit, Tumblr, Vimeo, Flickr samt Ruslands mest populære sociale medie, VK.

Et site skal have mindst to millioner registrerede brugere i Tyskland for at blive dækket af loven.

Loven er blevet voldsomt kritiseret af både digitale rettighedsorganisationer og de store sociale tjenester. De mener, at loven krænker folks ytringsfrihed og ret til at udtrykke deres meninger.

Sag om private data kommer for EU-domstolen

Det bliver EU-domstolen, der skal afgøre, om store it-medier som Facebook, Apple og Google må overføre europæernes data til USA.

Sagen er blevet overdraget fra den irske højesteret, som har behandlet sagen. Facebooks europæiske hovedkvarter ligger i Irland sammen med de europæiske hovedkvarterer for mange af de øvrige store it-selskaber

Men den irske højesteret vurderer altså, at sagen bør afgøres af den øverste, europæiske juridiske instans, hvilket kan tage flere år.

Sagen drejer sig om den såkaldte ‘privacy shield’-ordning, som for nogle år siden blev indført mellem EU og USA som afløser for ‘safe habour’-aftalen. Begge ordninger skal klarlægge hvordan amerikanske it-virksomheder håndterer europæernes data.

Irlands højesteret mener, at der er ‘velbegrundede bekymringer’ over, at der mangler effektive muligheder for europæiske myndigheders indgriben i databehandlingen.

Du kan læse mere om privacy shield her: Fri datatrafik over Atlanterhavet i farezonen: To omstridte sager truer stor udvekslingaftale mellem EU og USA

Ubers britiske og nordiske chef siger farvel og tak

Chefen for Uber i Storbritannien, Jo Bertram, tager sit gode tøj og smutter fra selskabet, der for nylig blev kendt ulovlig i hovedstaden London.

Jo Bertram har været i selskabet i fire år og er i dag øverste chef for Ubers nordeuropæiske forretning.

“I lyset af nogle af vores nuværende udfordringer, er tiden nu den rigtige til nye ansigter og til at overlade ansvaret til en person, der vil være i selskabet i lang tid og som kan tage os til næste fase,” lyder det fra Jo Bertram.

Hun meddeler, at hun sådan set gerne ville have forladt selskabet under mere gunstige omstændigheder, men at hun er stolt af sit team.

Læs også: London forbyder Uber: Tilladelse udløber 30. september og bliver ikke fornyet

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job