Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Dansker repræsenterer Google og Apple i EU: "Bruxelles er ren House of Cards. Det sker ofte, at ting bliver lækket til os"

Den danske sikkerhedsmand Rasmus Theede varetager verdens største teknologiselskabers interesser i EU. Han bevæger sig i en verden fyldt med lækkede dokumenter og træge kommissioner.

”Man kan godt sige, at vi slås med EU-kommissionen. Men jeg vil hellere sige, at vi samarbejder.”

Efter mere end et årti som sikkerhedsansvarlig hos virksomheder som Mærsk, KMD og CSC, er Rasmus Theede i dag teknologidirektør i brancheorganisationen Digital Europe.

Organisationens medlemmer tæller giganter som Apple, Google, Microsoft og IBM.

Rasmus Theedes job er på jævnt dansk at varetage virksomhedernes interesser, når EU regulerer teknologi via lovgivning.

”Politikerne regulerer, når de bliver opmærksomme på et problem. Vores job er at sørge for, at den regulering ikke betyder, at vi ikke kan arbejde,” sagde Rasmus Theede, da han torsdag delte ud af sine erfaringer fra Bruxelles på konferencen Kompetera Solutions Day.

Rasmus Theede samarbejder blandt andet med politikere og embedsfolk om GDPR.

Han fortalte om en hverdag med lækkede dokumenter fra ukendte kilder – som taget ud af en tv-serie eller Hollywood-film.

”Bruxelles er ren House of Cards. Det sker ofte, at ting bliver lækket til os, og så kan man måske lige se fingeren på den, der har været inde i kopirummet og fotografere dokumenter med telefonen. Det har overrasket mig meget. Men det betyder, at vi får lidt bedre tid til at forberede os på det, der kommer.”

EU mener sikkerhed seriøst

Selvom den danske sikkerhedsmand ret beset arbejder i en lobbyorganisation, er han grundlæggende positiv over for EU-apparatets arbejde med teknologi-politik.

Han er specielt begejstret for den strategi for cybersikkerhed, som unionen er på vej med.

Den betyder blandt andet, at ENISA – EU-pendanten til Center for Cybersikkerhed – skal styrkes markant, ligesom der også er lagt op til en mærkningsordning på produkters it-sikkerhed.

Og efter mange år som sikkerhedsansvarlig er han glad for, at it-sikkerhed nu bevæger sig hastigt opad på den politiske dagsorden.

”Når man hører Donald Trump snakke om cybersikkerhed, så er det jo sådan noget med, at hans søn er god til computere. Men i EU kan man virkelig mærke, at det bliver taget seriøst, og at man er klar til at poste penge i det.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere