Computerworld mener: I to år har identiteten på de syv hovedtiltalte i en af nyere danmarkshistories største korruptionssager været holdt hemmeligt af et navneforbud.
De syv personer er hovedtiltalte i den såkaldte Atea-sag, der efter en række prøvesager i mindre målestok nu omsider er kommet for retten.
De syv tiltalte var således alle til stede, da Retten i Glostrup tirsdag slog dørene op for det første af i alt 32 retsdage, som er blevet afsat til sagen.
Computerworld - og andre medier - kender selvfølgelig de tiltaltes identitet. Men har altså forbud mod at nævne dem. Flere af dem har i periode siddet varetægtsfængslet.
Retten i Glostrup ophævede efter nogen polemik faktisk navneforbuddet tirsdag. Men beslutningen blev kæret omgående til Landsretten af de tiltaltes forsvarere.
Den slags har såkaldt ‘opsættende virkning,’ hvilket betyder, at navneforbuddet trods ophævelsen gælder, indtil Østre Landsret har taget stilling til det. Landsretten vil efter alt at dømme være klar med en afgørelse fredag eller mandag.
I alle interesse
For Landsretten bør sagen være lige så klar, som den har været for Retten i Glostrup: Navneforbuddet bør ophæves, så offentligheden kan få indblik i, hvem der spiller hovedrollerne i den store korruptionssag.
Der er blevet nævnt beløb på flere hundrede tusinder kroner, som Atea-folk har brugt til at købe dyre rejser og lignende til højtplacerede folk i Region Sjælland - angiveligt til gengæld for en forventning om visse forretningsmæssige fordele.
Et navneforbud har til hensigt at beskytte de tiltalte mod ‘unødvendigt krænkelse,’ som det hedder i Retsplejelovens §31 - som du finder her.
Det giver selvfølgelig god mening i en sag som denne, hvor de tiltalte stadig er erhvervsaktive.
Til gengæld fremgår det også tydeligt af loven, at det skal tale imod nedlæggelse af et navneforbud, hvis en tiltalt har ‘indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet.’
Særligt betroet
Vi bør her lægge mærke til, at der direkte står ‘i forhold til offentligheden’ - og altså ikke ‘det offentlige.’
Det betyder nemlig, at alle de syv tiltaltes roller i sagen må antages at være ‘særligt betroet.’
De er nemlig i en eller anden udstrækning alle blevet betroet store endog meget store offentlige beløb til håndtering på vegne af Region Sjælland - enten som køber eller som sælger.
Det er selvfølgelig sket i en forventning om, at de kunne levere så gavnlige og gode indkøb som muligt.
Atea er blandt Danmarks allerstørste og mest indflydelsesrige it-selskaber med en milliardomsætning og en meget stor og bred produktportefølje - og en stor del af selskabets omsætning hentes i det offentlige.
Fire af de tiltalte har tidligere haft indflydelsesrige stillinger i selskabet på så høje positioner, at de har været i stand til at påvirke og forme virksomhedens kultur, når det gælder salgsmetoder, approach og etiske grænser for, hvor langt man kan gå for at lande et salg.
Stor indflydelse
Når det er tilfældet i et af Danmarks største it-virksomheder, kan deres handlinger derfor have haft indflydelse på hele industrier og på mindre konkurrenters fremgangsmåder.
Når det gælder de tre tiltalte, der tidligere har haft job som beslutningstager i Region Sjælland, bør beslutningen være totalt klar: De har om nogen handlet på det offentliges vegne og været betroet offentligt ansvar og offentlige midler.
I modsætning til de tidligere højtprofilerede kriminelle sager i toppen af den danske it-branche - med IT Factory-sagen som den mest omtalte - har denne sag for første tentakler, der rækker langt ind i det offentliges brug af skattekroner.
Det betyder, at der mere end blot nogle hundrede tusinder kroner på spil. Tilliden til, at et offentligt system ikke er korrupt, er på mange måder en grundpille under et velfungerende system.
Der er altså store ting på spil i denne sag, hvor hovedrollerne spilles af syv fremtrædende, betroede, magtfulde og indflydelsesrige personer fra toppen af den danske it-branche.
Derfor bør Landsretten som Retten i Glostrup klart og entydigt nå frem til, at det er i offentlighedens interesse at kende deres identitet - ikke mindst når de om ikke længe skal afgive vidneforklaring og fremlægge deres version af historien.
Anklagemyndigheden mener, at den har en god sag. Og det kan der måske være noget om, hvis man skal tage pejling af de mindre, afledte sager, der indtil nu er blevet fældet dom i.
Intet er selvfølgelig afgjort endnu - og på Computerworld står vi fast på princippet om, at man er uskyldig til man er dømt - aanset om navnene er frigivet eller ej.
Under alle omstændigheder står vi - igen - med en sag, der giver it-branchen ridser i lakken som en cowboy-branche fyldt med nemme penge, opportunister og lige lovlig smarte forretningsfolk, der er parat til at gå langt for at lande nogle fede ordrer i en verden fyldt med store summer og hurtig udvikling.
Nu må sagen gå sin gang. I det bør ske i fuld offentlighed.
Læs også:
Rejser, middage og computere for hundredtusinder: Her er alle “gaverne” i den store bestikkelsessag
Danmarkshistoriens (måske) største bestikkelsesag: Atea-sagen bør få konsekvenser for flere parter
