Morgen-briefing: Nordea udbetaler for mange penge efter it-koks / Åbent samråd i dag om vigtig it-leverandør / Åbent samråd om logning / Lars Frelle-Petersen opstiller til Roskilde Festival

Nordea udbetaler for mange penge efter it-koks. Åbent samråd i dag om vigtig it-leverandør. Åbent samråd om logning. Tech-firmaer vil have øget våbenkontrol efter YouTube-angreb. Investeringer i big data kan betale sig. Lars Frelle-Petersen stiller op til Roskilde Festival. Mark Zuckerberg skal grilles i kongres-høring.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne torsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Nordea udbetaler for mange penge efter it-koks

Nordea har på grund af en it-fejl udbetalt dobbelt udbytte til omkring 100.000 aktionær-depoter, skriver Finans.

Ifølge avisen blev der udbetalt 0,68 euro - cirka en femmer - per aktie. Nordea vil ikke oplyse, hvor meget i alt, der blev udbetalt. Lå der 100 aktier i hvert depot, vil det ifølge Finans have drejet sig om 50 millioner kroner.

De fejlagtigt udbetalte penge er blevet tilbageført igen.

Åbent samråd i dag om vigtig it-leverandør

Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) skal i dag i åbent samråd med Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg for at svare på spørgsmål om Danmarks nye valgsystem.

Det sker klokken 12:15.

Her skal ministeren gøre rede for sin holdning til valgsystemet, efter det er kommet frem, at en af hovedleverandørerne via en sindrig organisationsstruktur er placeret i skattely og er nævnt i Panama Papers.

Du kan læse mere om det her: Her er den komplicerede ejerstruktur bag omstridt leverandør af vigtigt dansk it-system: Tråde fører til caraibisk skattely.

Åbent samråd om logning

Senere på eftermiddagen er det justitsminister Søren Pape Poulsens (K) tur til samråd.

Klokken 13:00 skal han over for Folketingets Retsudvalg redegøre for, om han vil “sikre, at der fortsat arbejdes for en målrettet logning samt uddybe hvad ministeren finder er en passende tidshorisont for at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med Tele2-dommens præmisser.”

Det sker efter, at Søren Pape Poulsen har sparket en ændring af de danske regler til hjørne i mindst halvandet år.

Du kan læse mere om denne sag her: Søren Pape Poulsen udskyder ændring af masseovervågning af danskerne i mindst halvandet år.

Tech-firmaer vil have øget våbenkontrol efter YouTube-angreb

Flere prominente direktører for tech-firmaer i Silicon Valley kræver øget våbenkontrol, efter en bevæbnet kvinde tirsdag angreb YouTubes hovedkvarter i San Bruno, hvor hun nåede at skyde og såre tre personer, inden hun selv blev dræbt.

Både Twitter-chef Jack Dorsey, Uber-chef Data Khosrowshahi og Box-chef Aaron Levie kræver mere kontrol og færre våben under hashtagget #EndGunViolence.

Direktørerne for Google, Sundar Pichai, og YouTube, Susan Wojcicki, undgår i deres reaktioner at nævne noget om våben-restriktioner, der er et kildent emne i USA.

Heller ikke Apple, Amazon, Salesforce og Facebook nævner noget om våbenkontrol i deres kondolence-meddelelser.

Investeringer i big data kan betale sig

Anvendelsen af big data øger produktiviteten med 3,75 procent, viser en undersøgelse fra københavnske IT-Universitetet og University of Liechenstein.

De to universiteter meddeler, at det for store virksomheder nemt kan koste “flere hundrede millioner kroner at indkøbe ny software og hardware, ansætte datakyndige medarbejdere og få big data-løsningerne til at spille sammen med virksomhedens eksisterende systemer og processer.”

Til gengæld er der altså meget stor sandsynlighed for gevinst i den anden ende.

“Virksomheder i de it- og datatunge brancher opnår en klar gevinst med big data analytics. Denne type virksomheder kan i gennemsnit øge produktiviteten med knap syv procent per år i forhold til lignende virksomheder, som ikke anvender big data-løsninger,” lyder det fra universiteterne.

Lars Frelle-Petersen stiller op til Roskilde Festival

Digital direktør i Dansk Industri og tidligere mangeårig chef for Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen forsøger at blive valgt ind i bestyrelsen for Roskilde Festival.

Til festivalbladet Roskildenyt fortæller han, at han er kommet på festivalen siden 1989 og været frivillig siden 1991.

En af hans målsætninger med arbejdet i bestyrelsen vil være at ‘udvikle festivalen til en digital tidsalder,’ fortæller han til bladet.

Mark Zuckerberg skal grilles i kongres-høring

Facebooks Mark Zuckerberg skal i næste uge - 11. april - grilles i en stor kongres-høring om Facebooks rolle i den såkaldte Cambridge Analytica-skandale.

Her skal der ‘kastes lys over afgørende spørgsmål om forbrugernes databeskyttelse,’ som det lyder fra Repræsentanternes Hus.

Zuckerberg meddelte i sidste uge, at han var klar til at stille op til høringen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S