Artikel top billede

Salget falder og lønnen stiger: Samsung overvejer at lukke stor kinesisk mobilfabrik

Samsung producerer hvert år 36 millioner smartphones ved selskabets fabrik i den kinesiske storby Tianjin. Men faldende salg og øgede lønudgifter har presset mobilgiganten til at lege med tanken om at lukke fabrikken ned.

Faldende salg og stigende lønudgifter er en dårlig kombination.

Den cocktail får nu Samsung til at overveje at lukke selskabets mobilproduktion i den kinesiske storby Tianjin.

Det skriver Reuters.

Ifølge mediet kan den sydkoreanske teknologigants mobilproduktion på fabrikken i Tianjin, der årligt producerer 36 millioner mobiler, allerede blive indstillet inden årets udgang.

Hvis lukningen bliver en realitet, vil det efterlade Samsung med en enkelt fabrik til produktion af mobiler i Kina - i byen Huizhou.

Den fabrik kan til gengæld producere 72 millioner mobiltelefoner hvert år.

Flytter produktion til Indien og Vietnam

Samsung overvejer lige nu de forskellige scenarier for at håndtere de faldende salgsrater samt de stigende lønomkostninger i Kina, men selskabet oplyser, at der endnu ikke er taget en endelig beslutning om fremtiden for Samsungs produktion i Tianjin.

"Smartphone-markedet har generelt udfordringer på grund af den stagnerende vækst. Samsung Electronics mobilfabrik i Tianjin vil fokusere på aktiviteter, der skal øge selskabets konkurrenceevne og effektivitet," melder Samsung til Reuters.

Samsung har tidligere flyttet store dele af selskabets mobilproduktion til Vietnam og Indien, og for nyligt åbnede selskabet verdens største smartphone-fabrik lidt uden for den indiske hovedstad New Delhi.

De to fabrikker i henholdsvis Indien og Vietnam kan til sammen producere 240 millioner smartphones om året.

Presset af konkurrenternes lave priser

Det er især de to Samsung-konkurrenter Huawei og Xiaomi, der har taget markedsandele i Kina fra Samsung.

For fem år siden sad det sydkoreanske selskab på 20 procent af det kinesiske mobilmarkedet, men i dag har konkurrenternes lavere priser sørget for, at Samsung har under en procent af det samlede kinesiske mobilmarked.

Aktiviteterne i Kina står i kontrast til selskabets planer på hjemmefronten.

Over de næste tre år har Samsung sat hele 25 billioner sydkoreanske won - omkring 140 milliarder kroner - af til massive investeringer i kunstig intelligens, 5G-teknologi, elektroniske komponenter til biler samt den biofarmaceutiske branche.

Det sker for at skabe flere arbejdspladser efter aftale med den sydkoreanske regering.

Læs også: Samsung i massiv oprustning: Vil investere 140 milliarder i fire store teknologier




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere